At leve med analkræft

Reaktioner på alvorlig sygdom

Alvorlig sygdom en kæmpe omvæltning, som for de fleste fører til en masse mange uvante tanker og følelser med sig.

Der er forskel på, hvordan man reagerer - og hvornår man reagerer. For mange kommer den psykiske reaktion først, når behandlingen er færdig, og når smerterne måske ikke længere er dominerende. Det kan overraske én - ligesom omverdenens reaktioner også kan overraske én. På godt og ondt. 

Det kan også være svært at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Reaktionerne er helt naturlige, men kan være svære at takle. Find råd og vejledning her:

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Træthed

En del oplever at være meget trætte i perioder. Det kan skyldes selve sygdommen eller være en bivirkning ved behandlingen. 

Hvis man lider af længerevarende eller kronisk træthed (fatigue) - og måske også søvnløshed - kan man opleve en overvældende følelse af svaghed og mangel på energi. Det kan gøre det svært at koncentrere sig og måske også svært at tænke og tale klart. Læs om, hvordan du tackler hverdagen med træthed bedst muligt:

Træthed og søvnløshed

Skadet hud ved strålebehandling

Huden, der udsættes for stråling, bliver efter nogen tid rød og skoldet, og der kan risikere at gå hul på den, når behandlingen er ved at være færdig. Man skal derfor være forsigtig, når man vasker sig, og undgå at bruge sæbe med parfume. Da huden i perioder kan være meget øm, kan det nogle gange lindre, hvis man skyller med bruseren efter toiletbesøg.

Under strålebehandlingen vil lægerne anbefale specielle cremer til at lindre generne. Efter behandlingen heler huden hurtigt og bliver pæn igen. 

Hyppig vandladning

Hvis du oplever hyppig vandladning, mens du er i strålebehandling, skyldes det som regel, at blæren bliver irriteret. Ofte vil lægen eller sygeplejersken tage en urinprøve for at udelukke en urinvejsinfektion. Det er en god idé at drikke rigeligt med væske for at forebygge en infektion.

Diarré og smerter 

Behandlingen i forbindelse med analkræft giver irritation i tarmslimhinden og diarré, og mange oplever at skulle på toilettet tit. Da det samtidig kan være meget smertefuldt på grund af hudløsheden i det bestrålede område, er der mange, der har det bedst med at være derhjemme, mens behandlingen står på - og ofte også et stykke tid efter. Det kan betyde, at man kommer til at føle sig meget isoleret, og det kan være godt at huske på, at det for langt de fleste bliver bedre med tiden. 

Hvis du har smerter ved afføring, er det vigtigt at forsøge at undgå 'hård mave'. Husk at drikke vand i løbet af dagen, og tag eventuelt tage noget smertestillende medicin på den tid af dagen, hvor du ved, at smerten er værst. Nogle finder det lindrende at skylle med lunken vand efter toiletbesøg. Bed din læge om hjælp til at dæmpe smerterne. 

Spørg også på den afdeling, du er tilknyttet, om hvad du kan få af hjælpemidler. Mange kan f.eks. have glæde af en skumgummipude til at sidde på i tiden efter behandlingen, hvor området kan være skadet, og det derfor kan gøre ondt at sidde.

Besvær med at kontrollere afføringen

I en periode efter behandlingen er afsluttet, kan man kan have svært ved at kontrollere afføringen, men for langt de fleste er det et forbigående problem.

Hvis problemet bliver kronisk, kan lægen forsøge at indoperere en såkaldt neurostimulator, som gør det muligt at kontrollere afføringen.

Blod i afføringen

Da tarmen ofte vil have nogle stråleskader i slimhinden, kan man godt opleve at have blod i afføringen, uden at det betyder noget. Det er dog vigtigt at få det tjekket hos lægen.

Gode råd ved diarré og tarmproblemer

Årsager til diarré og tarmproblemer

For enkelte kan det blive nødvendigt med en stomi

De fleste oplever at døje med maveproblemer og diarré i en periode. Oftest aftager generne med tiden, men der er desværre nogle få, som ikke slipper af med diarréen, og som vil være nødt til at få en stomi. En stomi er en kunstig tarmåbning, hvor afføringen tømmes ud i en pose på maven. 

Stomi

Risiko for hævede ben efter strålebehandling af lysken (lymfødem)

Hvis du har fået strålebehandlet lyskerne, er der risiko for at få hævede ben (lymfødem). Hævelserne skyldes ophobet lymfevæske, som ikke kan transporteres væk som normalt, da lymfebanerne er skadet af strålingen.

Lymfødem er desværre er en kronisk lidelse, men der er gode muligheder for at kontrollere og begrænse lymfødemet, så det generer mindst muligt i dagligdagen. Få mere information om lymfødem og behandling: 

Gode råd ved lymfødem

Bækkensmerter

Efter strålebehandlingen oplever nogle at få smerter i bækkenet. Ved MR-scanning kan der tit ses små brudlinjer i knoglen som tegn på, at knoglerne har taget skade af strålebehandlingen. Stråleteknikkerne er dog blevet mere moderne, og det ser ud til, at generne er blevet mindre hyppige, end de var tidligere.

