Symptomer, undersøgelser og diagnose ved GIST

Sygdommen GIST opstår oftest i mave-tarmsystemet. De mest almindelige symptomer er mavesmerter og eventuel opkastninger med friskt blod eller blod i afføringen i form af frisk blødning eller sort afføring.

I en tredjedel af tilfældene bliver en GIST tumor opdaget som et tilfældigt fund som led i undersøgelse for en anden sygdom.

GIST kan mistolkes som anden sygdom

Sarkomer - herunder GIST - er vanskelige at diagnosticere, og derfor mistolkes de ofte som andre tilstande.

Hvis den praktiserende læge har mistanke om GIST, bliver du som regel henvist til nærmere undersøgelser med scanning. Hvis scanningen bekræfter mistanken, bliver du henvist til et specialiseret sarkomcenter, som efter Sundhedsstyrelsens anbefaling findes på universitetshospitalet i Aarhus og på Rigshospitalet/Herlev Hospital.

På sarkomcentret får du først foretaget en grundig almen helbredsundersøgelse, for at lægen kan få et generelt indtryk af dit generelle helbred.

Det er dog sjældent, at knuden kan mærkes udefra, og derfor får du også foretaget en CT-, MR- eller PET/CT- scanning.

CT-scanning

CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver meget tydelige billeder af kroppens indre. Scanneren fotograferer flere 'skiver' af kroppen fra forskellige vinkler, og billederne bliver derefter bearbejdet af en computer. På computerskærmen kan man se et todimensionelt billede af den undersøgte kropsdel. Læs evt. mere om, hvordan scanningen foregår:

CT-scanning

Vævsprøve

Hvis scanningen viser en knude, får man taget en vævsprøve (biopsi) af knuden.

Som regel kan lægen tage vævsprøven ved hjælp af en lang tynd nål, mens man er lokalbedøvet. Hvis det ikke er muligt at få taget vævsprøven på denne måde, kan det være nødvendigt med operation. Under operationen udtager lægen enten en prøve eller fjerner hele knuden.

Hvis knuden er lokaliseret til mavesækken vil lægen ofte tage en vævsprøve i forbindelse med en kikkertundersøgelse af området.

Hvis der er mistanke om et bløddelssarkom, bør vævsprøven altid tages på det sarkomcenter, der skal foretage behandlingen. Vævsprøven bliver herefter sendt til nærmere undersøgelse under mikroskop. I mikroskopet kan lægen (patologen) se, om der er kræftceller tilstede og i så fald, hvilken type kræft det drejer sig om. Læs evt. mere om, hvordan lægen tager en vævsprøve:

Vævsprøve – biopsi

Sådan stilles diagnosen GIST

For at afgøre om der er tale om GIST, foretager patologen bl.a. en farvning (immunhistokemisk) af vævsprøven. Farvningen kan vise, om kræftcellerne har en bestemt forandring i det såkaldte kræftgen (onkogen) kaldet c-KIT.

Man får også lavet en mutationsanalyse, hvor det bliver undersøgt, om der er bestemte genforandringer til stede. Det kan hjælpe med at bekræfte diagnosen GIST og kan have betydning for valg af den medicinske behandling. Undersøgelsen kaldes hel-genom-sekventering.

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanken om det.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Få hjælp og viden til at håndtere de mange spørgsmål her:

Lige fået kræft

Reaktioner og følelser

Råd til pårørende

Læs alt om GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)

GIST - forsiden