Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af non-Hodgkin lymfom afhænger af undertypen af lymfom. Kemoterapi, strålebehandling, antistofbehandling og stamcelletransplantation er mulige behandlingsformer. I de seneste 15 år er der kommet nye og meget effektive behandlingsmuligheder til.
Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.
Et behandlingsforløb for non-Hodgkin lymfom kan være observation uden egentlig behandling. Et andet behandlingsforløb kan være kemoterapi alene eller kombineret med antistofbehandling. Der er også andre mulige behandlingsforløb.
Hvis der er tale om intensiv behandling, vil det i nogle tilfælde inkludere stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation). I de tilfælde bruges oftest ens egne stamceller til transplantationen (autolog stamcelletransplantation).
Det er svært at sige noget generelt om behandling af non-Hodgkin lymfom, fordi behandlingen afhænger af en række forskellige forhold.
Behandlingsmulighederne for Non-Hodgkin lymfom er blevet gradvist forbedret igennem de senere år. Udviklingen af nye lægemidler har øget effektiviteten, mens lægerne samtidigt er blevet bedre til at håndtere bivirkningerne, så både de mere akutte bivirkninger samt senfølgerne så vidt muligt er blevet minimeret. Derudover er der en løbende og meget lovende udvikling af nye lægemidler med fokus på nye antistoffer og målrettet medicin.
Overlæge, Ph.d. Peter Kamper, Afdeling for Blodsygdomme, Aarhus Universitets Hospital
Ud fra disse forhold planlægger lægerne din behandling.
De fleste non-Hodgkin lymfomer bliver dog behandlet med kemoterapi.
Nogle lymfomtyper kan helbredes.
Behandlingen består af flerstof kemoterapi ofte suppleret med antistofbehandling. Behandlingerne foregår næsten altid ambulant - det vil sige uden, man bliver indlagt – typisk hver anden eller hver tredje uge. Behandlingen strækker sig som regel over nogle måneder.
Hvis lægerne ikke længere kan finde tegn på sygdommen efter endt behandling, bliver behandlingen afsluttet.
Herefter skal du gå til kontrol med jævne mellemrum gennem en årrække, så lægerne kan holde øje med, om sygdommen vender tilbage.
I nogle tilfælde skal man leve med non-Hodgkin lymfom, men ofte kan den behandles med så god effekt, at man ikke mærker noget til sygdommen.
En stor del af de patienter, hvor helbredelse ikke altid er mulig (f.eks. follikulært lymfom), får enten ikke nogen behandling, hvis sygdommen ikke giver symptomer, eller får mild kemoterapi og/eller behandling med antistof.
Behandlingsforløbet består af perioder, hvor man får behandlinger, og perioder uden. Målet er at nedbringe sygdomsmængden, så perioden uden behandling kan blive så lang som mulig.
Ved nogle tilfælde af kronisk non-Hodgkin lymfom vælger lægerne at lade være med at behandle sygdommen.
Det gør de, fordi din sygdom ikke giver væsentlige symptomer, og fordi en eventuel behandling med kemoterapi vil give flere gener set i forhold til, hvor meget den vil gavne dig.
I disse tilfælde påvirker det ikke sygdomsforløbet eller overlevelsen at have kortere eller længere perioder uden behandling.
Lægerne kontrollerer løbende udviklingen i din sygdom og sætter ind med behandling, når der er behov for det.
Her får du et kort overblik over de forskellige muligheder for behandling ved non-Hodgkin lymfom med links til videre læsning:
Kemoterapi er den primære behandling af flere typer af non-Hodgkin lymfom. Kemoterapi får man enten som mild kemoterapi eller flerstofkemoterapi. Læs mere:
Strålebehandling af non-Hodgkin lymfom er en mulighed, hvis lymfomet sidder i et begrænset område. Strålebehandling er også en mulighed, hvis sygdommen sidder et sted, hvor den er til gene. Læs mere:
Antistofbehandling bruges ved de fleste typer lymfom, oftest sammen med kemoterapi. Antistofbehandling kan også kombineres med strålebehandling:
Målrettet behandling er medicin, der angriber et bestemt mål i kræftcellerne. Behandlingen kan være meget effektiv, hvis man f.eks. har den form for non-Hodgkin lymfom, der kaldes Mantle celle lymfom:
Der findes to typer af stamcelletransplantation: autolog (hvor man er sin egen donor) og allogen (hvor der anvendes en fremmed donor). Stamcelletransplantation kan bruges som behandling af de fleste Non-Hodgkin lymfomer. Læs mere:
I nogle tilfælde opstår der lymfomer uden for lymfesystemet. Behandling af disse typer af non-Hodgkin lymfom afhænger af, hvor lymfomet sidder. Læs mere om behandlingen af de tre almindeligste typer; hudlymfomer, lymfom i mavesækken (MALT) og lymfom i hjernen:
Der er flere behandlingsmuligheder ved tilbagefald af non-Hodgkin lymfom. De mulige behandlingsformer er kemoterapi, strålebehandling og stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation). Læs mere:
Perifert T-celle lymfom er en sjælden undertype Non-Hodgkin lymfom. Ved tilbagefald af perifert T-celle lymfom eller ved sygdom, der ikke reagerer på behandling, kan man få behandling med stoffet belinostat (Beleodaq®).
Belinostat er et celledræbende middel, en såkaldt HDAC-hæmmer, der påvirker gener i cellen, så væksten af kræftcellerne bliver hæmmet.
Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis standardbehandlingen ikke virker. Læs mere om forsøgsbehandling og se, om der er relevante behandlinger for dig:
Her kan du se, hvor man kan blive behandlet for non-Hodgkin lymfom i Danmark:
Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med patientforeningerne til den konkrete kræftsygdom eller med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient
Både kræftsygdommen og dens behandling kan svække dig og påvirke din livskvalitet. En stor analyse har vist, at motion giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet i forhold til helbredet.
Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Gode råd om, hvad du kan gøre for at lindre f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær og åndenød:
Læs om madens betydning under sygdom og behandling og find opskrifter på energi- og proteinrig mad til kræftpatienter:
Myter, fakta og gode råd: