Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Diagnose ved hjernetumorer
Ved diagnosen kræft i hjernen (hjernetumorer) har mange faktorer betydning for det videre forløb. Lægen kigger blandt andet på, hvordan din almene helbredstilstand er, tumorens størrelse, hvor den sidder, om behandling er mulig samt kræftcellernes aggressivitet og molekylære ændringer i selve kræftcellen. Der findes forskellige typer af hjernetumorer.
Lægen vil ved at sammenholde alle svar fra undersøgelserne kunne vælge den bedst egnede behandling sammen med dig.
Hjernetumorer spreder sig sjældent uden for hjernen, da hjernen har en særlig barriere ud mod blodbanen.
Primære og sekundære hjernetumorer behandles forskelligt
En hjernetumor kan være primær eller sekundær. Denne tekst handler kun om primære hjernetumorer.
- Primære hjernetumorer udgår fra væv inden for kraniet (hjernen, hjernehinder, hjernenerver og hypofysen)
- Sekundære hjernetumorer (metastaser) består af kræftceller, der har spredt sig til hjernen fra en kræftknude et andet sted i kroppen
Læs mere:
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.
Da jeg fik diagnosen, blev alle i min familie frygtelig kede af det. Men jeg ved, jeg er en overlever, så jeg skal nok klare den.
Patient med hjernetumor
Hjernetumorer inddeles i fire grader, som fortæller hvor aggressiv tumoren er
Ved at undersøge en vævsprøve i mikroskop og teste tumoren for forskellige karakteristika, kan lægen konstatere, hvilken type hjernetumor der er tale om, og hvor aggressive cellerne i tumoren er. Begge dele har betydning for, hvilken behandling der er bedst.
Hvor aggressiv tumoren er, inddeles i fire grader:
- Grad I og II er 'lavgradstumorer'
- Grad III og IV er 'højgradstumorer'
Tumorer med høj grad er kræfttumorer. Tumorer med lav grad er ikke kræfttumorer, men ofte forstadier til kræft og kaldes nogle gange misvisende for godartede. Det kan give indtryk af, at tumoren kan fjernes, og patienten dermed helbredes. Det er desværre ikke altid tilfældet. Man ved, at der er en tendens til, at tumorer grad II kommer igen i en mere aggressiv form. Lavgradstumorer medfører ofte både fysiske og kognitive forstyrrelser.
Typer af hjernetumorer
Der findes mange forskellige typer hjernetumorer. Tumorerne kan udgå fra selve hjernevævet og befinder sig dermed inde i hjernen, mens andre - f.eks. de som udgår fra hinderne - vokser uden på hjernen.
Hjernetumorer navngives efter det væv, de er udgået fra. For eksempel er gliomer de tumorer, der udgår fra hjernens støttevæv (glia), og meningeomer de tumorer, der udgår fra hjernens hinder (meninges).
Gliomer
De hyppigste tumorer i hjernen udgår fra hjernens støttevæv, der hedder glia, og de kaldes derfor gliomer.
Der er tre hovedtyper gliom:
- astrocytom
- oligodendrogliom
- ependymom
I daglig tale bruges ordet gliomer mest om astrocytomer og oligodendrogliomer. Gliomer udgør over halvdelen af alle hjernetumorer, og mere end 75 pct. af dem er aggressive.
Gliomer inddeles i fire grader
Gliomer inddeles i fire grader afhængigt af, hvor hurtigt kræftcellerne deler sig - det vil sige hvor aggressive de er. Graden kan give en idé om, hvor hurtigt tumoren vil udvikle sig og for prognosen.
- Grad I og II er mindst aggressiv og gror langsomt (grad I og II kaldes lav-grads gliomer)
- Grad III og IV er mest aggressiv og gror hurtigst (grad III og IV høj-grads gliomer). Kun disse to grader kaldes kræft
Astrocytomer er den hyppigste type gliom hos både voksne og børn, og opstår i de celler, der hedder astrocytter, som støtter nervecellerne i hjernen.
