Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Stamceller kan suges ud fra knoglemarven eller høstes direkte fra blodet. Når du skal have en stamcelletransplantation efter kemoterapi, foregår det på samme måde som en almindelig blodtransfusion.
Her kan du læse om, hvordan det foregår, når lægen tager stamceller ud af knoglemarven, og om hvordan man fører stamceller tilbage til knoglemarven.
Hvis lægen vælger at høste cellerne direkte fra blodet, skal du først have daglige indsprøjtninger med en knoglemarvs-vækstfaktor i 5-7 dage. Vækstfaktoren er en medicin, der får knoglemarven til at producere ekstra mange stamceller, der så løsriver sig fra knoglemarven og kommer ud i blodbanen. Du kan få lettere influenzalignende symptomer af medicinen.
Når cellerne skal høstes, får du en kanyle i hver arm, og så cirkulerer ens blod gennem en maskine, der sorterer stamcellerne fra. Dette tager et par timer, men er helt smertefrit. Som donor kan du gå på arbejde igen dagen efter.
Metoden med at høste stamceller fra blodet kan bruges både på en donor og med ens egen knoglemarv.
Hvis du skal have taget stamceller ud fra selve knoglemarven, bliver du fuldt bedøvet. Lægen prikker små huller nederst på ryggen med en kanyle og suger derefter knoglemarv blandet med blod ud. Metoden bruges dog sjældent, da lægerne oftest vælger at høste stamceller fra blodet.
Efter indgrebet kan du have nogle blå mærker på huden, og du kan være øm det sted, hvor du har fået stukket hul på knoglen. Ømheden går dog hurtigt over, og du kan eventuelt tage smertestillende håndkøbsmedicin de første par dage.
I forbindelse indgrebet er du indlagt i 2 dage og kan - hvis du er donor - begynde på arbejde igen efter yderligere et par dage.
Metoden med at suge stamceller ud fra hoftekammen kan bruges på enten en donor eller på patienten selv, hvis der ikke er kræftceller i knoglemarven.
De stamceller, som lægen har taget ud, fryses ned. Stamcellerne opbevares, mens du får kemoterapi eventuelt kombineret med strålebehandling.
Som donor kommer man ikke til at mangle blod eller knoglemarv efter donationen - uanset hvilken metode der er brugt til at høste blodstamcellerne med. Alle raske mennesker har et overskud af knoglemarv, og den knoglemarv, man har fået fjernet (mindre end 1 pct.), gendannes i løbet af få uger.
Nogle vil blive tilbudt ekstra jerntilskud i 4 uger efter stamcellehøsten.
Når behandlingen med kemoterapi er overstået, og der ikke er mere kemoterapi i kroppen, vil lægen foretage en stamcelletransplantation.
Når du skal have foretaget en stamcelletransplantation, foregår det på samme måde som en almindelig blodtransfusion, nemlig via en kanyle i armen.
Stamcellerne kommer med blodet rundt i hele kroppen og føres til knoglemarven, der har en meget stor gennemstrømning af blod. Når stamcellerne når ind i knoglemarven, slår de sig ned og starter kimen til en ny knoglemarv. Der går normalt 2-3 uger, inden en ny knoglemarv er gendannet.
Heraf:
Sidst ændret:22.12.2021
Professor, overlæge, dr.med. Henrik Sengeløv, Knoglemarvstransplantations Enheden, Rigshospitalet
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17