Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Statistik om GIST

GIST opstår hos 50-60 personer om året i Danmark, her kan du læse kort om prognosen og den generelle risiko for tilbagefald ved GIST. Husk at statistik er baseret på et gennemsnit og ikke siger alt om de enkelte tilfælde af sygdommen.

Det er en god idé at overveje, om du vil kende risiko og lægens vurdering af et sandsynligt forløb for din kræftform. Nogle finder statistik beroligende, fordi det er noget konkret at forholde sig til. Andre synes, statistik er skræmmende og upersonlig.

Mærk efter hvordan du har det, inden du læser statistik om kræftsygdomme.

Det er vigtigt at huske, at statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper og ikke siger alt om den enkelte. Den enkeltes risiko for at få kræft kan afvige meget fra gennemsnittet, lige som det er forskelligt, hvor længe hver enkelt overlever sin kræftsygdom.

Spørg din læge

Tal med din læge, hvis du vil vide mere om risikoen ved din egen sygdom. Mulighederne for at blive rask afhænger af, hvilken kræftsygdom det drejer sig om, hvor udbredt din sygdom er, hvilken behandling du har fået og af dit almene helbred.

Statistik for GIST

GIST opstår hos 50-60 personer om året i Danmark. Sygdommen er mest almindelig hos personer over 65 år, og ses lige hyppigt hos mænd og kvinder.

Tidligere har data vist, at efter 10 år lever omkring 30-50 pct. af de patienter, som har fået fjernet kræftknuden ved en operation. Lægerne forventer, at dette antal nu vil være betydeligt højere på grund af brug af ekstra behandling med imatinib givet før (neoadjuverende imatinib) og efter (adjuverende imatinib) operation.

For de patienter, hvor operation ikke har været muligt, eller hvor sygdommen er kommet tilbage, har prognosen tidligere været meget dårlig. Med den nye behandling med stoffet imatinib (Glivec®) håber lægerne på, at flere patienter vil overleve sygdommen.

Alt afhængig af bl.a. kræftens størrelse og udbredelse kan 40-70 pct. få tilbagefald af sygdommen efter operation. I så fald kan man blive tilbudt ny behandling.


Læs alt om GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)

GIST – forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.