Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandlingen af kræft i spytkirtlerne er oftest operation og bør foregå på hoved-halskirurgiske centre.
Af alle patienter med kræft i spytkirtlerne bliver mere end 90 pct. opereret, og heraf bliver ca. 40 pct. udelukkende opereret. Ca. 50 pct. får også supplerende strålebehandling. Omkring 1 pct. får kun strålebehandling.
Valget af behandling afhænger af flere faktorer. Kræftknudens:
Herunder også:
Før operationen kortlægger lægen den præcise størrelse af kræftknuden og nøjagtig, hvor kræften befinder sig ved hjælp af en ultralydsscanning, CT-scanning, MR-scanning eller en kombineret PET/CT-scanning af hoved og hals.
Om du bliver tilbudt strålebehandling, afhænger af kræfttypen, stadie, og af om kræften er blevet fjernet helt ved operationen.
Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.
Hvis det drejer sig om kræft i spytkirtlerne, bliver man henvist til et af landets seks hoved-halsonkologiske centre, hvor et multidisciplinært team bestående af øre-næse-halskirurger, onkologer, billeddiagnostikere, patologer, tandlæger og eventuelt plastik- og kæbekirurger sammen vil foretage udredning og planlægge behandlingen.
De seks hoved-halsonkologiske centre findes på Rigshospitalet, Rigshospitalet/Herlev Hospital, Rigshospitalet/Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital, Aarhus Sygehus eller Aalborg Universitetshospital.
Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis standardbehandling ikke virker.
Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient
Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer, og bivirkninger fra behandlingen kan også nedsætte livskvaliteten.
En stor analyse har vist, at motion i form af cykling, svømning, styrketræning, konditionstræning, yoga og pilates giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet i forhold til helbredet.
Ud over mindre træthed oplevede patienterne også øget tilfredshed i forhold til arbejde, fritid og socialt samvær. Nogle havde også færre bekymringer og mindre søvnforstyrrelser.
Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Myter, fakta og gode råd:
Sidst ændret:28.09.2020
Overlæge Elo Andersen (kræftlæge) og overlæge, ph.d. Irene Wessel (øre-næse-halskirurg), Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17