Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Undersøgelse og diagnose ved kræft i skeden

Diagnosen kræft i skeden kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller. Ved symptomer på kræft i skeden vil lægen foretage en eller flere gynækologiske undersøgelser og tage vævsprøve. Ofte vil det også være nødvendigt at få en PET/CT-scanning, MR-scanning og eventuelt kikkertundersøgelse.

Diagnosen stilles ved en gynækologisk undersøgelse, hvor lægen undersøger skeden og livmoderhalsens slimhinde. Hvis der er en synlig knude, bliver du henvist til speciallæge, hvor du vil få taget en vævsprøve, som sendes til nærmere undersøgelse under mikroskop. Svaret på vævsprøven får du efter 6 til 10 dage.

Undersøgelse af om det er kræft i skeden eller en anden gynækologisk kræftform

I nogle tilfælde kan der opstå tvivlsspørgsmål, om det drejer sig om kræft i skeden eller spredning fra livmoderhalskræft. Der kan også være tilfælde, hvor det kan dreje sig om vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer), der har bredt sig op i skedens slimhinde. Disse tre kræftformer kan nemlig ligne hinanden meget.

Det er vigtigt for valg af behandling at afgøre, hvor kræften primært er startet. Du bliver derfor henvist til nærmere undersøgelse på en af de to specialiserede afdelinger for kvindesygdomme i Danmark, som behandler sygdommen. De to afdelinger er på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.

Læs mere om:

Livmoderhalskræft

Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)

MR- og PET/CT-scanning

På den specialiserede afdeling vil du få foretaget PET/CT-scanning og MR-scanning. Scanningerne kan vise, om kræftknuden har bredt sig i underlivet eller til lymfeknuder i lysken, bækkenet og op langs hovedpulsåren. Scanningerne kan også afgøre, om der er tegn på spredning til andet væv eller organer, både i bughulen og lungehulen.

Gynækologisk undersøgelse og eventuel kikkertundersøgelse

Efterfølgende får du foretaget en gynækologisk undersøgelse under fuld bedøvelse. På den måde kan lægen vurdere, om der kun er kræft i skeden, eller om der også er kræft andre steder i underlivet. Lægen vurderer knudens størrelse, og om der er spredning til det omgivende væv og organer (blære eller tarm). Det kan også være, at lægen foretager en kikkertundersøgelse af blæren og endetarmen.

Læs om, hvordan scanningerne foregår:

MR-scanning

PET/CT-scanning

To kvinder sidder på en bænk ved en sø og taler sammen

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.

Reaktioner på en kræftdiagnose

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.

Læs mere og få gode råd til at håndtere den nye situation:

Lige fået kræft

Reaktioner og følelser

Råd til pårørende

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning