Årsager til kvalme og opkastning

Nogle er plaget af kvalme og opkastninger hver dag, mens andre kun oplever det i korte perioder, f.eks. i forbindelse med kemoterapi. Det er almindeligt at have kvalme uden at kaste op, og nogle oplever selve kvalmen som mere ubehagelig end det at kaste op.

Ens psykiske tilstand kan også have indflydelse på, hvor let man får kvalme.

Kvalme kan skyldes:

• Kemoterapi
• Strålebehandling, specielt af spiserør, mavesæk, tarm og underliv
• Selve kræftsygdommen. Det kan skyldes, at knuden trykker på organerne, eller at kroppen generelt er påvirket af kræftsygdom
• Antihormonbehandling
• Medicin, f.eks. smertestillende medicin som morfin og morfinlignende stoffer, gigtpræparater og antibiotika samt medicin mod psykiske lidelser
• Forstoppelse
• Smerter
• Træthed, udmattelse og vægttab
• Infektioner
• Angst, utryghed og depression

Ikke alle får kvalme af kemoterapi og strålebehandling

Mange frygter kvalme og opkastning i forbindelse med strålebehandling og kemoterapi. Det er dog meget forskelligt, i hvilken grad de forskellige typer kemoterapi medfører kvalme og opkastning. Halvdelen af patienter i kemoterapi får dog aldrig kvalme.

Kvalme dæmpes mest effektivt ved at begynde med forebyggende behandling mod kvalme, inden man får kemoterapi. Behandlingen kan bestå af forskellige typer medicin, der enten tages som piller eller som indsprøjtning i blodåren.

Nogle får først kvalme flere dage efter behandling

Kvalme og opkastning kan også opstå i dagene efter behandlingen. Der findes kvalmestillende medicin, som specielt hjælper mod denne form for kvalme. Spørg din læge til råds.

Der kan også være andre årsager end kemoterapien, som giver kvalme i dagene efter:

• Sult, fordi man ikke har kunnet spise ret meget
• Mangel på væske, fordi man ikke har kunnet drikke nok
• Inaktivitet, hvis man har ligget meget i sengen
• Forstoppelse

Forventningskvalme før kemoterapi eller strålebehandling

Forventningskvalme kan opstå, når man tidligere har fået kemoterapi eller strålebehandling, hvor man har oplevet kvalme.

Forventningskvalmen opstår som regel efter tre til fire behandlinger. Det betyder ikke, at man er overængstelig eller nervøs. Det er blot kroppen, der reagerer på en unormal situation.

Jo bedre en forebyggende kvalmebehandling man får, jo mindre er risikoen for, at man senere vil opleve forventningskvalme.

Nogle slapper lettere af ved at have en pårørende med til behandlingen. Det kan også virke afslappende at bruge afspændingsøvelser og musik.

For nogle kan det være en god idé at tage en sovetablet natten før og efter kemoterapi - det mindsker nervøsiteten, og kvalmen kan eventuelt soves væk.

Nogle hospitalsafdelinger udleverer kvalmedagbog

Hvis du kan beskrive detaljeret for lægen, hvordan du har haft det efter behandlingen, så kan lægen bedre tilpasse dosis og typen af medicin specielt til dig. Du kan prøve at spørge efter en kvalmedagbog, hvor du kan registrere dine symptomer og effekten af den kvalmestillende medicin.

Kvalmestillende medicin

I de fleste tilfælde opnås den bedste effekt ved forebyggende behandling. Det gælder både for forventningskvalme samt kvalme og opkastning udløst af kemoterapi eller stråleterapi.

Nogle kvalmestillende midler virker ved at påvirke hjernens kvalmecenter, mens andre virker på fordøjelsessystemet, så maden hurtigere passerer gennem tarmene.

Man kan få kvalmestillende medicin på forskellige måder, f.eks. som væske i drop, mikstur, stikpiller, tabletter eller som smeltetabletter på tungen. Det har ikke indflydelse på behandlingens effektivitet, om man får tabletter eller indsprøjtning.

Flere slags kvalmestillende medicin kan være nødvendigt

Nogle gange er der flere årsager til kvalmen, og derfor kan det være nødvendigt at få flere forskellige former for kvalmestillende medicin. Binyrebarkhormon (f.eks. prednisolon) bruges ofte i kombination med kvalmestillende medicin og kan både lindre og forebygge kvalme.

Behandling af kvalme på grund af kemoterapi og strålebehandling

Mange frygter kvalme og opkastning i forbindelse med strålebehandling og kemoterapi. Det er dog meget forskelligt i hvor høj grad - hvis overhovedet - de forskellige typer kemoterapi medfører kvalme og opkastning. Halvdelen af patienter i kemoterapi får aldrig kvalme eller opkastninger.

Kvalmen dæmpes mest effektivt ved at begynde med den forebyggende behandling mod kvalme, allerede inden man får kemoterapi eller strålebehandling. Som regel skal man tage den kvalmestillende medicin i flere dage.

Valget af kvalmeforebyggende behandling afhænger af, hvor kvalmefremkaldende den pågældende type kemoterapi er.

Hvis ikke den kvalmestillende behandling hjælper, kan man som regel få anbefalet en anden type medicin.

Bivirkninger ved kvalmestillende medicin

Nogle kvalmestillende midler kan give bivirkninger som forstoppelse, hovedpine, søvnproblemer, indre uro og lette muskeltrækninger hos især børn og unge. Hvis bivirkninger er for ubehagelige, kan man prøve at få et andet middel mod kvalme.

Måske en hjælp at tilpasse dine spisevaner

Madens lugt, udseende og konsistens kan fremprovokere kvalme. Det kan være nødvendigt at tilpasse dine spisevaner.

For nogen hjælper det at tage et hvil, inden de spiser, eller at aflede tankerne, mens de spiser, f.eks. ved at høre musik eller at læse. Læs mere om, hvad du selv kan gøre mod kvalme:

Gode råd ved kvalme og opkastning

Forstoppelse kan give kvalme

For nogle kræftpatienter er den bedste medicin mod kvalme at få gang i maven. Vær derfor opmærksom på dit afføringsmønster, da visse former for kemoterapi kan give forstoppelse.

Gode råd ved forstoppelse

Alternativ behandling og mentale redskaber

Nogle oplever, at alternative behandlingsformer kan lindre kvalme og opkastning. Læs mere her:

Akupunktur

Homøopati

Mentale redskaber

Læs om din sygdom

Dette er en generel beskrivelse af kvalme og opkastninger. Du kan læse om de enkelte kræftsygdomme, herunder eventuelle bivirkninger til behandlingerne her:

Kræftsygdomme

Læs alt om bivirkninger og senfølger:

Bivirkninger og senfølger