Gå til sygdomsliste

Metode ved stamcelletransplantation

Stamceller kan suges ud fra knoglemarven eller høstes direkte fra blodet. Når du skal have en stamcelletransplantation efter kemoterapi, foregår det på samme måde som en almindelig blodtransfusion.

Her kan du læse om, hvordan det foregår, når lægen tager stamceller ud af knoglemarven, og om hvordan man fører stamceller tilbage til knoglemarven.

Lægen kan tage stamceller ud af kroppen ved at:

  • Give en vækstfaktor, der producerer ekstra stamceller, og høste stamcellerne direkte fra blodet
  • Suge knoglemarv (stamceller) ud af hoftekammen

Stamceller kan høstes fra blodet ved hjælp af vækstfaktor

Hvis lægen vælger at høste cellerne direkte fra blodet, skal du først have daglige indsprøjtninger med en knoglemarvs-vækstfaktor i 5-7 dage. Vækstfaktoren er en medicin, der får knoglemarven til at producere ekstra mange stamceller, der så løsriver sig fra knoglemarven og kommer ud i blodbanen. Du kan få lettere influenzalignende symptomer af medicinen.

Når cellerne skal høstes, får du en kanyle i hver arm, og så cirkulerer ens blod gennem en maskine, der sorterer stamcellerne fra. Dette tager et par timer, men er helt smertefrit. Som donor kan du gå på arbejde igen dagen efter.

Metoden med at høste stamceller fra blodet kan bruges både på en donor og med ens egen knoglemarv.

Stamceller kan suges ud fra hoftekammen nederst på ryggen

Hvis du skal have taget stamceller ud fra selve knoglemarven, bliver du fuldt bedøvet. Lægen prikker små huller nederst på ryggen med en kanyle og suger derefter knoglemarv blandet med blod ud. Metoden bruges  dog sjældent, da lægerne oftest vælger at høste stamceller fra blodet.

Efter indgrebet kan du have nogle blå mærker på huden, og du kan være øm det sted, hvor du har fået stukket hul på knoglen. Ømheden går dog hurtigt over, og du kan eventuelt tage smertestillende håndkøbsmedicin de første par dage.

I forbindelse indgrebet er du indlagt i 2 dage og kan - hvis du er donor - begynde på arbejde igen efter yderligere et par dage.

Metoden med at suge stamceller ud fra hoftekammen kan bruges på enten en donor eller på patienten selv, hvis der ikke er kræftceller i knoglemarven.

Stamcellerne fryses ned

De stamceller, som lægen har taget ud, fryses ned. Stamcellerne opbevares, mens du får kemoterapi eventuelt kombineret med strålebehandling.

Donor kommer ikke til at mangle knoglemarv eller blod

Som donor kommer man ikke til at mangle blod eller knoglemarv efter donationen - uanset hvilken metode der er brugt til at høste blodstamcellerne med. Alle raske mennesker har et overskud af knoglemarv, og den knoglemarv, man har fået fjernet (mindre end 1 pct.), gendannes i løbet af få uger.

Nogle vil blive tilbudt ekstra jerntilskud i 4 uger efter stamcellehøsten.

Stamcelletransplantation foregår på samme måde som en almindelig blodtransfusion

Når behandlingen med kemoterapi er overstået, og der ikke er mere kemoterapi i kroppen, vil lægen foretage en stamcelletransplantation.

Når du skal have foretaget en stamcelletransplantation, foregår det på samme måde som en almindelig blodtransfusion, nemlig via en kanyle i armen.

Stamcellerne kommer med blodet rundt i hele kroppen og føres til knoglemarven, der har en meget stor gennemstrømning af blod. Når stamcellerne når ind i knoglemarven, slår de sig ned og starter kimen til en ny knoglemarv. Der går normalt 2-3 uger, inden en ny knoglemarv er gendannet.

Antal stamcelletransplantationer pr. år i Danmark

Autolog (patientens egne stamceller):

  • 200 voksne

Allogen (stamceller fra donor):

  • 131 voksne, 25 børn

Heraf:

  • Standardtransplantation: 40 voksne, 23 børn
  • Minitransplantation: 90
  • Navlesnor: 3

Læs alt om stamcelletransplantation

Stamcelletransplantation - forsiden


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning