- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjernetumorer
- Undersøgelser
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Undersøgelser ved hjernetumorer
Ved mistanke om en hjernetumor vil den første undersøgelse, du får, ofte være en neurologisk undersøgelse efterfulgt af en MR-scanning af hjernen.
Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Neurologisk undersøgelse
Ved mistanke om en hjernetumor vil du først få foretaget det, man kalder en neurologisk undersøgelse. Formålet med den neurologiske undersøgelse er at finde ud af, om der er tegn på, at nervesystemet ikke fungerer, som det skal.
Oftest er det den lokale hospitalsneurolog (en speciallæge i nervesystemet) eller en neurokirurg (speciallæge som opererer hjerne, rygmarv og nervevæv), som foretager de indledende undersøgelser.
Hvis den neurologiske undersøgelse giver mistanke om en hjernetumor, får du tilbudt et såkaldt kræftpakkeforløb, og bliver henvist til en scanning. Det vil oftest være en MR-scanning, men kan også være en CT-scanning.
MR-scanning
Ved en MR-scanning bliver man ikke udsat for røntgenbestråling, men derimod et kraftigt magnetfelt. Magnetfeltet er så kraftigt, at man ikke må have metaldele i kroppen. Det gælder dog ikke plomber i tænderne.
En MR-scanning viser betydeligt flere detaljer end CT-scanning, og hjernen kan ses fra alle vinkler ved denne undersøgelse. Læs mere om undersøgelsen:
CT-scanning
En CT-scanning er en undersøgelse, hvor der bliver taget en række røntgenbilleder hurtigt efter hinanden. Herefter bliver billederne bearbejdet i en computer. Denne teknik giver deltaljerede billeder af hjernen, så lægen kan se, hvor og hvor dybt en eventuel knude sidder.
Der laves oftest to sæt scanninger. Ét uden og ét med kontraststof, som bliver sprøjtet ind i en blodåre. Kontraststoffet gør det nemmere at se knuder, betændelse og blodkar. Læs mere om scanningen:
CT-scanning uden kontrastvæske af en hjernetumor af typen glioblastoma multiforme. Tumoren sidder midt i det mørke område bagtil i hjernen. Det var ikke muligt at fjerne hjernetumoren, men patienten blev behandlet med stråle- og kemoterapi.
Her ses en CT-scanning med kontrastvæske en glioblastoma multiforme, der også sidder midt i det mørke område bagtil i hjernen. Kontrastvæsken optages af tumoren, fordi en barriere mellem hjernevævet og blodkarrene er brudt.
Scanningsbilledet kan være en god hjælp til at forstå sin sygdom. Nogle patienter får et enkelt epileptisk anfald som det første symptom, og de kan have svært ved at tro på, at de har en hjernetumor. Ofte beder vi patienterne om at tage et billede af scanningsbilledet med deres mobiltelefon.
Overlæge Charlotte Aaquist Haslund
PET/CT-scanning
PET/CT-scanning kan bruges i den videre udredning, når man har fået sin diagnosen.
Ved en PET/CT-scanning får man indsprøjtet et radioaktivt sporstof, som vil sætte sig de steder i kroppen, hvor der er kræft. I mange tilfælde er det kun hjernen, der undersøges, men hele kroppen kan undersøges på en gang.
Neurokirurgen kan bruge PET/CT til at få bedømt en hjernetumors aktivitet og derefter tage en vævsprøve fra det mest aktive område i tumoren. Læs mere om undersøgelsen:
På baggrund af billedundersøgelserne kan lægen få et fingerpeg om, hvad der er galt, og han kan bruge billederne til at planlægge den videre udredning i forbindelse med en operation.
Undersøgelserne er vigtige, for at du kan få en præcis diagnose og tilbudt den bedst mulige behandling.
Tidsfrister for undersøgelser og behandling
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Læs alt om hjernetumorer:
Sidst ændret:10.10.2019
Overlæge Charlotte Aaquist Haslund (onkolog) og overlæge, ph.d. René J. Laursen (neurokirurg) - begge i Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Hjernekræft" på Cancerforum.