Astrocytom grad IV (glioblastom eller glioblastoma multiforme)
Glioblastom er den hyppigste hjernetumor med omkring 300 tilfælde årligt i Danmark. Denne type ses lidt hyppigere hos mænd end kvinder og optræder oftest i 40-70-årsalderen. Det er et høj-gradsgliom, der vokser aggressivt og kan sprede sig inden for hjernen og rygmarven.
Ved operation vil kirurgen forsøge at fjerne så meget tumorvæv som muligt. Det kan være svært at fjerne hele tumoren, da der omkring den er normalt fungerende hjernevæv, som kan blive beskadiget ved operationen.
Derfor vælger kirurgen i nogle tilfælde at lave en mindre operation, hvor man får taget en prøve fra tumoren, som giver en klar diagnose, og herefter vil man så blive tilbudt behandling med stråle- og/eller kemoterapi.
Astrocytom grad III
Anaplastisk astrocytom er den anden hyppigste type hjernetumor. Mellem 35 og 50 patienter får årligt stillet diagnosen i Danmark. Sygdommen ses lidt hyppigere hos mænd end kvinder og den gennemsnitlige alder, når man får diagnosen, er ca. 40 år.
Anaplastiske astrocytomer er ofte udbredte og svære at afgrænse på scanningsbilleder. Når lægen har stillet diagnosen, vil man blive tilbudt behandling, som oftest vil være en kombination af stråle- og kemoterapi.
Astrocytom grad II
Astrocytom grad II er karakteriseret ved, at det første symptom i langt de fleste tilfælde er et krampeanfald. Sygdommen optræder oftest i alderen mellem 20 og 50 år og omkring 30-40 patienter får årligt stillet diagnosen i Danmark. Der er lidt flere mænd end kvinder, der får sygdommen.
Tumoren sidder ofte tæt på vigtige områder i hjernen, hvor det kan være svært at operere. Inden operationen kan der være behov for undersøgelser ud over den allerede foretagne billedundersøgelse med CT og MR. I nogle tilfælde vil lægen foretage PET-skanninger for at få flere oplysninger om, hvor ondartet tumoren er, og hel-krops PET-scanning kan anvendes for at skelne mellem forskellige tumortyper.
Kirurgen kan også vælge at operere, mens man er vågen, så hjernens funktioner løbende kan vurderes, mens tumoren fjernes.
Efterbehandling med stråle- og kemoterapi kan komme på tale afhængigt af, om det har været muligt at fjerne hele tumoren, og om man har neurologiske symptomer efter operationen.
Astrocytomer grad II udvikler sig nogle gange med årene til en grad III eller IV tumor. Dette kaldes 'malign degeneration.' Man ved ikke præcist, hvor hyppigt dette sker.
Astrocytom grad I
Pilocytisk astrocytom er en sjælden forekommende hjernetumor. Den ses hyppigst hos børn med 20-30 tilfælde årligt i Danmark. Den er langsomt voksende og uden tendens til at blive aggressiv.
Den ses først og fremmest i og omkring lillehjernen og synsnerverne. Behandlingen er primært operation.
MR-scanning af et astrocytom grad III på højre side (tumoren er hvid pga. kontrastvæske). Tumoren trykker på hjernens væskefyldte hulrum midt i billedet og gav symptomer i form af sprogforstyrrelser.
Astrocytom grad II på venstre side. En del af tumoren blev fjernet ved operation. Under operationen var patienten vågen, og kirurgen sikrede løbende, at hjernens funktioner ikke blev beskadiget. Resten af tumoren kunne behandles med stråler og kemoterapi.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient
Oligodendrogliomer
Oligodendrogliomer udgår fra en type støtteceller i hjernen kaldet oligodendrocytter. De danner det fedtstof (myelin), der isolerer nerverne, så nerveimpulserne bedre kan løbe.
Der er lidt flere mænd end kvinder der får sygdommen og ca. 40 patienter om året diagnosticeres med denne sygdom. Denne type hjernetumorer medfører ofte krampeanfald (epilepsi).
Oligodendrogliomer er generelt karakteristeret ved at være langsomt voksende. De findes både i en grad II og grad III version.
