Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

At leve med GIST

Hverdagen under og efter behandling af GIST vil forme sig forskelligt afhængig af, hvilken behandling du har fået. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet. Her kan du læse om bl.a. arbejde og reaktioner – og få gode råd til at tackle bivirkninger.

Et ældre par går tur i skoven hånd i hånd.

Når man lever med en alvorlig sygdom som kræft, oplever mange at blive mere nærværende i nuet og sætte større pris på familien, vennerne og hverdagen.

Ny hverdag efter kræft

Det kan være en udfordring at få en almindelig hverdag til at fungere igen og fortsætte med familie- og arbejdsliv efter behandling af kræft.

Mange ser frem til, at livet igen bliver, som før kræftsygdommen ramte. Men mange oplever, at tiden ikke kan spoles tilbage, og at hverdagen ikke ligner sig selv. Det tager tid at acceptere, at det er en ny situation, og at man ikke nødvendigvis kommer tilbage til sit 'gamle jeg'.

Men selvom livet ikke bliver som før, kan det sagtens blive et godt liv fyldt med glæde og gode oplevelser.

Alle forløb er individuelle, og derfor kan (bør) man ikke sammenligne med andres sygehistorie. Hvad der er vigtigt for det ene menneske kan være ubetydeligt for den anden.

Kvinde med kræft

Du kan selv gøre meget

Mange kræftpatienter har et ønske om selv at gøre noget for at gøre deres sygdomsforløb så godt som muligt. Få gode råd om bl.a. genoptræning og senfølger og find ud af, hvad du selv kan gøre i forhold til kost og alternativ behandling. Læs mere:

Hvad kan du selv gøre

Motion mindsker trætheden og øger livskvaliteten

Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Motion styrker kroppen og vil også give dig mere energi. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin. Mange oplever at føle sig bedre tilpas efter at have rørt sig. 

Læs mere om motion og træning, når du har kræft, og få idéer til, hvordan du kan få mere motion ind i din hverdag:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Gode råd til bivirkninger og senfølger

Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte. Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt.

Bivirkninger og senfølger

Tanker og følelser - få hjælp til at håndtere reaktioner på sygdommen

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig.

Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Læs mere:

Reaktioner og følelser

Råd til pårørende

Tilbage til arbejdet?

Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden men hvornår er du klar til at begynde igen? Hvor meget skal du fortælle dine kolleger om sygdommen?

Der er flere muligheder for at vende tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension.

Arbejdslivet efter kræft

Arbejde og pension

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region.

Sundhedstilbud

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Bløddelssarkomer' på cancerforum:

Cancerforum.dk


Læs alt om GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)

GIST - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.