Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Efter du er færdig med din behandling for spytkirtelkræft, bliver du tilbudt at møde til opfølgningsforløb i typisk 5 år.
Når du har afsluttet sin behandling for kræft i spytkirtlerne, bliver du som regel tilbudt at møde til regelmæssig kontrol i minimum 5 år efter behandlingens afslutning. Ofte møder du hver 3.-6. måned i de første 2 år og herefter hvert år indtil 5. år.
Hvis du har haft en af de mindre aggressive (lavmaligne) typer, bliver du dog ofte kun fulgt i 3 år.
Patienter med diagnosen adenoid cystisk karcinom bliver til gengæld ofte fulgt i 10 år.
Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Hvis der er mistanke om tilbagefald, får du foretaget flere undersøgelser som f.eks. blodprøver, forskellige scanninger og andet.
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring.
Kontakt den afdeling, hvor du går til opfølgning, og få fremrykket dit næste besøg, hvis du får nye symptomer eller bliver bekymret mellem opfølgningsbesøgene.
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det kan f.eks. være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen, som lægen kan søge at behandle og lindre.
Hvis det er blevet vanskeligt at tale efter operation, kan man have gavn af en henvisning til en logopæd til stemmetræning.
Man kan også blive henvist til en diætist, hvis man har behov for gode råd om kost.
Ved opfølgningsbesøgene har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis du har fået en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det ligeledes vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.
Her kan du få inspiration til, hvordan du kan forberede dig til mødet med lægen:
Forbered dig på opfølgningsforløb
Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt
Læs mere om hverdagsliv og få gode råd til at håndtere eventuelle senfølger efter behandlingen for spytkirtelkræft:
Læs mere om bivirkninger og senfølger og hvad der kan gøres ved dem:
Kan jeg selv gøre noget?
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet:
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Mød andre i samme situation
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum:
Cancerforum.dk
Tilbagefald ved spytkirtelkræft
Risikoen for, at kræft i spytkirtlerne vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået.
Ved mistanke om tilbagefald vil lægen foretage forskellige undersøgelser. Hvis sygdommen er blusset op igen, kan du som regel få behandling igen.
Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning.
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.
Behandlingen af tilbagefald kan enten stile mod at fjerne al kræften eller - hvis dette ikke er muligt - at være lindrende.
Der er forskellige muligheder for behandling:
eller en kombination heraf.
Du bliver opereret, hvis det er muligt. Ved operationen får du ofte også fjernet lymfeknuder på halsen. I nogle tilfælde kan plastikkirurgisk rekonstruktion af det opererede område komme på tale.
Adenoid cystisk karcinom er en særlig form for kræft i spytkirtlerne, som ofte kommer igen, både lokalt og med fjernmetastaser, og det er ikke ualmindeligt, at du kan få behov for adskillige re-operationer.
Strålebehandling kan mindske størrelsen af kræftknuden og hjælpe med at kontrollere symptomerne, men kan ikke altid fjerne kræften. Strålerne virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Læs mere:
Ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne, der ikke kan opereres, kan kemoterapi muligvis bremse kræften. Behandling med kemoterapi for kræft i spytkirtlerne er for tiden en eksperimentel behandling. Læs mere:
Ved forværring af sygdommen eller hvis denne behandling ikke virker, har du ret til at få vurderet muligheden for yderligere behandling af sundhedsstyrelsens rådgivende panel om eksperimentel behandling. Læs mere:
Rådgivende panel om eksperimentel behandling
Målrettet kræftbehandling (targeteret kræftbehandling) er rettet mod bestemte molekyler eller receptorer enten i blodet, i blodkarvæggen eller i kræftcellerne, hvor den hæmmer væksten af kræften.
Meget tyder på, at målrettet kræftbehandling inden for den nærmeste fremtid måske kan få en plads i behandlingen af kræft i spytkirtlerne.
Følgende stoffer er beskrevet anvendt til patienter med enten tilbagefald eller med spredning af kræft i spytkirtlerne, dog uden overbevisende effekt:
Antistoffer: |
Tyrosin kinase hæmmere: |
Cetuximab (Erbitux®) |
Imatinib (Glivec) |
Som patient kan man blive tilbudt forsøgsbehandling, hvor man ved lodtrækning tilbydes en bestemt (forsøgs)behandling.