Behandlingen er primært operation og efterfølgende kan stråle- og kemoterapi komme på tale. Oligodendrogliomer reagerer bedre på kemoterapi end astrocytomer.
Ependymomer
Ependymomer udgår fra de ependymale celler, der er den type støttecelle, som beklæder alle de væskefyldte hulrum i hjernen (ventriklerne), og som fungerer som en slags barriere mellem hjernevæsken og selve hjernen.
Ependymomer har tendens til at sprede sig via væsken i hjernes hulrum. På den måde kan tumoren sprede sig til andre steder i hjernen og ned i rygmarvskanalen. Ependymomer findes både i en grad II og grad III version.
Der ses ca. 20-25 tilfælde i Danmark om året. Ependymomer forekommer lidt hyppigere hos mænd end kvinder og kan optræde hos både børn og voksne i alle aldersgrupper.
Behandlingen er primært operation. Stråle- og kemoterapi kan også komme på tale afhængigt af, hvor i hjernen ependymomet sidder, og tumortypen.
MR-scanning af et meningeom fortil i hjernen. Kontrastvæsken får tumoren til at fremstå lys. Skyggen omkring tumoren skyldes irritation af hjernevævet. Hele tumoren blev fjernet ved operation, og der var ikke behov for anden behandling.
Meningeomer
Meningeomer udgør ca. 20 pct. af alle tumorer, som sidder inde i kraniet. Sygdommen rammer flere kvinder end mænd og ses hyppigst i 50-70 års alderen.
Meningeomer opstår i hinderne omkring hjernen og sidder udenpå hjernen. Meningeomer er som regel langsomtvoksende. En stor del af dem skal ikke behandles, men udelukkende kontrolleres med årlige kontrolscanninger, hvor lægen holder øje med, om meningeomet vokser og ændre udseende.
Hvis meningeomet vokser, kan det trykke på hjernen, fordi kraniet ikke kan give sig. Symptomerne afhænger af, hvor i hjernen det sidder. Hvis det vokser, vil du ofte blive tilbudt en operation. Ofte kan kirurgen fjerne hele meningeomet, men i nogle tilfælde er det kun muligt at fjerne en del af tumoren. Hvis det ikke har været muligt at få fjernet hele tumoren, vil du nogle gange blive tilbudt strålebehandling.
15 pct. af patienterne har mere end ét meningeom. Enkelte meget sjældne meningeomer er aggressive og har udviklet sig til kræft. Denne type behandles efterfølgende med strålebehandling.
Akustikusneurinom (vestibularisschwanom)
Akustikusneurinom opstår uden på hørenerven i den indre øregang. De udgør ca. 6 pct. af alle hjernetumorer, og opstår hos omkring 75-100 patienter om året. De optræder som regel i 40-50 års alderen og er hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Symptomerne afhængigt af, hvilken hjernenerve de sidder på. Tumoren sidder hyppigst på hørenerven (nervus vestibularis), som sidder mellem lillehjernen og hjernestammen. Symptomet er høretab på det ene øre.
Denne type hjernetumor kan være associeret til den arvelige lidelse neurofibromatosis Recklinghausen, også kendt som Neurofibromatose type 1.
Nogle af tumorerne er så små og vokser så langsomt, at de kun kontrolleres . Behandlingen afhænger af størrelse og af hvor i hjernen tumoren sidder. I mange tilfælde vil kirurgen kunne fjerne tumoren ved en operation. Alternativt kan man i nogle tilfælde få strålebehandling og/eller kemoterapi.
Tumorer ved corpus pineale
Corpus pineale er en kirtel midt i hjernen, som danner hormonet melatonin, der kontrollerer søvnen. Tumorer ved corpus pineale er sjældne, og kan opstå i eller ved kirtlen.
Tumorer i denne del af hjernen kan blokere cirkulationen af væske i hjernen, og medføre øget tryk i hjernen (hydrocefalus). Symptomerne er hovedpine og kvalme.
