Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Hvis kræften er kommet igen

Det kan være rigtig svært at forholde sig til, at man har fået et tilbagefald af kræft, eller at der igen er aktivitet i sygdommen. Chok, angst og magtesløshed er normale reaktioner. Når man har haft tid til at vænne sig til situationen, vil mange opleve, at der alligevel kommer mere ro på, og at tankerne om sygdommen fylder mindre.

Nogle har hele tiden haft i baghovedet, at kræften kan vende tilbage. Andre har frygtet det, og nogle har måske endda selv haft en mistanke, allerede inden det bliver konstateret.

Reaktionerne vil ofte hænge sammen med, hvor ventet eller uventet beskeden var. Det kan være, at man kan genkende sine reaktioner fra første gang man fik kræftdiagnosen, mens andre oplever, at reaktionerne er helt anderledes.

Nogle indstiller sig hurtigt på at skulle i gang med et nyt behandlingsforløb, mens andre har sværere ved at se, hvordan de skal finde kræfter og energi til at starte på behandling igen.

Behandling af tilbagefald

Ofte vil man kunne få tilbudt en ny behandling, der kan holde sygdommen i ro. For nogle kan sygdommen holdes i ro i måneder, for andre i flere år - dog uden at kunne blive helbredt. Det beskrives med, at man lever med uhelbredelig eller kronisk kræft.

Nogle vil få tilbudt behandling, der ikke er rettet mod selve kræften, men som kan kontrollere og lette symptomerne, f.eks. hvis man har smerter. Det kaldes også 'palliativ behandling'.

Den behandling, du skal have, afhænger af, hvilken type kræft du havde før, og hvilken behandling du fik.

Det er også af betydning, hvor i kroppen tilbagefaldet er. Lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring vurdere, hvad du kan forvente af behandlingen. Men ingen kan forudsige præcis, hvordan dit forløb bliver.

Læs også:

At leve med uhelbredelig kræft

Hvad er tilbagefald og spredning?

Lokalt tilbagefald

Kræften kan vende tilbage til en del af kroppen, hvor du tidligere har haft kræft. Det kaldes lokalt tilbagefald.

Spredning

Kræftcellerne kan også dele sig og sprede sig til ar og lymfeknuder, ligesom de via lymfebanen eller blodbanen kan sprede sig til helt andre organer end dem, der lå i nærheden af kræftens oprindelsessted. Hvis brystkræft spreder sig til f.eks. lunger eller lever, kaldes det metastaser.

At få kræft igen kan opleves som en følelsesmæssig rutsjebane

Nogle oplever, at humøret svinger meget, i tiden efter man har fået besked om, at man har fået kræft igen. Det kan svinge fra dag til dag eller fra time til time.

Man kan opleve at blive fyldt med glæde over det liv og de oplevelser, man har haft. Og i det næste øjeblik kan man opleve at blive fyldt med bekymring og angst for, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Mange patienter og pårørende oplever sådanne følelsesmæssige rutsjeture. At man ind imellem er modløs og ked af det, er ikke det samme som, at man har fået en depression, eller at man har mistet håbet om, at behandlingen virker.

Sygdommen fylder ikke det hele

For langt de fleste vil der efter lidt tid indfinde sig mere ro i tilværelsen.

Afhængig af hvilken behandling man eventuelt får, og hvilke bivirkninger den har, ønsker mange at fortsætte med at leve så normalt som muligt.

Mange fortsætter med at arbejde i det omfang, som lader sig gøre og nyder samvær med familie og venner.

Når det første chok har lagt sig, oplever mange, at sygdommen ikke fylder det hele, og der igen er tid til at nyde samværet med familie og venner.

Angsten kan vippe mig sådan af pinden, at jeg set i bakspejlet må konstatere, at angsten for sygdommen har været langt mere lammende end selve sygdommen. Det er en god konstatering, fordi den giver næring til livshåbet og ikke mindst livsgnisten.
Kvinde, brystkræft

Hos nogle fylder usikkerheden meget

Mange, der får tilbagefald, føler angst og stor utryghed for fremtiden.

