Årsager til æggestokkræft

I de fleste tilfælde er det ikke muligt at angive nogen årsag til kræft i æggestokkene, da udviklingen af sygdommen formentlig afhænger af et samspil af mange faktorer.

Sygdommen ses hyppigst efter overgangsalderen og unge kvinder har en meget lav risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Sygdommen er hyppigst i Skandinavien i modsætning til lande uden vesterlandsk livsstil (Asien, Sydamerika, Afrika), hvor forekomsten er lav.

Fødsler og amning

Kræft i æggestokkene er lidt hyppigere hos kvinder, der ikke har født eller kun har født få børn, sammenlignet med kvinder der har født mange børn.

Det skyldes muligvis, at der er en sammenhæng mellem antallet af år med ægløsning og risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene. Tidlig menstruation eller sen overgangsalder (menopause) øger risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene.

Mange fødsler og muligvis også amning yder en vis beskyttelse mod udvikling af kræft i æggestokkene. Det skyldes formentlig, at der ikke sker så mange ægløsninger, som der ellers ville have været.

Ingen sikker sammenhæng mellem fertilitetsbehandling og æggestokkræft

Stimulation af æggestokkene i forbindelse med fertilitetsbehandling hos ufrivilligt barnløse kvinder kan muligvis øge risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene. Det kan både være årsagen til barnløsheden og behandlingen af barnløsheden, der øger risikoen.

Forskning viser dog, at der er behov for studier, der undersøger effekten over længere tid, ser på forskellige undertyper af æggestokkræft samt ser på de kvinder, der ikke bliver gravide trods fertilitetsbehandlingen. Samtidig anbefaler forskerne, at fertilitetsmedicin benyttes i så kort tid og i så små mængder som muligt.

Hormontilskud ved overgangsalderen øger risikoen for æggestokkræft

Kvinder i overgangsalderen, som tager hormontilskud med de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron, har en let øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene sammenlignet med kvinder, der aldrig har taget hormoner.

Risikoen øges, jo længere tid man tager hormontilskud.

Når man holder op med at tage østrogentilskud, falder risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene.

Læs mere om hormoner og kræft:

Hormoner

Endometriose kan øge risikoen

I enkelte tilfælde kan endometriose øge risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene. Der findes nogle få videnskabelige studier, der tyder på, at nogle typer endometriose medfører let øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene og livmoderen. Det gælder specielt de typer af æggestokkræft, der beskrives som endometrioide og clear celle kræft, når lægen ser dem i et mikroskop.  

Asbestudsættelse øger risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene

Asbest er et naturligt forekommende mineral, som blandt andet blev brugt i mange byggematerialer indtil 1980'erne. Det blev forbudt for mere end 30 år siden, da asbestfibre, der kommer ind i kroppen, over en årrække kan medføre kræft.

Asbestrelaterede sygdomme skyldes som regel, at man har indåndet eller slugt asbeststøv på en arbejdsplads. Det har imidlertid vist sig, at kvinder, der har arbejdet i erhverv med udsættelse for asbest, har en klart øget risiko for kræft i æggestokkene.

Hustruer og døtre til asbestarbejdere har også en øget - men mindre - risiko for kræft i æggestokkene på grund af udsættelse for asbest fra arbejdstagernes hud, hår og tøj. Man mener, at de indåndede eller indtagede asbestfibre kan have nået æggestokkene gennem blodbanen eller lymfesystemet.

Man kan i Danmark stadig blive udsat for asbest ved nedbrydning af asbestholdige produkter f.eks. fra bremsebelægninger, asbestholdige isoleringsmaterialer og tagplader. Du kan læse mere om asbest her:

Asbest

Ioniserende stråling øger risikoen for æggestokkræft

Den stråling, man får ved strålebehandling og ved røntgenundersøgelser, er ioniserende. Gammastråling er en form for ioniserende stråling, der udover til kræftbehandling også anvendes i industrien til at sikre, at svejsesømme er tætte og til måling af pladetykkelser.

Læs mere om ioniserende stråling og kræft:

Ioniserende stråling

Overvægt øger sandsynligvis risikoen og medfører et mere aggressivt forløb

Overvægt øger sandsynligvis risikoen for at udvikle æggestokkræft, dette ses især ved svær overvægt. Risikoen kan være forskelig for forskellige typer æggestokkræft..