Behandling vil være operation, hvor kirurgen vil forsøge at fjerne tumoren og evt. behandling med ventil, hvis tumoren klemmer på de væskefyldte hulrum i hjernen, så trykket i hjernen stiger.
Når man får bortopereret tumoren, kan trykket lette. Hvis det ikke er muligt at fjerne tumoren, kan kirurgen lede væsken uden om tumoren eller det, der blokerer for væsken.
Lymfom i hjernen (primært CNS lymfom)
Lymfekræft kan i sjældne tilfælde opstå i hjernen. De fleste lymfomer i hjernen er af typen diffust storcellet B-celle lymfom, som er en undertype af non-Hodgkin lymfom. Sygdommen ses som regel ved svækkelse af immunsystemet. Behandlingen er kemoterapi og en meget sjælden gang strålebehandling.
Læs mere om non-Hodgkin lymfom:
Behandling af non-Hodgkin lymfom
Hæmangioblastom
Hæmangioblastomer opstår i cellerne i væggen af blodkarrene i hjernen. Denne type tumor vokser ofte langsomt og findes som regel i lillehjernen. Sygdommen udgør omkring 2 pct. af alle tilfælde af hjernetumorer.
Hæmangioblastomer kan have relation til den sjældne arvelige lidelse Von Hippel-Lindaus sygdom, som desuden er karakteriseret ved forandringer i blodkarrene i øjet, tumorer i binyrerne og nyrekræft. Familier med von Hippel-Lindaus sygdom tilbydes genetisk rådgivning med molekylærgenetisk analyse og gentest.
Hæmangioblastomer kan sprede sig uden for hjernen til andre organer. Behandlingen er operation.
Læs mere om arvelig kræft og genetisk rådgivning:
Arvelig risiko for kræft - overvejer du genetisk rådgivning?
Medulloblastom
Medulloblastom er en aggressiv hjernetumor, som forekommer hyppigst hos børn og unge i eller omkring lillehjernen. De kan vokse hurtigt.
Symptomerne er ofte hovedpine, kvalme og opkastning. Symptomerne skyldes ofte ophobning af væske i hovedet, som øger trykket i hovedet. Der er mellem 10 og 15 tilfælde om året i Danmark.
Sygdommen er af typen primitive neuroectodermale tumorer, der opstår i celler fra den tidlige fostertilstanden. Behandlingen er operation og efterfølgende stråle- og kemoterapi.
Germinalcelletumorer
Ses oftest hos unge mellem 10-20 år. Germinalcelletumorer opstår i germinalceller, som er den type celler, der i fostertilstanden udvikler sig til at blive kvindens æg og mandens sæd, men som nogle gange kan findes andre steder i kroppen som et levn fra fostertilstanden. Nogle germinalcelletumorer udskiller specielle hormoner i blodet, kaldet alfa- foetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG).
Behandlingen er operation efterfulgt af strålebehandling og evt. kemoterapi alt efter, hvordan operationen er gået.
Kraniofaryngiom
Kraniofaryngiomer er sjældne, ikke aggressive tumor, der også kan ses hos børn og unge.
Fordelingen af de mest almindelige typer hjernetumorer
| Glioblastom | 20-25 pct. |
| Astrocytomer | 20 pct. |
| Ependymom | 3-5 pct. |
| Oligodendrogliom | 2-5 pct. |
| Medulloblastom (hyppigst børn) | 2-5 pct. |
| Meningeom | 15-20 pct. |
| Akustikusneurinom (vestibularisschwanom) | 6-8 pct. |
| Hypofyseadenom | 6-8 pct. |
| Andre | 8-10 pct. |
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Læs mere:
Læs om, hvad det vil sige at være patient og om dine rettigheder:
Her kan du få hjælp:
Få hjælp af en professionel rådgiver
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Mød andre i samme situation
Hjernetumorforeningen er en patientforening, der har til formål at støtte og hjælpe patienter med kræft i hjernen og deres pårørende i forhold, der vedrører sygdommen.
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Hjernekræft' på cancerforum.
Læs alt om hjernetumorer:
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Hjernekræft" på Cancerforum.