Gå til sygdomsliste

Øvelser ved bækkensmerter for kvinder

Efter behandling for kræft i underlivet kan kvinder have smerter i forbindelse med samleje. Det kan skyldes stramt, ømt væv eller øget spændingstilstand i bækkenmusklerne.

Her kan du læse om øvelser, som kan mindske smerter i underliv og bækken og hjælpe dig til at få et mindre smertefuldt sexliv.

Kræft i underlivet

Øvelserne er særligt velegnet til dig, der har haft kræft i underlivet, og som måske oplever jag ned i benene, føleforstyrrelser såsom prikken eller stikken og smerter i bækken og ben. Øvelserne er også gode, hvis du har problemer med at sidde ned og svært ved at finde en god hvilestilling. Har du de symptomer, er det ikke først og fremmest bækkenbundstræning, men derimod øvelser mod underlivs- og bækkensmerter, du skal gå i gang med.

For alle øvelserne gælder det, at du skal stå ved et højt bord, som f.eks. spisebord eller køkkenbord.

Hvis du oplever smerter før, under eller efter samleje

Hvis du oplever konstante eller pludselige smerter i forbindelse med samleje, kan det være, at du har spændt en eller flere af musklerne i bækkenbunden for meget eller for længe.

Det kan f.eks. være, at du oplever smerter ved dybe stød under samleje, ved indtrængning af penis, eller smerter i en sådan grad, at samleje ikke kan lade sig gøre. Nogle gode øvelser kan være:

Fire øvelser

Øvelse 1

Sæt højre fod op på bordkanten, hold venstre fod i gulvet med tæerne pegende lige frem. Læn dig ind mod bordet, støt med hænderne på bordet og hold stillingen i 10 til 15 sekunder. Sænk højre ben ned igen og hvil. Gentag tre til fire gange med først højre og siden venstre ben oppe. 

Øvelse 2

Læg højre ben op på bordet i skrædderstilling. Stå på venstre ben med strakt knæ. Læg hele kroppen ind over højre ben, til det kan mærkes i højre balde og højre ridebuksområde. Hold strækket i 10 til 15 sekunder og gentag tre gange med samme ben oppe. Gentag med venstre ben oppe.

Øvelse 3

Hold fast i bordkanten og sæt dig på hug, helt ned på hælene. Hold stillingen i 10 til 15 sekunder. Gentag tre gange.

Disse tre øvelser laves højst tre gange dagligt.

Øvelse 4

Hvis du har smerter og svært ved at slappe af ved indtrængning, kan det hjælpe, at du lige før indtrængning spænder, så meget du kan omkring skedeåbningen.

Du tager en dyb indånding, og under udåndingen bruger du mavemusklerne til at presse lidt udad, samtidig med at du slapper af i bækkenbunden og forsigtigt indfører en stav (Hegar) eller dildo i skeden. Du kan øve dig først med en finger, siden med et par fingre, indtil du er fortrolig med teknikken. 

Du kan også lave øvelsen, når I har sex, lige inden din partner trænger ind i dig.

Øvelser til træning af bækkenbunden for både mænd og kvinder:

Bækkenbundstræning

Læs alt om seksualitet

Seksualitet - forside

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Rettigheder

Økonomisk hjælp og hjælp i hjemmet.

Rettigheder


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter