Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Du bliver henvist til en kræftpakke, hvis din læge vurderer, at du har symptomer, der kan være tegn på kræft. Pakkeforløbet skal sikre, at du bliver undersøgt (udredt) uden unødig ventetid og på samme måde - uanset hvor i landet du befinder dig. Pakkeforløbet skal afklare, om du har kræft, eller om symptomerne er tegn på andet end kræft.
Ventetiden er den værste – ikke at vide, om man er købt eller solgt.
Mand, 53 år, henvist til udredning
For nogle er det chokerende at blive henvist til en kræftpakke, hvor man skal undersøges for, om man har kræft.
Hvis det er muligt, kan du fokusere på, at selvom du er henvist til et pakkeforløb på baggrund af mistanke om kræft, er det slet ikke sikkert, at du har kræft. Der sker jævnligt, at pakkeforløbet afsluttes igen, fordi symptomerne viser sig at skyldes noget andet end kræft.
Hvis det skulle vise sig at være kræft, så er pakkeforløbet med til at sikre, at du hurtigt kan få stillet en diagnose og komme i gang med behandlingen.
Det er vigtigt, at du husker dig selv på, at selv om du er blevet henvist til udredning for kræft, så er det ikke sikkert, at du har kræft.
For mange kan det næsten føles som om, at man allerede har fået en kræftdiagnose, når lægen vælger at henvise til udredning for kræft.
Derfor siger mange læger også sætninger som: 'Nu skal du ikke blive forskrækket, men jeg sender dig for en sikkerheds skyld til udredning for kræft', eller 'Selv om der står udredning for kræft på denne henvisning, er det på ingen måde sikkert, at du har kræft'.
Prøv at huske dig selv på, at selv om du er blevet henvist til udredning for kræft, så er det ikke sikkert, at du har kræft. En læge kan henvise dig til et pakkeforløb, blot på mistanken om at du kunne have kræft.
Et kræftpakkeforløb er en konkret plan for undersøgelser og eventuel behandling.
Pakkeforløbsbeskrivelserne er udgivet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante fagpersoner inden for de enkelte kræftsygdomme. Beskrivelsen indeholder også angivelser af forløbstider, som skal ses som en faglig rettesnor. De er dog ikke juridisk bindende på samme måde som maksimale ventetider for kræftbehandling er.
Kræftpakkeforløbene ser forskellige ud alt efter, hvilken kræftsygdom der er mistanke om.
Pakkeforløbene betyder også, at du bør få tilknyttet en fast kontaktperson på hospitalet. Kontaktpersonen kan svare på spørgsmål om igangværende undersøgelser og din behandling. I nogle tilfælde, vil du også kunne få hjælp af en forløbskoordinator.
Pakkeforløb for de enkelte kræftsygdomme på sundhedsstyrelsen.dk
Min egen læge henviste mig til kræftpakkeforløbet. Allerede dagen efter blev jeg ringet op fra hospitalet og tilbudt tid til undersøgelse. Jeg blev rigtig bange, fordi jeg troede, at når det gik så hurtigt, så var det, fordi at det var meget alvorligt. Det var det heldigvis ikke.
Kvinde, 29 år, henvist til udredning
For nogle giver det ro at læse om den sygdom, man er ved at blive undersøgt for, så man ved, hvad man måske skal igennem. Det er også noget konkret at tage sig til i ventetiden.
For andre giver det mest ro i ventetiden at lade være med at finde oplysninger om den eventuelle sygdom og i stedet vente og se, om man overhovedet har sygdommen og i givet fald hvilken type.
Du skal nok blive grundigt informeret på hospitalet, hvis undersøgelserne viser, at det er kræft.
Du kan også læse opdateret viden om de enkelte sygdomme og behandlingen her på vores hjemmeside:
Oplysninger på internettet om forskellige kræftsygdomme kan være svære at finde rundt i, især når man ikke har en præcis diagnose.
Der findes ofte mange forskellige undertyper af kræftsygdomme, så hvis det viser sig, at du har kræft, kan det være, du har en helt anden type, end den du har læst om.
Nogle af oplysningerne på nettet er også statistik, der kan virke skræmmende. Husk, det ikke er sikkert, at du har kræft, og hvis det viser sig, at du har en kræftsygdom, så siger statistik intet om dig og din specifikke kræftsygdom.
Man kan også komme til at læse gamle informationer, som ikke længere passer.
Så af flere årsager er det en god idé at vente med at læse mere om sygdommen, til man kan tale med en læge om, hvad man har læst.
Det er forskelligt fra person til person, hvor meget man ønsker at fortælle om, at man er blevet henvist til udredning for kræft.
Nogle vælger at holde det for sig selv, andre vælger at fortælle om det med det samme.
Hvis du er meget chokeret og bekymret, kan det være en god idé at fortælle det til dine pårørende, så de ved, hvorfor du er ved siden af sig selv.
Det kan være en god idé at forberede sig på, at der vil være ventetid forbundet med undersøgelser på hospitalet.
For nogle er det rart at have en pårørende med til undersøgelserne. Andre foretrækker at være alene om det. Du kan også tage noget med, som du kan beskæftige dig med i ventetiden: f.eks. en bog, et blad, musik eller en tablet.
Læs om forskellige typer undersøgelser:
Ventetiden på, at undersøgelserne går i gang, og prøvesvarene er klar, kan føles lang. Det er naturligt at blive bekymret, også selvom du måske slet ikke er syg.
Få ideer til at passe på dig selv i ventetiden:
Ventetiden kan blive nemmere at håndtere, hvis man laver noget, hvor tankerne naturligt rettes mod det, man er i gang med, frem for udredningsforløbet.
Når du skal til samtaler under et udredningsforløb, kan der i nogle tilfælde være både en læge og en sygeplejerske til stede.
Hvis du skal til flere samtaler, er det ikke sikkert, at du møder den samme læge eller sygeplejerske hver gang.
Sundhedspersonalet, som er til stede ved samtalen, vil skrive et notat i din elektroniske journal enten i forbindelse med samtalen eller snarest muligt herefter. Du kan finde din elektroniske journal på sundhed.dk:
Min sundhedsjournal på Sundhed.dk
Når man skal have svar på undersøgelserne, hører man sjældent alt, hvad lægen fortæller. Derfor kan det være en god idé at tage en eller flere pårørende med, så I er flere til at høre alle informationerne.
Du kan også spørge lægen, om du må optage samtalen, så du kan høre den igen på et senere tidspunkt.
Spørg endelig undervejs og få gentaget det, som du ikke helt hørte eller ikke forstod i første omgang.
Hvis der dukker spørgsmål op lige efter samtalen, har du ofte mulighed for at stille disse til sygeplejersken, som var med til samtalen.
Rigtig mange kræftpatienter fortæller, at de oplever en yderst kompetent og professionel behandling på de danske hospitaler, og at de føler sig meget trygge ved den behandling, de får tilbudt.
Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Ud over hospitalsafdelingen kan du tale med din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
På cancer.dk kan du og dine pårørende finde informationer om pakkeforløb, sygdomme, behandlinger, reaktioner, rettigheder, at være pårørende m.m.
Hvis du får at vide, at du ikke har kræft, vil du sikkert føle en enorm lettelse. Det er dog ikke ualmindeligt, hvis du i tiden efter den gode nyhed oplever mere træthed end normalt. Det kan have været en bekymrende og udmattende tid med undersøgelser og ventetid.
Mange oplever derfor, at de ikke er lige så glade, som de havde forventet. Giv dig selv lov til at reagere på den udmattende ventetid - også når svaret er positivt.