Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Om spytkirtlerne

Mundhulen er beklædt med en slimhinde, der holdes fugtig af spyt. Spyttets funktion er blandt andet at holde munden fugtig og lette madens passage ned i spiserøret. Spytkirtlerne producerer omkring en liter spyt i døgnet.

Spyttet kommer fra flere forskellige spytkirtler. Kirtlerne under kæben og tungen producerer hele tiden spyt, mens ørespytkirtlen især producerer spyt, når man spiser.

Udskillelsen af spyt sker pr. refleks, når man spiser mad eller ved tanken om eller lugten af føde. Udover slim og vand indeholder spyttet enzym til spaltning af sukker og stivelse samt immunglobuliner til forsvar mod infektioner.

Spytkirtler findes flere steder

Der er tre store spytkirtler i munden i begge sider af mundhulen. De to ørespytkirtler (glandula parotis) ligger foran øret, tungespytkirtlerne (glandula sublingualis) under tungen, og kæbespytkirtlerne (glandula submandibularis) under kæben.

Der findes også mange små spytkirtler i mundslimhinden, ganen, næse-bihuler, svælg og i struben.

Kraniet i profil, hvor spytkirtlerne er optegnet med blåt

Ørespytkirtlen (glandula parotis) ligger lige foran og under øret på begge sider og er den største af spytkirtlerne. Den kan normalt ikke føles gennem huden, da kirtlen har en blød konsistens
Kæbespytkirtlen (glandula submandibularis) ligger under kæben på begge sider
Tungespytkirtlen (glandula sublingualis) er den mindste af de store spytkirtler og ligger i den forreste del af mundhulens bund på begge sider

Kræft i spytkirtlerne

Kræft i spytkirtlerne kan både opstå i de tre store spytkirtler og i de små spytkirtler i mundhulen, gane, næse-bihuler, svælg og strube. Kræft opstår hyppigst i ørespytkirtlen (glandula parotis).

Sandsynligheden for, at en knude i spytkirtlerne er ondartet, er:

20-25 pct. i glandula parotis (ørespytkirtlen)
40-50 pct. i glandula submandibularis (kæbespytkirtlen)
70-90 pct. i glandula sublingualis og i de små spytkirtler (tungespytkirtler)

Alle knuder i spytkirtler skal undersøges med vævsprøve for at afgøre, om de er godartede eller ondartede. Nogle typer godartede knuder kan udvikle sig ondartet, og derfor anbefales det ofte at fjerne selv godartede knuder.

Kræft i spytkirtlerne hører under gruppen hoved-halskræft

Hoved-halskræft er en samlet betegnelse for kræft opstået i de øvre luft- og spiseveje og de kirtler, der findes hér.

Hoved-halskræft omfatter traditionelt kræft i følgende organer og rummer adskillige undertyper:

Mundhule
Spytkirtler
Svælg
Strube
Næse
Bihuler
Skjoldbruskkirtel
Halsens lymfeknuder fra formodet hoved-halskræft

Læs alt om spytkirtelkræft

Spytkirtelkræft – forsiden

Sidst ændret:28.09.2020

Tekst:

Digital redaktør Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems

Illustration:

Lotte Clevin

Kilde:

Overlæge Elo Andersen (kræftlæge) og overlæge, ph.d. Irene Wessel (øre-næse-halskirurg), Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

Rådgivning

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Hals- og mundhulekræft" på Cancerforum.