Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Lægen kan først stille diagnosen analkræft, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Analkræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere hvilken behandling, der vil have den bedste effekt.
Med det såkaldte TNM-system kan lægen vurdere sygdommen baseret på tumorstørrelse (T) og om der er indvækst i tilstødende organer, spredning til lokale lymfeknuder (N) eller fjernmetastaser (M).
Fordi analkræft er en sjælden sygdom, er behandling og udredning samlet på centre, der har speciale i analkræft.
TNM-systemet er det mest brugte system til stadieinddeling.
T1 = Tumor er 2 cm eller mindre
T2 = Tumor er større end 2 cm, men ikke større end 5 cm
T3 = Tumor er større end 5 cm
T4 = Tumor er vokset ind i omliggende organer, f.eks. skede, urinrør eller blære
N0 = Ingen spredning til lokale lymfeknuder
N1 = Spredning til lymfeknude(r) ved endetarmen
N2 = Spredning på den ene side til lymfeknuder ved pulsåren i bækkenet og/eller lymfeknuder i lysken
N3 = Spredning til lymfeknuder ved endetarmen og i lysken og/ eller i lymfeknuder på begge sider ved pulsåren i bækkenet og/eller lymfeknuder i lysken
M0 = Ingen spredning til andre dele af kroppen
M1 = Spredning til andre dele af kroppen (fjernmetastaser)
Der er små forskelle i TNM-klassifikationen af analkræft, hvis den udgår fra huden ved anus.
Ud fra TNM-systemet inddeles analkræft i fire stadier, som beskriver, hvor udbredt kræften er i forhold til tumors størrelse, udbredelse og spredning til lymfeknuder og andre organer.
Stadie I: Tumor er 2 cm eller mindre, ingen indvækst i tilstødende organer eller ingen spredning
Stadie II: Tumor er over 2 cm, ingen indvækst i tilstødende organer eller spredning
Stadie III: Indvækst i tilstødende organer og/eller spredning til nærliggende lymfeknuder
Stadie IV: Spredning til andre organer (fjernmetastaser)
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har gået med en mistanke om, at det kunne være noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for én selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.
For nogle kan det være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Find en kræftrådgivning nær dig
Ring eller skriv med en rådgiver på Kræftlinjen
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'tarmkræft' på cancerforum.
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringsselskab, faglige organisation eller bank:
Sidst ændret:06.06.2018
Professor, ph.d. Karen-Lise Garm Spindler (onkolog), Dansk Anal Cancer Gruppe, og overlæge dr.med. Henrik Kidmose Christensen (kirurg).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17