- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Æggestokkræft
- Om æggestokkene
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Om æggestokkene
Æggestokkene har to funktioner: Ægløsning og produktion af kvindelige kønshormoner. Disse funktioner starter i løbet af puberteten og er årsagen til, at menstruationerne begynder, og kvinden bliver frugtbar.
Kvinder danner alle deres æg, mens de stadig er fostre, og efter fødslen dannes der ikke nye ægceller. Således har kvinder over 100.000 æg i hver æggestok, når de kommer i puberteten.
Æggestokkene modner æggene, og ved ægløsning frigøres et æg fra æggestokkens overflade hver måned, cirka midt i menstruationscyklus. Ægget opsamles af æggelederen og føres herfra ind i livmoderen.
Ægløsning er en forudsætning for at blive gravid, og en eventuel befrugtning sker allerede i æggelederen.
Kønshormoner
Æggestokkene producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Disse hormoner styrer menstruationscyklus og graviditet.
Hvert æg i æggestokkene ligger i en såkaldt follikel, og kønshormonerne dannes i cellerne, der omgiver folliklen.
En æggestok måler cirka 1x2x3 cm og vejer 7 gram. Til højre på billedet ses den ene æggestok i tværsnit, hvor man kan se æganlæggene (folliklerne).
Overgangsalder
Æggestokkenes størrelse er afhængig af deres funktion. Hos kvinder i den fødedygtige (frugtbare) alder er æggestokkene ofte lidt større, men med årene svinder de mere og mere ind.
Omkring 50 års alderen stopper ægmodningen, og produktionen af hormoner ophører. Det medfører, at kvinden kommer i overgangsalderen, og menstruationerne holder op.
Kræft er en sygdom, der opstår i kroppens celler
Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig.
Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.
Læs alt om æggestokkræft:
Æggestokkræft - forsiden
Sidst ændret:04.11.2020
Professor, overlæge, ph.d. Karina Dahl Steffensen (onkolog) og professor, overlæge, dr.med. Lone Kjeld Petersen (gynækolog), begge i DGCG ovariecancergruppen
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Æggestokkræft" på Cancerforum.