Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Årsagerne til GIST er som regel ukendt. Sygdommen er kun meget sjældent arvelig.
Forskerne ved ikke, hvorfor GIST opstår.
GIST er kendetegnet ved en mutation i det såkaldte c-KIT gen. Kun i meget sjældne tilfælde kan GIST være arvelig og skyldes så en nedarvet mutation i c-KIT genet eller andre tumorgener.
Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.
Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.
Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.
Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.
Carneys syndrom: En arvelig lidelse karakteriseret ved ændringer i hudfarven og øget risiko for både god- og ondartede tumorer
Carney-stratakis syndrom: En arvelig lidelse med tilstedeværelsen af GIST og paragangliomer - ofte flere steder. Paragangliomer er som regel godartede, og opstår i det sympatiske nervesystem.
Neufibromatose type 1 (NF1): Sjælden arvelig sygdom, der medfører knuder langs nervebanerne, påvirker knoglerne, laver pletter på huden (kaldet Café-au-lait-pletter) og kan give knuder overalt i kroppen.
Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:
Der er ikke noget, som tyder på, at der en sammenhæng mellem kost, alkohol, fysisk aktivitet eller overvægt og risikoen for at udvikle GIST.
Der er mange forskellige årsager til, at kræft opstår. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, kan spille ind. Biologiske faktorer – som f.eks. visse hormoner – kan også have en betydning, mens nogle kræftsygdomme kan være arvelige. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.
Sidst ændret:27.09.2019
Overlæge, dr.med. Henrik Kidmose Christensen (kirurg) og overlæge, ph.d Hanne Krogh Rose (onkolog)
Professor, overlæge og ph.d. i genetik Anne-Marie Gerdes
Seniorforsker Anja Olsen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17