Opfølgning efter spytkirtelkræft

Når du har afsluttet sin behandling for kræft i spytkirtlerne, bliver du som regel tilbudt at møde til regelmæssig kontrol i minimum 5 år efter behandlingens afslutning. Ofte møder du hver 3.-6. måned i de første 2 år og herefter hvert år indtil 5. år.

Hvis du har haft en af de mindre aggressive (lavmaligne) typer, bliver du dog ofte kun fulgt i 3 år.

Patienter med diagnosen adenoid cystisk karcinom bliver til gengæld ofte fulgt i 10 år.

Hvad sker der ved opfølgningsbesøg?

Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Hvis der er mistanke om tilbagefald, får du foretaget flere undersøgelser som f.eks. blodprøver, forskellige scanninger og andet.

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring.

Behandling af gener eller senfølger

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det kan f.eks. være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen, som lægen kan søge at behandle og lindre.  

Hvis det er blevet vanskeligt at tale efter operation, kan man have gavn af en henvisning til en logopæd til stemmetræning.

Man kan også blive henvist til en diætist, hvis man har behov for gode råd om kost.

Vurdering af behandling  

Ved opfølgningsbesøgene har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis du har fået en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det ligeledes vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer. 

Læs mere:

Læs mere om hverdagsliv og få gode råd til at håndtere eventuelle senfølger efter behandlingen for spytkirtelkræft:

At leve med spytkirtelkræft

Læs mere om bivirkninger og senfølger og hvad der kan gøres ved dem: 

Bivirkninger og senfølger

Kan jeg selv gøre noget? 
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet: 

Hvad kan du selv gøre

Bekymring for tilbagefald  

Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.   
 
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.   
 
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:  

Tilbagefald ved spytkirtelkræft

Risikoen for, at kræft i spytkirtlerne vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået.

Ved mistanke om tilbagefald vil lægen foretage forskellige undersøgelser. Hvis sygdommen er blusset op igen, kan du som regel få behandling igen.

Behandlingen af tilbagefald kan enten stile mod at fjerne al kræften eller - hvis dette ikke er muligt - at være lindrende.

Der er forskellige muligheder for behandling: 

• Operation 
• Strålebehandling (fornyet ekstern behandling, stereotaksi) 
• Eksperimentel kemoterapi 
• Eksperimentel biologisk målrettet terapi 

eller en kombination heraf. 

Operation ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne 

Du bliver opereret, hvis det er muligt. Ved operationen får du ofte også fjernet lymfeknuder på halsen. I nogle tilfælde kan plastikkirurgisk rekonstruktion af det opererede område komme på tale. 

Adenoid cystisk karcinom er en særlig form for kræft i spytkirtlerne, som ofte kommer igen, både lokalt og med fjernmetastaser, og det er ikke ualmindeligt, at du kan få behov for adskillige re-operationer. 

Hvis operation ikke er mulig, kan strålebehandling muligvis bremse kræften 

Strålebehandling kan mindske størrelsen af kræftknuden og hjælpe med at kontrollere symptomerne, men kan ikke altid fjerne kræften. Strålerne virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Læs mere:  

Strålebehandling

Eksperimentel kemoterapi ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne 

Ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne, der ikke kan opereres, kan kemoterapi muligvis bremse kræften. Behandling med kemoterapi for kræft i spytkirtlerne er for tiden en eksperimentel behandling. Læs mere:  

Eksperimentel behandling

Ved forværring af sygdommen eller hvis denne behandling ikke virker, har du ret til at få vurderet muligheden for yderligere behandling af sundhedsstyrelsens rådgivende panel om eksperimentel behandling. Læs mere:  

Rådgivende panel om eksperimentel behandling

Eksperimentel biologisk målrettet terapi ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne 

Målrettet kræftbehandling (targeteret kræftbehandling) er rettet mod bestemte molekyler eller receptorer enten i blodet, i blodkarvæggen eller i kræftcellerne, hvor den hæmmer væksten af kræften. 

Meget tyder på, at målrettet kræftbehandling inden for den nærmeste fremtid måske kan få en plads i behandlingen af kræft i spytkirtlerne. 

Følgende stoffer er beskrevet anvendt til patienter med enten tilbagefald eller med spredning af kræft i spytkirtlerne, dog uden overbevisende effekt:

Forsøgsbehandling (kliniske forsøg)

Som patient kan man blive tilbudt forsøgsbehandling, hvor man ved lodtrækning tilbydes en bestemt (forsøgs)behandling.

Forsøgsbehandlingen skal afklare den optimale behandlingskombination inden for sygdommen.

Forsøgsbehandling er altid blevet godkendt af Etisk Komité, som vurderer, om forsøget er i patienternes interesse.

