Gå til sygdomsliste

Hvad er hjernetumorer (primær kræft i hjernen)?

Hjernetumorer eller primær kræft i hjernen er kræft, som er opstået i hjernen. Kræft i hjernen kaldes også hjernesvulst eller tumor cerebri. Der findes forskellige typer hjernetumorer, der hver i sær kræver forskellige behandlinger.

Her kan du læse en kort version af teksterne om hjernetumorer:

Hvad er hjernetumorer

Hjernetumorer opstår hos ca. 1.500 personer om året i Danmark. En tumor i hjernen kan give meget forskellige symptomer afhængig af, hvor i hjernen den sidder.

Årsager til hjernetumorer

I de fleste tilfælde kendes årsagen til hjernetumorer ikke, men hyppigheden stiger med alderen. Hormoner, røntgenstråler og arvelige forhold kan have en betydning for risikoen for at udvikle hjernetumorer. Overvægt øger muligvis risikoen for at udvikle hjernetumorer af typen meningeomer. Læs mere om mulige årsager:

Årsager til hjernetumorer

Symptomer på hjernetumorer

De hyppigste symptomer på hjernetumorer er hovedpine, kvalme, krampeanfald (epileptisk anfald), hukommelsesbesvær og ændringer i personligheden. Læs mere:

Symptomer på hjernetumorer

Undersøgelser for hjernetumorer

Ved mistanke om en hjernetumor vil lægen først foretage en neurologisk undersøgelse. Diagnosen stilles på basis af en MR-scanning, men bekræftes endeligt ved en operation eller biopsi. Læs mere:

Undersøgelser for hjernetumorer

Hjernetumorer er mange forskellige diagnoser

Man kan først vide, om der er tale om kræft, når en vævsprøve af tumoren viser, at der er kræftceller til stede. Der findes mange forskellige typer hjernetumorer, læs om de forskellige typer:

Diagnose på hjernetumorer

læge søren møller fortæller om hjernetumorer

I videoen kan du høre læge Søren Møller fortælle om hjernetumorer, diagnosticering og behandlingen (8:23 min.). Videoen er produceret af HjernetumorForeningen, hvor du finder en række andre videoer og information, hvis du følger linket herunder.

Se film om hjernekræft. 4:55 min.

Se film om hjernekræft. 4:55 min.

Behandling af hjernetumorer

Behandlingen er operation, som i mange tilfælde kombineres med strålebehandling og ofte også kemoterapi.

Når man har afsluttet sin behandling, vil man blive tilbudt kontrol. De fleste steder finder det sted på den onkologiske afdeling i et tæt samarbejde med din regions neurologiske afdeling.

Behandling af hjernetumorer

Det er ikke primær kræft i hjernen, hvis en kræftsygdom spreder sig til hjernen

Primær kræft i hjernen og hjernemetastaser ikke er det samme.

Primær kræft i hjernen/hjernetumorer er kræft, der er opstået i selve hjernen. Kræft, der har spredt sig til hjernen fra en anden kræftsygdom, kaldes hjernemetastaser. Hjernemetastaser behandles forskelligt, alt efter hvilken kræftsygdom de stammer fra.

Læs om behandling af hjernemetastaser:

Hjernemetastaser

Se film om at være pårørende til en hjernekræftpatient. 5:51 min.

Se film om at være pårørende til en hjernekræftpatient. 5:51 min.

At leve med hjernetumorer

Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag, og kan føre mange tanker og følelser med sig. Læs her om reaktioner, familieliv og arbejde - og find gode råd til kost og motion.

At leve med hjernetumorer

Opfølgning efter hjernetumorer

Når man har afsluttet behandlingen, bliver man tilbudt at gå til opfølgning. Hvis du oplever symptomer mellem opfølgningsbesøgene, skal du kontakte din læge.

Opfølgning efter hjernetumorer

Tilbagefald ved hjernetumorer

Risikoen for, at kræften vender tilbage, afhænger bl.a. af, hvilken type tumor, der er tale om, og hvilken behandling man tidligere har fået.

Tilbagefald ved hjernetumorer

Statistik om hjernetumorer

Hjernetumorer opstår hos cirka 1.560 personer om året i Danmark. Sygdommen rammer alle aldersgrupper – men er mest almindeligt hos personer over 30 år. Hjernetumorer er mange forskellige diagnoser med meget forskellige forløb:

Statistik om hjernetumorer

Mere viden om hjernetumorer

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om hjernetumorer.

Links om hjernetumorer


Læs alt om hjernetumorer:

Hjernetumorer - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Hjernekræft" på Cancerforum.