Overvægt kan også øge risikoen for et mere aggressivt forløb af ens æggestokkræft og kan have betydning for, hvor meget kræften spreder sig til resten af kroppen.

Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Arvelig æggestokkræft

Omkring 15 pct. af alle tilfælde af kræft i æggestokkene skyldes arvelige forhold med en sygdomsdisponerende genvariant i de såkaldte BRCA-gener. Disposition til kræft i æggestokkene kan nedarves til en kvinde fra slægtninge i både hendes mors og fars familie.

Mistanke om, at kræft i æggestokkene er arvelig, er især til stede, hvis:

• Der er to eller flere tilfælde af kræft i æggestokkene i den nærmeste familie
• Et eller flere familiemedlemmer fik kræft i æggestokkene i en ung alder (40-50 år) 
• Der også er tilfælde af brystkræft eller kræft i æggelederne i familien
• Der også er tilfælde af tarmkræft eller livmoderkræft i familien

I nogle tilfælde af arvelig kræft i æggestokkene er det muligt at påvise en sygdomsdisponerende genvariant i arveegenskaberne i generne BRCA1 og BRCA2. Kvinder, der har en sygdomsdisponerende genvariant i et af disse gener, har øget risiko for brystkræft og kræft i æggestokkene og æggelederne.

I andre tilfælde er det muligt at påvise en sygdomsdisponerende genvariant i MMR-generne: MLH1, MSH2, MSH6, PMS2. Dette cancersyndrom kaldes Lynch syndrom (tidligere HNPCC). Kvinder, der har sygdomsdisponerende genvarianter i et af disse gener, har let øget risiko for kræft i æggestokkene og har især øget risiko for tarmkræft og livmoderkræft.

Derudover findes der i sjældne tilfælde sygdomsdisponerende genforandringer i generne RAD51C, RAD51D, BRIP1, som medfører moderat øget risiko for æggestokkræft.

Alle nye tilfælde af kræft i æggestokkene bør henvises af hospitalet til genetisk test

Alle kvinder med den almindeligste form for æggestokkræft - kaldet epitelial æggestokkræft - anbefales at blive testet for forandringer i generne BRCA1 og BRCA2 på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald.

Testen er en undersøgelse af, om der findes sygdomsdisponerende genvarianter i dit arvemateriale ved analyse af en blodprøve. Du vil få vejledning af en læge i forbindelse med tilbud af testen på hospitalet. Man får normalt svar efter 3-4 uger.

Hvis kræft i æggestokkene er opstået på grund af en sygdomsdisponerende genvarianter i et af BRCA-generne, kan testen hjælpe lægerne med at vælge behandling, da nogle typer behandling har øget effekt ved netop denne type genvariant.

Behandling med PARP-hæmmeren kan f.eks. være en mulighed ved fremskreden sygdom. Læs mere:

Behandling af fremskreden æggestok med BRCA-genvarianten

Information om test for genforandringer (BRCA test) ved kræft i æggestokkene

National guideline for udredning af hereditær disposition til ovariecancer

Hvis testen viser, at du har den sygdomsdisponerende genvariant, får du og din familie tilbud om genetisk rådgivning. En påvist nedarvet genforandring kan nemlig også have betydning for dine slægtninge, der ikke har udviklet kræft, da de så kan blive kontrolleret og dermed nedsætte risikoen for at udvikle sygdom senere.

Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:

Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?

P-piller mindsker risikoen

Kvinder, der har anvendt p-piller gennem længere tid, har en nedsat risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. P-piller har i nogle studier halveret risikoen for æggestokkræft.

Det skyldes formentlig, at æggestokkene i disse tilfælde har haft længere perioder uden ægløsning. Man ved ikke, om p-pillers beskyttende effekt også gælder for arvelig betinget kræft i æggestokkene.

Sterilisation og fjernelse af livmoderen mindsker risikoen for æggestokkræft

Sterilisation og fjernelse af livmoderen eller æggelederne nedsætter risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene.

Læs alt om æggestokkræft:

Æggestokkræft – forsiden