At leve med kræft i æggestokkene

Giv din krop ro til at vende tilbage til sin normale tilstand

Efter en stor operation i bughulen vil der gå lang tid, oftest tre-seks måneder før man er tilbage i sin normale fysiske form. I denne periode er det vigtigt at lytte til kroppens signaler og ikke prøve at forcere genoptræningen. 

Kroppen gennemgår mange restitutionsprocesser, og derfor det er nødvendigt at give kroppen den fornødne ro. Det kan være en gode idé at tage et hvil eller to, måske flere, i løbet af dagen. Læg dig f.eks. med en pude under benene, der ofte vil være hævede, specielt hvis du har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet og bughule.

Du kan begynde med små gåture, efter du er blevet udskrevet fra hospitalet, og mindre cykelture efter fire-seks uger. Du må ikke overanstrenge sig fysisk, men igen lytte til kroppens signaler.

Ændret kropsopfattelse

Det tager tid at lære at leve med en ændret krop. Det kan også være, at kroppen tilsyneladende er uændret, men at din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:

Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom

Sygdommen kan påvirke din seksualitet

Lysten er næppe særlig stor efter et fysisk og psykisk krævende indgreb, men efterhånden som du får det bedre, kan lysten opstå igen. Efter operationen bør man vente fire-seks uger med egentlig samleje, da man har et ar i toppen af skede, der skal hele op. Andet seksuelt samvær kan genoptages, så snart lysten melder sig.

Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Du kan stadig bevare intimiteten. Læs mere om kræft og seksualitet:

Seksualitet

Nogle vil opleve senfølger efter operationen

Diffuse mavesmerter kan være en følge efter en stor operation i bughulen. Det skyldes oftest 'sammenvoksninger'. Det betyder ikke, at organerne er vokset ind i hinanden, men at deres tidligere glatte overflade, så organerne frit kunne forskydes i forhold til hinanden, efter indgrebet ikke længere er glat. Organerne 'klistrer' derved sammen, hvilket kan medføre smerter. 

En kikkertoperation (laparoskopi) kan muligvis bedre dette. Det afhænger af det oprindelige indgrebs omfang, om en kikkertoperation kan gennemføres.

Behandling af tarmslyng efter operation

Der sker, at man kan få tarmslyng (ileus), dvs. at passagen i tarmen ophører enten på grund af den tidligere operation, eller fordi sygdommen har bredt sig. Symptomerne vil være kolikagtige mavesmerter ledsaget af opkastninger. I nogle tilfælde kan det hjælpe at få en lindrende tarmoperation.

Tilstanden behandles som regel med medicin, men en sonde (slange) i mavesækken kan også bruges til at genetablere passagen. Operation kan dog også være nødvendig, det er derfor vigtigt at søge læge, hvis du oplever symptomer på tarmslyng.

Føleforstyrrelser efter kemoterapi - få hjælp til senfølger

Nogle kvinder oplever at få føleforstyrrelser efter kemoterapi. Generne vil som regel aftage med tiden og de fleste er uden gener et år efter kemoterapien.

Svære permanente gener er sjældne, men det er dog ikke altid, at generne forsvinder helt. Du kan selv gøre noget for at mindske generne, men det er også vigtigt, at du taler med din læge om dem, så du evt. kan få behandling. Læs mere og få forslag til, hvordan du kan lindre føleforstyrrelserne:

Føleforstyrrelser (nerveskader)

Hvis du er generet af andre senfølger, f.eks. træthed, nedsat appetit eller koncentrationsbesvær også kaldet 'kemohjerne' kan du læse mere og finde gode råd og idéer til at lindre generne her:

Bivirkninger og senfølger

Tilbagelægning af stomi og gener fra brok i arret på maven

Efter operation for æggestokkræft må nogle kvinder leve med en stomi. Måske opstår der med tiden et ønske om at få lagt stomien tilbage. Man kan også ønske at få fjernet eventuel brok (hernie), som kan opstå i arret på maven.

Der er desværre ikke altid muligt med en ny operation til at fjerne stomi eller brok. Det kræver altid en individuel vurdering, der afhænger af hvor omfattende ens tidligere operation har været og om der er foretaget andre operationer i bughulen. 

Hvis man har et stort ønske om at blive opereret eller er meget generet, kan man blive henvist til en samtale med en mavetarm-kirurg, som kan vurdere sandsynligheden for et godt resultat i det enkelte tilfælde. I overvejelserne bør risikoen for, at der kan opstå tilbagefald også indgå i forhold til ønsket om operation. 

Lymfødem

Mange kvinder med kræft i æggestokkene får i forbindelse med operationen fjernet lymfeknuder i bækkenet og langs hovedpulsåren. Den del af operationen indebærer risiko for udvikling af såkaldt lymfødem.

Generne ved lymfødem kan variere fra uro og træthedsfornemmelse i benene i de lette tilfælde til hævelse af benene og eventuel hævelse over kønsbenet og nederste del af mave.

Under indlæggelsen vil du derfor blive instrueret i øvelser, der kan forebygge udvikling af lymfødem. Hvis du trods dette er uheldig og få gener med hævede ben, kan du via hospitalet blive henvist til fysioterapeuter med særlig viden om forebyggelse og behandling.

Der er også mulighed for at få henvende sig til din kommune og søge kompressionsstrømper som hjælpemiddel.

Udover øvelser kan du selv forebygge lymfødem ved at være fysisk aktiv og undgå langvarigt stillestående eller siddende arbejde. Læs mere:

Lymfødem og behandling af lymfødem

Reaktioner og følelser

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig, og nogle oplever, at reaktionen først kommer, når behandlingen er overstået. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Læs mere:

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Motion mindsker trætheden og øger livskvaliteten

Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Motion styrker kroppen og vil også give dig mere energi. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin. Mange oplever at føle sig bedre tilpas efter at have rørt sig. 

Læs mere om motion og træning, når du har kræft, og få idéer til, hvordan du kan få mere motion ind i din hverdag:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Kost og kræft

Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen. Nogle kvinder tager på i vægt under og efter deres behandling og oplever det som et stort problem.

Kost til kræftpatienter

Vægtstigning

Arbejde under og efter kræftforløbet

Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension.

Mange kræftafdelinger har socialrådgivere ansat, som kan hjælpe dig med rådgivning i forhold til din tilknytning til arbejdsmarkedet, sygemelding, pension, beregning af lønforhold og papirarbejdet i forhold til sygemelding og sygdom.

Arbejde og kræft

Mentale teknikker og tro

Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft. Læs mere her:

Mentale redskaber

Æggestokkræft og risiko for blodpropper i benene

Hvis man har en kræftsygdom, har man generelt en øget risiko for at få blodpropper i de dybe vener i lægmuskulaturen, i låret eller i bækkenet, og kræft i æggestokkene medfører også i sig selv en vis øget risiko.

Søg straks læge ved symptomer på en blodprop, og få hurtig behandling.

Læs mere om symptomer og få gode til at forebygge blodpropper i benene:

Kræft og blodpropper

Læs alt om æggestokkræft:
Æggestokkræft - forsiden