Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Om GIST

GIST er en forkortelse for GastroIntestinal Stromal Tumor, der er en særlig type bløddelssarkom i mave-tarmsystemet.

GIST er en undergruppe af sygdomsgruppen bløddelssarkomer. GIST kan sidde overalt i mave-tarmkanalen (spiserør, mavesæk, tyndtarm eller tyktarm).

GIST opstår hyppigst i mavesækken (40-60 pct. af tilfældene) og dernæst i tyndtarmen (30-40 pct. af tilfældene).

GIST hører til gruppen af bløddelssarkomer

GIST hører til den type kræftsygdomme, som hedder bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer er en sjælden gruppe af kræftsygdomme, der udgår fra kroppens bløde støttevæv (bindevæv, muskler, sener, ledkapsler, fedtvæv, blodkar, lymfekar og perifere nerveskeder).

GIST opstår fra de såkaldte pacemakerceller i tarmen, der kaldes Cajal-celler. Det er pacemakercellerne, der regulerer mavetarmkanalens peristalske bevægelser, det vil sige de bevægelser, som leder den fordøjede føde gennem tarmen.

GIST udgør mellem 15-30 pct. af alle bløddelssarkomer. Sygdommen opfører sig forskelligt fra andre typer sarkomer og behandles anderledes.

GIST kan sprede sig, hovedsageligt til leveren og bughinden, men spreder sig sjældent uden for bughulen.

Kendetegn for GIST er en særlig gen-ændring

Sygdommen GIST er kendetegnet ved at have en særlig ændring i et bestemt gen - et såkaldt kræftgen (onkogen) kaldet c-KIT.

Cirka 95 pct. af alle GIST kræftceller har mutationer i c-KIT genet. Men mutationen findes kun i kræftcellerne, ikke i kroppens øvrige celler. c-KIT genet koder for et enzym, tyrosinkinase, som øger væksten af kræftcellerne.