Forsøgsbehandlingen skal afklare den optimale behandlingskombination inden for sygdommen.
Forsøgsbehandling er altid blevet godkendt af Etisk Komité, som vurderer, om forsøget er i patienternes interesse.
Kliniske forsøg følger altid en nøje fastlagt tids- og indholdsplan – en såkaldt protokol. Det kaldes derfor protokollerede forsøg. Inden man bliver spurgt, om man vil deltage, har lægen vurderet, om man opfylder betingelserne for at være med i forsøget. Forsøgsbehandlinger afprøves internationalt, så forskere kan sammenligne så mange resultater som muligt.
Det er helt frivilligt, om man ønsker at deltage i en forsøgsbehandling, og man kan når som helst beslutte sig for ikke at deltage længere. Man vil i så fald få tilbudt den bedste standardbehandling, der findes. Læs mere:
Lindrende behandling af symptomer vil hyppigt være den eneste behandlingsmulighed ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne.
I udvalgte tilfælde, hvor du ikke kan få yderligere operation eller strålebehandling, kan elektrokemoterapi være en mulighed ved et lokaliseret tilbagefald. Det er en lindrende behandling med en kombination af kemoterapi (bleomycin) og strøm. Behandlingen gives kun på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet.
Hvis du har smerter og kvalme, kan du få lindrende medicin. Har du moderate smerter, får du paracetamol, mens du ved stærkere smerter får morfinpræparater. Læs mere:
Øget slim- og sekretproduktion kan være belastende og årsag til nedsat livskvalitet. Du kan blive behandlet med stoffet glycopyrron eller eventuelt kan antidepressiv medicin have effekt. Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Tilbagefald af kræft i spytkirtlerne har tendens til at bløde og kan bløde kraftigt. Ved blødning er det vigtigt at få blødningen stoppet hurtigt og at søge læge. Behandlingen kan være lindrende strålebehandling, behandling med medicinen tranexamsyre og eventuelt blodtransfusion. Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Ernæring kan udgøre et særligt problem ved tilbagefald af kræft i spytkirtlerne på grund af lokalisationen, og mange har i forvejen spiseproblemer efter tidligere behandling. Problemerne kan skyldes mundtørhed, ændret tandstatus, synkeproblemer og ændret smagsopfattelse.
Alle patienter bør vurderes af deres læge med henblik på, om de har brug for særlig ernæring. Lægen eller en diætist kan vejlede om valg af mad og drikkevarer, der bedst muligt kan sikre en stabil vægt og øget livskvalitet. Ved behov kan man få supplerende ernæringstilskud i form af f.eks. energi- og proteinrige drikke.
Lægemiddelstyrelsen har en liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater, der anvendes til supplering af den almindelige kost eller eventuelt som den eneste ernæring.
Ernæringspræparater med tilskud
Man bør søge ernæringsvejledning hos diætist ved:
Ved større vægttab (mere end 5 pct. vægttab) kan man i kortere eller længere tid få mad gennem en sonde. Sonde kan enten være ført ned i mavesækken gennem næsen (nasogastrisk) eller gennem maveskindet direkte ind i mavesækken (gastrostomisonde). Gastrostomisonde anbefales i nogle tilfælde til patienter med behov for ernæringsbehandling i mere end en måned.
Ved tandproblemer kan man blive henvist til kæbekirurgisk afdeling på hospitalet til vurdering og behandling.
Om man kan søge pension afhænger af en konkret vurdering af hver enkelt patient, da ansættelsesforhold, private pensionsordninger og familiemæssige forhold kan spille en væsentlig rolle. Hvis man allerede får pension, kan der være mulighed for en forhøjelse.
Mange har – som regel via deres pensionsopsparinger – en slags forsikring, hvis man får en kritisk sygdom. For de mindst bemidlede er der mulighed for at søge en række legater hos blandt andet Kræftens Bekæmpelse, samt søge tilskud til remedier f.eks. sondemad hos kommunen.
Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen. Læs om behandling af kræft, der har spredt sig til lungerne:
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.