At leve med kræft i skeden

At gennemgå et behandlingsforløb for kræft er en kæmpe omvæltning for de fleste. Det kan være en udfordring at få en almindelig hverdag til at fungere og fortsætte med familie- og arbejdsliv efter det, man har været igennem. 

Mange ser frem til, at livet igen bliver som før kræftsygdommen ramte. Det tager tid at acceptere, at det er en ny situation, og at man ikke nødvendigvis kommer tilbage til sit 'gamle jeg'.

Selvom livet ikke bliver som før, kan det sagtens blive et godt liv fyldt med glæde og gode oplevelser.

Vi reagerer forskelligt

Alvorlig sygdom som kræft i skeden fører mange tanker og følelser med sig, og nogle oplever, at reaktionen først kommer, når behandlingen er overstået. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt. Læs mere og få gode råd til at håndtere reaktionerne:

Reaktioner og følelser

Få styr på tankerne

Senfølger efter strålebehandling af kræft i skeden

Sene strålebivirkninger opstår måneder til år efter endt strålebehandling, fordi behandlingen medfører arvæv i de organer, som rammes af strålerne. Langt de fleste kvinder klarer sig godt efter strålebehandlingen, selv om de oplever senfølger efter behandlingen. Det er langt fra alle, der oplever samtlige bivirkninger.

Oplever du bivirkninger og senfølger skal du kontakte den afdeling, hvor du går til behandling eller opfølgning. Afdelingen er ansvarlig for at problemerne bliver vurderet af de rette fagpersoner.

Seksuelle problemer efter strålebehandlingen kan afhjælpes

Efter behandling for kræft i skeden, vil de fleste opleve større eller mindre problemer med sexlivet. Du kan stadig bevare intimiteten, og mange kan genoptage samlivet, når skedens slimhinder er helet op efter strålebehandlingen.

De mest almindelige seksuelle problemer for kvinder efter strålebehandling af kræft i skeden er manglende lyst til sex, tørhed i skeden, smerter ved samleje, og afkortet, mindre eftergivelig skede.

Smerter ved samleje kan skyldes, at strålebehandlingen påvirker skedens slimhinder og gør det vanskeligt at blive fugtig i skeden ved seksuel ophidselse, og at arvævsdannelse kan afkorte skeden.

Det er ikke usædvanligt, at der kan forekomme lidt blodigt udflåd efter samleje, det skyldes slimhindernes skrøbelighed.

Det kan være en god hjælp at bruge et smørende middel, f.eks. vand- eller silikonebaseret glidecreme, mandel- eller rosenolie. Du kan også få behandling med østrogenholdige stikpiller til skeden. Hormonerne i stikpillen påvirker ikke behandlingen af kræften og øger ikke risikoen for tilbagefald.

Hegar-stav kan modvirke, at der dannes arvæv

For at modvirke afkortning af skeden pga. arvævsdannelse anbefales det at bruge en såkaldt hegar. En hegar er en stav, der er lavet af stål, glas eller glasfiber. Du kan få udleveret en hegar på den afdeling, hvor du er blevet behandlet.

Hegaren indføres forsigtigt i skeden og kan hjælpe til med at sørge for, at skedevæggene ikke klæber sammen eller skrumper efter behandlingen.

Samleje kan også modvirke afkortning af skeden. Det er en god idé at bruge en glidecreme eller olie sammen med hegar og i forbindelse med samleje.

Det anbefales, at du bruger en hegarstav og/eller samleje cirka to gange ugentligt efter strålebehandlingerne er afsluttet.

Samtale med sexolog – også for din partner

For nogle kvinder bedres sexlivet med tiden, mens andre kan have svært ved at bevare seksualiteten. Mange af problemerne kan der gøres noget ved, og det er derfor vigtigt, at du opsøger hjælp, hvis du og din partner oplever seksuelle problemer.

På de fleste afdelinger vil du efter behandling for kræft i skeden blive tilbudt samtale med en sexolog. Hvis du tager imod tilbuddet – og har en partner, kan det være en god idé, at din partner også deltager i samtalen.  

Hjælp til at håndtere problemer med sexlivet efter kræft

Det er helt naturligt, at forandringerne kan påvirke ens lyst til sex, men der er hjælp at hente. Her kan få idéer til, hvordan du kan håndtere nogle af de problemer, der kan opstå i dit sexliv, når kræftbehandlingen er overstået. Få gode råd om sex og kærlighed, hvis du er i parforhold, om seksuelle problemer og gode øvelser for bækkenbund og underliv.

Seksualitet

Tidlig overgangsalder kan afhjælpes med hormoner

Strålebehandling ødelægger æggestokkenes funktion, så de ikke længere producerer kvindelige kønshormoner. Det har betydning for yngre kvinder, der endnu ikke er gået i overgangsalder, når de starter strålebehandling. Det betyder, at man får de gener, som almindeligvis er forbundet med overgangsalderen. Det kan være hede- og svedeture, tørre slimhinder, humørsvingninger og seksuelle problemer.

Kvinder, der har fået strålebehandling mod bækkenet, vil ikke kunne blive gravide.

Hvis du ikke er gået i overgangsalderen ved behandlingens start anbefaler lægerne, at du starter hormonbehandling som erstatning for dine naturlige hormoner. Det vil afhjælpe hedeture, forebygge knogleskørhed og give stærkere slimhinder i blære, urinrør og skede. Kræft i skeden er ikke påvirket af hormonbehandling. Det vil sige, at hormonbehandlingen ikke giver kræften bedre muligheder for at vokse. Det er dog altid en god idé, at du taler om fordele og ulemper ved hormonbehandling med din læge.

Læs mere om hvordan man kan få behandlet tidlig overgangsalder i forbindelse med kræft:

Tidlig overgangsalder

Diarré og problemer med vandladning

Strålebehandlingen kan i nogle tilfælde medføre, at man får vedvarende problemer med vandladning eller kroniske tarmgener i form af diarré eller eventuelt blødninger fra tarmen. I sjældne tilfælde kan man opleve pludselig afføringstrang og problemer med at holde på afføringen.

Hvis du får gener fra tarmen kan de behandles. Tarmgener kan i nogle tilfælde afhjælpes med kostvejledning og evt. medicin med stoppende midler. Blødning fra tarmen kan behandles med pensling med formalin i tarmen og med blødgørende afføringsmidler. Problemer med at holde på afføringen kan behandles med øvelser og eventuelt operation.

Der kan opstå blødning fra endetarmen, fordi slimhinden er påvirket af strålerne. Blødning fra endetarmen ses typisk 1-1½ år efter strålebehandlingen er endt. Blødning fra tarmen kan behandles med pensling med formalin i tarmen og med blødgørende afføringsmidler.

Enkelte kvinder oplever symptomer på tarmslyng med perioder af smerter i maven og forstoppelse. Dette skyldes strålepåvirkning af en tarmslynge, der på grund af arvævsdannelse ikke er bevægelig i samme grad som tidligere. Symptomerne kan i enkelte tilfælde medføre, at man skal opereres og have fjernet det strålepåvirkede tarmstykke.

Gener fra blæren

Efter strålebehandlingen kan der opstå gener fra blæren mange år efter endt behandling. Det kan være hyppigere vandladning eller problemer med at holde på vandet.

Du bør undgå at få blærebetændelser. For at undgå infektioner kan det være en god idé at have faste tider, hvor du lader vandet, og huske at tømme blæren helt. I nogle tilfælde kan en fysioterapeut med speciale i blæretræning måske hjælpe dig med specifikke øvelser.

Ved smerter pga. blærekramper kan du blive henvist til trykkammerbehandling eller til en smerteklinik.

Trykkammerbehandling af stråleskader

Smerter i bækken og i ryg

Strålebehandlingen kan medføre dannelse af arvæv i bindevæv og knogler i bækkenet. Det kan give smerter i bækken og lænd samt enkelte gange også træthedsbrud i bækkenknoglerne.

Hvis du får smerter i bækkenpartiet efter endt strålebehandling, skal du undersøges nærmere ved en gynækologisk undersøgelse og en MR-scanning.

Behandlingen af smerter og træthedsbrud er primært symptombehandling med smertestillende medicin. Oftest heler et træthedsbrud op igen, men det kan tage flere måneder.

Strålebehandling i bækkenområdet medfører øget risiko for knogleskørhed (osteoporose). Knogleskørhed giver risiko for brud, som viser sig ved smerter i bækken og i ryg, der kan opstå flere år efter strålebehandling.

Forebyggelse af knogleskørhed

En røntgenundersøgelse med en såkaldt DEXA-scanning kan vise, om du har knogleskørhed. Ved øget risiko for knogleskørhed bør du tage et dagligt tilskud af 800-1.000 mg kalcium i kombination med 20 mikrogram vitamin D og samtidig sørge for at holde dig fysisk aktiv. Læs mere om knogleskørhed:

DEXA-scanning

Motion mindsker træthed og øger livskvaliteten

Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Motion styrker kroppen og vil give dig mere energi. Mange oplever at føle sig bedre tilpas efter at have rørt sig.

Det kan måske virke uoverskueligt, men bevægelse i hverdagen er også med til at mindske den træthed, som mange oplever i forbindelse med kræft. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin.

Efter kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at du får en genoptræningsplan, inden du bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning. Læs mere:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Genoptræning

Hævede ben (lymfødem)

Efter strålebehandling oplever op imod en fjerdedel af kvinder hævede ben (lymfødem). Årsagen til lymfødem er en ophobning af lymfevæske, det sker fordi lymfebanerne er blevet skadet af behandlingen. 

De fleste har kun minimale gener, men hvis du udvikler en tendens til hævede ben, er det vigtigt at sidde med benene oppe, f.eks. når du læser eller ser TV. Daglig motion og venepumpeøvelser, hvor du f.eks. ligger på gulvet og bøjer og strækker benet, kan også hjælpe på problemet.  

Det er vigtigt, at du taler med lægen, hvis du oplever hævelser, så du kan blive undersøgt og evt. henvist til gratis lymfødembehandling hos en specialuddannet fysioterapeut.

Lymfødem er en kronisk lidelse, men der er gode muligheder for at kontrollere og begrænse lymfødemet, så det generer mindst muligt i dagligdagen. Behandlingen består først og fremmest af kompressionsstrømper og hudpleje. Der opnås størst effekt ved også at bruge kompressionsstrømpen om natten. Læs mere:

Lymfødem

Kost og kræft

Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen. Nogle kvinder tager på i vægt under og efter deres behandling, og oplever det som et problem. Få idéer til, hvad du selv kan gøre:

Kost til kræftpatienter

Vægtstigning

Arbejde under og efter kræftforløbet

Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension.

Arbejde og kræft

Alt om kræft i skeden

Kræft i skeden – forsiden