Nogle oplever, at sygdommen fratager dem kontrollen over deres eget liv, eller at den hele tiden sætter begrænsninger, sammenlignet med før man blev syg.

Læs mere:

Få gode råd til, hvad du kan gøre, og hvor du kan søge hjælp, hvis angsten fylder for meget i hverdagen, eller hvis du får et angstanfald:

Angst

Læs mere om hvad der kendetegner en depression og få gode råd til, hvordan depression kan behandles:

Depression

Det kan måske hjælpe dig:

Find nogle at dele dine tanker med. Det kan være din partner, et familiemedlem eller en ven
Tal med andre i lignende situation. Måske kan du deltage i en gruppe med ligestillede, f.eks. gennem Kræftens Bekæmpelses rådgivninger, på Cancerforum eller i en patientforening
Tag kontakt til en professionel, f.eks. din læge eller en sygeplejerske. Du kan eventuelt få en henvisning til en psykolog fra din læge. Du kan også henvende dig på Kræftens Bekæmpelses rådgivninger eller Kræftlinjen og tale med en rådgiver
Mange har glæde af alternativ behandling. Det kan være for at lindre smerte, give energi eller på anden måde forbedre livskvaliteten. Tal med din læge om, hvad du kan benytte dig af, og hvad du evt. skal være varsom med
Mange kræftpatienter ønsker at gøre noget godt for deres krop. Læs mere om, hvad du kan gøre for dig selv:

Hvad kan du selv gøre

Den nye situation kan påvirke parforholdet

Når sygdommen vender tilbage, rykker nogle par tættere på hinanden og prioriterer nærhed og vigtige samtaler.

I andre parforhold kan sygdommen skabe en afstand, måske fordi man har forskellige måder og erfaringer til at håndtere svære situationer i livet på.

Mange par skal finde en måde at tale sammen om situationen på. Det er en god idé hver især at fortælle om jeres tanker og lytte til hinandens behov og ønsker. Læs mere:

Kræft og parforhold

Gode råd ved samtalen hos lægen

Nogle får en følelse af kontrol af at tage aktiv del i deres behandling, være med til at træffe beslutninger og tale med lægen.

Måske føler du dig godt trænet i at gå til lægesamtale, fordi du har prøvet det tidligere. Alligevel kan der være nogle nye spørgsmål, der er dukket op, f.eks.:

Hvilke behandlinger kan komme på tale?
Er målet med behandlingen at fjerne kræften, reducere kræften, forlænge livet eller lindre symptomer?
Er der bivirkninger? Er de midlertidige eller permanente, og kan de afhjælpes?

Selvom du ved, hvordan lægesamtaler foregår, er der mange, som stadig har gavn af at have en pårørende med til samtalerne. Så er man flere til at forstå og huske, hvad lægen sagde, og man kan sammen tale om det efter samtalen.

Mange har glæde af at skrive spørgsmål ned på forhånd og notere lægens svar. Andre spørger lægen, om de må optage samtalen (f.eks. på en smartphone), så de kan høre den igen derhjemme.

Eksperimentel behandling

Eksperimentel behandling kan være en mulighed, hvis du har en livstruende kræftsygdom, og lægen har udtømt alle andre muligheder for behandling.

Du kan eventuelt spørge din hospitalslæge, om du har mulighed for at deltage i en forsøgsbehandling, eller om du kan blive vurderet af Sundhedsstyrelsens rådgivende panel om eksperimentel behandling:

Eksperimentel behandling i udlandet og på private hospitaler i Danmark

Brug for at tale med nogen?

Du er altid velkommen til at bruge Kræftens Bekæmpelses tilbud om støtte og rådgivning. Læs mere her:

Det kan være rart for nogen at være sammen med andre i samme situation - f.eks. til arrangementer i den lokale kræftrådgivning

Læs også:

Alternativ behandling og kræft

Mange har glæde af at bruge alternativ behandling til at lindre smerte, få energi eller på anden måde forbedre livskvaliteten. Læs mere om naturlægemidler og alternativ behandling:

Alternativ behandling