Smerterne opstår hyppigst omkring et år efter behandlingen og forsvinder oftest igen efter cirka et år.

Kunstig overgangsalder

Da strålebehandlingen rammer bækkenet, kan det betyde, at æggestokkene sættes ud af funktion, og at slimhinderne i livmoderen bliver påvirket. De fleste kvinder vil derfor gå i overgangsalder og kan som udgangspunkt ikke blive gravide. 

Du kan godt få hormonbehandling mod generne, men det er noget, du skal drøfte med din læge, da der kan være andre grunde til, at man helst ikke skal have hormoner. I nogle tilfælde kan du nøjes med at få stikpiller med hormoner lokalt i skeden. Hormonerne går ikke ind i resten af kroppen, men hjælper med at holde slimhinden i skeden rask.

Læs mere om kunstig overgangsalder, og hvad man kan gøre ved eventuelle gener:

Tidlig overgangsalder

Ændret kropsopfattelse

Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Og selv om den måske ikke har ændret sig, kan det være, at din egen opfattelse af kroppen er blevet anderledes. 

De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere fortrolig kan man blive med sin krop igen. Læs mere: 

Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom

Manglende sexlyst

Manglende lyst til sex er én af de mest almindelige bivirkninger ved sygdom og behandling. De færreste har lyst til sex i tiden lige efter behandlingen for analkræft, da mange blandt andet har ondt og stadig er meget trætte. De fleste oplever, at lysten kommer igen, når sygdommen er kommet på afstand.

Hvis du er i et parforhold, er det vigtigt, at du og din partner forsøger at dele jeres tanker om kærlighedslivet, så I ikke risikerer at tage fejl af hinanden. Sammen kan I måske finde ud af andre måder at dyrke intimiteten på. Hvis det er svært at tale om, er det en god idé at få hjælp til det. Tag f.eks. kontakt til en kræftrådgivning i nærheden af dig. 

Særligt for kvinder

For kvinder kan strålebehandlingen betyde, at slimhinderne i skeden kan vokse sammen. Vokser slimhinderne sammen, bliver skeden kort og snæver, og den kan være svær at få åbnet igen. 

For at modvirke afkortning af skeden pga. arvævsdannelse anbefales det at bruge en såkaldt hegar. En hegar er en stav, der er lavet af stål, glas eller glasfiber. Du kan få udleveret en hegar på den afdeling, hvor du er blevet behandlet.

Hegaren indføres forsigtigt i skeden og mindsker risikoen for, at skedevæggene klæber sammen eller skrumper efter behandlingen. Det er en god ide at anvende en form for glidecreme både under eventuelt samleje og ved brug af hegar. 

Særligt for mænd

Når mænd får strålebehandling mod endetarmen, er det svært at undgå, at strålerne rammer nerverne til penis, da de løber meget tæt på endetarmsåbningen. Det kan give rejsningsproblemer.

Har man fået en lidt højere stråledosis, kan det gå ud over produktionen af mandlige kønshormoner. Det vil oftest først vise sig som træthed og senere som manglende lyst til sex og nedsat potens. Det er vigtigt at gøre lægen opmærksom på nedsat sexlyst og potensproblemer, da impotensen kan afhjælpes af hormontilskud eller midler mod impotens. Læs mere om seksualitet og sygdom:

Seksualitet

Find en kræftrådgivning nær dig

Kost og kræft

Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad være med til at give dig ny energi og styrke kroppen. Din vægt og appetit er afgørende for, hvad der er sund mad for dig. 

Følg de almindelige anbefalinger, hvis du ikke har spiseproblemer

Hvis du kan spise, som du plejer, og ikke taber dig, kan du følge de samme retningslinjer for sund og kræftforebyggende mad, som gælder for alle andre. Dvs. at spise en varieret kost med fokus på fuldkorn, frugt og grønt, fisk og skaldyr, lyst kød og planteolier.

Gode råd hvis du har problemer med at spise

Sygdommen og behandlingen kan medføre en række gener, som mindsker lysten til mad eller gør det svært at spise normalt. Hvis du har lille appetit og taber dig, er det vigtigt at sørge for, at du ikke taber dig mere. Spis mad med højt fedtindhold og protein. Spar på frugt, grønt og fuldkorn, da de mætter meget, men har et lavt energiindhold.

Læs mere om, hvad der godt at spise og drikke, når man har kræft - hvad der er myter, og hvad man skal holde sig fra:

Kost til kræftpatienter

Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer

Arbejde under og efter kræftforløbet

Nogle kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden - og måske også et godt stykke tid efter, at behandlingerne er afsluttet. Det er ikke alle, der kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter at have været syg - men mange kan, og der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Læs mere om arbejde under og efter sygdom her:

Arbejde og kræft

Arbejde og pension

Mentale teknikker og tro

Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft.

Mentale redskaber

Træning og genoptræning

Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke både krop og sind.

Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Genoptræning

Læs alt om analkræft:

Analkræft – forsiden