Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Arbejde efter kræft

Når du vender tilbage til dit job efter kræftbehandlingen, kan det være en god idé at få aftaler med din arbejdsgiver om arbejdsopgaver og arbejdstid i opstartsperioden.

Råd til arbejdsgiver

Gode råd til hvordan du som leder skal forholde dig til en medarbejder, der får kræft.

Når en medarbejder får kræft

Mange kræftpatienter er helt eller delvist sygemeldt fra deres arbejde, mens behandlingen står på.

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man bedst vender tilbage til arbejdet. For nogle er det en lettelse at komme i gang igen.

For andre fylder de fysiske og følelsesmæssige forandringer på en måde, så det i en periode kan være nødvendigt med ændrede arbejdsopgaver, færre og kortere arbejdsdage og fleksible arbejdstider.

Skal du fortsætte på arbejdspladsen?

Måske overvejer du, om du på grund af senfølger, magter at genoptage dig job.

Det er ikke ualmindeligt, at man i lang tid efter en kræftbehandling kan føle sig meget træt og mærket af senfølger.

Mange oplever en eller anden grad af hukommelses- og koncentrationsbesvær, i tiden efter behandlingen. Tankerne om sygdom og behandling kan også fylde mentalt. Måske oplever du bekymring for om sygdommen kan vende tilbage igen. Derfor oplever nogle, at det kan være svært at passe deres job, som før sygdommen. Ofte tager det længere tid at vende tilbage til sin normale arbejdsevne, end man tror.

Opstartsplan

Er du i tvivl om det kan lade sig gøre at vende tilbage til jobbet, er det en god idé at lave en opstartsplan sammen med din nærmeste leder. En opstartsplan kan f.eks. beskrive, hvor mange timer du skal arbejde og under hvilke forhold. Det kan være lettere at holde fast i dine behov, når der foreligger en opstartsplan, f.eks. hvis der bliver travlt på arbejdspladsen.

Nogle kræftpatienter har tendens til at overvurdere, hvad de kan klare efter et behandlingsforløb. Det er derfor vigtigt, at det er en realistisk plan, som du også får din arbejdsgiver, kommunale sagsbehandler til at bekræfte. Du kan eventuelt bede din fagforening om at lave en plan sammen med dig. Du kan også få hjælp til at lave en opstartsplan af en rådgiver på din kræftrådgivning.

Giv dig selv tid til at komme til kræfter igen

Erfaringen er, at mange bruger meget energi på at tænke over, om man er stærk nok til at gå op i tid eller klare flere arbejdsopgaver. Når man hele tiden er opmærksom på, om man gør fremskridt, kan det nemt føles som et pres oven i det pres det i forvejen er, at vende tilbage til arbejdet.

Det kan være en god idé at beslutte sig for, at måle dine fremskridt f.eks. efter den første måned. Skriv det ind i kalenderen og lav nogle konkrete delmål, så du kan vurdere, om det går fremad. Det er svært at mærke forskel fra uge til uge.

Med nogle mennesker på arbejdspladsen har jeg en fornemmelse af, at de tror, at man er blevet en anden person, når man kommer tilbage. At man måske har ændret karakter. Så min opgave, synes jeg, er at sige til folk: 'Jamen, jeg er mig! Og jeg er den, jeg var, før jeg blev syg'
Tidligere kræftpatient

Vanskeligt for dine kolleger

Hvis du har haft begrænset kontakt til arbejdspladsen under sygdomsperioden, kan det være vigtigt at overveje, hvad du vil fortælle, og ikke fortælle, dine kolleger om din sygdom og det at komme tilbage på arbejdet.

Situationen kan også være vanskelig for dine kolleger. Skal man som kollega spørge til sygdommen, eller skal man helst lade være?

Det, som du oplever som mangel på interesse, kan handle om dine kollegers usikkerhed og nervøsitet for at komme til at sige noget forkert, som kan såre dig eller overskride dine grænser.

Fortæl om dine behov

Det kan være en god idé konkret at fortælle eller skrive til kollegerne, om du gerne vil have, at de spørger til sygdommen, og om der evt. er noget, som du ikke har lyst til at tale om. Nogle foretrækker, at arbejdspladsen er et frirum fra tanker og spørgsmål om sygdom. Hvis du har det sådan, er det en god idé at fortælle det til dine kolleger. At de f.eks. hjælper dig bedst ved ikke at spørge til sygdommen, men ved at tale om alt muligt andet, lige som før sygdommen.