Kliniske forsøg følger altid en nøje fastlagt tids- og indholdsplan – en såkaldt protokol. Det kaldes derfor protokollerede forsøg. Inden man bliver spurgt, om man vil deltage, har lægen vurderet, om man opfylder betingelserne for at være med i forsøget. Forsøgsbehandlinger afprøves internationalt, så forskere kan sammenligne så mange resultater som muligt.

Det er helt frivilligt, om man ønsker at deltage i en forsøgsbehandling, og man kan når som helst beslutte sig for ikke at deltage længere. Man vil i så fald få tilbudt den bedste standardbehandling, der findes. Læs mere:

Behandling i udlandet

Eksperimentel behandling

Lindrende behandling af gener som følge af sygdommen

Lindrende behandling af symptomer vil hyppigt være den eneste behandlingsmulighed ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne.

Elektrokemoterapi som lindrende behandling

I udvalgte tilfælde, hvor du ikke kan få yderligere operation eller strålebehandling, kan elektrokemoterapi være en mulighed ved et lokaliseret tilbagefald. Det er en lindrende behandling med en kombination af kemoterapi (bleomycin) og strøm. Behandlingen gives kun på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet. 

Smertebehandling

Hvis du har smerter og kvalme, kan du få lindrende medicin. Har du moderate smerter, får du paracetamol, mens du ved stærkere smerter får morfinpræparater. Læs mere:

Smertebehandling

Gode råd ved kvalme

Gode råd ved nedsat appetit

Slimgener

Øget slim- og sekretproduktion kan være belastende og årsag til nedsat livskvalitet. Du kan blive behandlet med stoffet glycopyrron eller eventuelt kan antidepressiv medicin have effekt. Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Glycopyrron

Blødning

Tilbagefald af kræft i spytkirtlerne har tendens til at bløde og kan bløde kraftigt. Ved blødning er det vigtigt at få blødningen stoppet hurtigt og at søge læge. Behandlingen kan være lindrende strålebehandling, behandling med medicinen tranexamsyre og eventuelt blodtransfusion. Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Tranexamsyre

Ernæring

Ernæring kan udgøre et særligt problem ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne på grund af lokalisationen, og mange har i forvejen spiseproblemer efter tidligere behandling. Problemerne kan skyldes mundtørhed, ændret tandstatus, synkeproblemer og ændret smagsopfattelse.

Ernæringsvejledning

Alle patienter bør vurderes af deres læge med henblik på, om de har brug for særlig ernæring. Lægen eller en diætist kan vejlede om valg af mad og drikkevarer, der bedst muligt kan sikre en stabil vægt og øget livskvalitet. Ved behov kan man få supplerende ernæringstilskud i form af f.eks. energi- og proteinrige drikke.

Lægemiddelstyrelsen har en liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater, der anvendes til supplering af den almindelige kost eller eventuelt som den eneste ernæring.

Ernæringspræparater med tilskud

Man bør søge ernæringsvejledning hos diætist ved:

• Utilsigtet vægttab forud for behandlingsstart
• Mere end 5 pct. vægttab den sidste måned
• BMI mindre end 18,5 (dog BMI mindre end 24 for ældre over 70 år)
• Ved vægttab, når patienten møder til opfølgende samtale
• Svære tygge- eller synkeproblemer
• Komplicerede diagnoser (f.eks. diabetes, forhøjet se-lipider)
• Hvis man allerede har en sonde, mhp. optimering af ernæring
• Hvis man indlægges pga. ernæringsproblemer
• Hvis man indlægges mhp. sondeanlæggelse

Mad gennem en sonde

Ved større vægttab (mere end 5 pct. vægttab) kan man i kortere eller længere tid få mad gennem en sonde. Sonde kan enten være ført ned i mavesækken gennem næsen (nasogastrisk) eller gennem maveskindet direkte ind i mavesækken (gastrostomisonde). Gastrostomisonde anbefales i nogle tilfælde til patienter med behov for ernæringsbehandling i mere end en måned.

Tandproblemer

Ved tandproblemer kan man blive henvist til kæbekirurgisk afdeling på hospitalet til vurdering og behandling.

Pension og forsikring ved kritisk sygdom

Om man kan søge pension afhænger af en konkret vurdering af hver enkelt patient, da ansættelsesforhold, private pensionsordninger og familiemæssige forhold kan spille en væsentlig rolle. Hvis man allerede får pension, kan der være mulighed for en forhøjelse.

Mange har – som regel via deres pensionsopsparinger – en slags forsikring, hvis man får en kritisk sygdom. For de mindst bemidlede er der mulighed for at søge en række legater hos blandt andet Kræftens Bekæmpelse, samt søge tilskud til remedier f.eks. sondemad hos kommunen.

Behandling af metastaser

Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen. Læs om behandling af kræft, der har spredt sig til lungerne:

Lungemetastaser

Hvis kræften ikke forsvinder

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. 

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente. 

Læs mere:

Hvis kræften er kommet igen

At leve med uhelbredelig kræft