Hvis du oplever særlige gener, som påvirker dig på arbejdet, kan det være en god idé at fortælle det til dine kolleger. Det kan f.eks. være problemer med larm, stress, koncentrationsbesvær eller længere toiletbesøg.

Gode råd om at vende tilbage på arbejdspladsen

Hold så vidt muligt kontakt til arbejdspladsen under din sygemelding, f.eks. ved at komme på besøg, deltage i møder, sende en mail eller ved at have en kontaktperson på arbejdspladsen
Inden du går i gang med at arbejde igen, er det en god idé at overveje, hvad du vil sige til dine kolleger om din sygdom
Tal med din arbejdsgiver om andre arbejdsopgaver, hvis du ikke kan udføre dem, du havde, før du blev syg. Det kan også være, at din arbejdssituation kan forbedres ved, at du får indrettet din arbejdsplads, så den passer til din nye situation
Genoptag arbejdet, når du kan overskue det. Hellere tidligere på deltid end sent på fuld tid
Start i et omfang, som du kan overskue. Overvej både arbejdstid og arbejdsopgaver
Lav aftaler med mulighed for fleksibilitet og mulighed for justering. Aftal et tidspunkt for opfølgning
Vær ærlig over for dig selv og andre, når du vurderer, hvad du kan klare
Vær tålmodig og brug de erfaringer, du gør dig undervejs
Forsøg ikke at leve op til, hvad andre måske gør eller kan
Søg råd hos andre - f.eks. din læge, jobcentret, fagforeningen eller kollegerne

Hvis du ofte må sygemelde dig efter dit kræftforløb - §56-ordning

Hvis du oplever at du ofte må sygemelde dig, på grund af følger efter behandling eller selve sygdommen, kan du søge en såkaldt §56-ordning. Det er en bestemmelse i Sygedagpengeloven, der giver din arbejdsgiver ret til at få refunderet sygedagpenge fra 1. fraværsdag. Ordningen gælder hvis fraværet skyldes en varig eller længerevarende følge af din sygdom eller behandlingsforløb. Fraværet skal skønnes at være mindst 10 dage årligt og ordningen bevilges for to år ad gangen. Ordningen dækker ikke, hvis du er sygemeldt af andre årsager end den sygdom, der ligger til grund for aftalen.

Udover fravær grundet sygdommen, kan ordningen også anvendes ved undersøgelser, ambulant behandling eller indlæggelse, når dette er en følge af din sygdom.

Kontakt Jobcenteret i din kommune for at søge om ordningen.

Hvis du ikke kan vende tilbage til arbejdspladsen

Hvis du ikke kan vende tilbage til dit tidligere arbejde, skal du i gang med at finde dig et nyt - enten på samme arbejdsplads eller et helt andet sted. Du kan få brug for støtte fra din kommunes jobcenter og eventuelt din fagforening.

Læs flere gode råd

"Mange patienter føler sig pressede af deres kommuner og er forvirrede over regler og rettigheder". Susanne Obel Frydkjær, Socialrådgiver.

Læs flere gode råd i Tæt På Kræft nr. 2, 2016:

"Giv dig selv tid til at komme til kræfter"

Dine muligheder og rettigheder

Om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, arbejdsskade, førtidspension og job med løntilskud.

Arbejde og pension

Medfører din sygdom, at du ikke kan klare et almindeligt arbejde, kan jobcentret muligvis hjælpe med at finde andre løsninger, f.eks. fleksjob.

Nogle kan have så store gener af sygdommen og behandlingen, at de helt må forlade arbejdsmarkedet.

Gode råd hvis du ikke kan vende tilbage på arbejdspladsen

Hvis du ikke kan klare dit tidligere job, kan du tale med din arbejdsgiver om, hvorvidt du kan få andre arbejdsopgaver. Måske efter optræning i et praktikforløb eller en periode med løntilskud
Hvis der er udsigt til, at du kan komme i fleksjob på din arbejdsplads, skal du sammen med din tillidsrepræsentant sørge for at lave skriftlige aftaler om dine ændrede arbejdsforhold
Det er altid jobcenteret, der godkender aftaler om praktik, løntilskud og fleksjob
Kontakt gerne jobcentret og spørg, om de kan hjælpe dig, hvis du har mistet dit arbejde pga. sygdom eller ikke kan klare dit nuværende job
Har du ikke mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal du tale med kommunen om muligheden for pension