Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
At leve med blærekræft
Hvis man som en del af behandlingen af blærekræft får fjernet blæren eller får strålebehandling, kan der opstå kroniske gener efter behandlingen. Hvis man ikke får fjernet blæren, kan man som regel fortsat leve, som man plejer. Læs mere om bl.a. kost, familieliv og arbejde under og efter et kræftforløb.
Når man lever med en alvorlig sygdom som kræft, oplever mange at blive mere nærværende i nuet og sætte større pris på familien, vennerne og hverdagen.
Har man ikke fået fjernet blæren i forbindelse med behandlingen for blærekræft, skal man gå til opfølgning med jævne mellemrum.
Har man fået fjernet blæren eller fået strålebehandling, kan der opstå større eller mindre gener (senfølger), der kan påvirke bl.a. seksualliv, tarmfunktion og vandladning. Mange problemer kan afhjælpes helt eller delvist.
Senfølger efter kemoterapi
Hvis man har været i behandling med kemoterapistofferne cisplatin og gemcitabin, kan man i nogle tilfælde få påvirkning af følenerver, hørelsen og nyrefunktionen. Tal med din læge, hvis du vil vide mere om din nyrefunktion eller din hørelse.
Her kan du læse mere om føleforstyrrelser efter kemoterapi:
Senfølger efter strålebehandling af blæren
Hos langt de fleste svinder bivirkningerne efter strålebehandling i løbet af uger til måneder efter, at behandlingen er slut. Men der kan opstå kroniske gener.
Nogle få får kroniske gener fra tarmen med hyppig eller tynd afføring og eventuelt besvær med at holde på afføringen. Der kan komme blødning fra endetarmen eller i afføringen. Det skyldes ofte strålebehandlingen, men skal altid undersøges nærmere af en læge.
Der kan opstå kroniske gener som vanskelighed ved at holde på vandet eller svier ved vandladning. Der kan også komme blod i urinen efter strålebehandlingen, men skal også altid undersøges nærmere.
Der er stor risiko for at få rejsningsproblemer efter strålebehandlingen. Det er dog usikkert, hvor mange af disse tilfælde der er en direkte følge af strålebehandlingen.
Under 5 pct. får alvorlige senfølger som f.eks. skrumpeblære, alvorlig blødning fra endetarmen eller tarmstop på grund af strålebehandlingen.
Senfølger efter bortoperation af blæren
20-25 pct. af alle, der får fjernet blæren ved en operation, må leve med senfølger, som kan opstå op til mange måneder senere. Disse sene bivirkninger får man som regel behandlet på den afdeling, hvor man oprindelig blev opereret.
De mest almindelige senfølger efter bortoperation af blæren er:
- Infektion i urinvejene
- Dannelse af sten i urinvejene
- Brok i operationsarret
- Vekslende afføringsmønster
Der kan også opstå en forsnævring i området, hvor urinlederne er syet på en eventuel tarmblære. Forsnævringen kan medføre infektioner og skade nyrerne, og derfor skal man have undersøgt nyrefunktionen en gang årligt.
Kræftsygdommen kan påvirke din seksualitet
Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Du kan stadig bevare intimiteten.
Bortoperation af blæren påvirke seksualiteten - kvinder
Kvinder kan efter operation for blærekræft have smerter ved samleje, da skedens forreste del også bliver fjernet ved operationen. Skeden er derfor mindre end før operationen, men den kan udvides igen, når man er seksuel aktiv.
Tørhed i skeden kan afhjælpes med glidecreme. Operationen påvirker ikke evnen til at få orgasme.
Bortoperation af blæren påvirke seksualiteten - mænd
Mænd kan efter operationen ikke længere få rejsning, fordi nervebanerne, som skal være intakte for at opnå rejsning, skæres over under operationen.
I få tilfælde kan nervebanerne skånes ved operationen, men det afhænger af, hvor dybt knuden vokser, og hvor den er placeret i blæren. Hvis nervebanerne ikke skæres over, kan man bevare rejsningsevnen ved hjælp af potensfremmende medicin. Undersøgelser tyder på, at man bør gå i gang med potensstimulerende behandling forholdsvis tidligt efter operationen.
Hvis nervebanerne i begge sider er skåret over, kan man måske opnå rejsning med medicin sprøjtet direkte ind i svulmelegemet i penis. Ellers kan man få indopereret en penisprotese.
Lysten til sex bliver ikke direkte påvirket af operationen, og det er stadig muligt at få udløsning (uden sæd), selvom man ikke kan få rejsning.
Ny hverdag med tarmblære
Har man fået en ny tarmblære, kan man i enkelte tilfælde få problemer med at tømme tarmblæren helt. Det kan så være nødvendigt selv at indføre et tyndt plastikrør (et kateter) gennem urinrøret op i tarmblæren og tømme urinen ud derigennem. Dette er en metode, som mange mennesker, hvis blære ikke fungerer ordentligt, udfører, og som foregår ganske problemfrit, når man har vænnet sig til det.
Hvis man får problemer med at lade vandet, skal man gå til sin læge.
Andre senfølger kan være mangel på B-12 vitamin, hvis tarmstykket, der optager B-12 vitamin, er brugt til at konstruere den ny tarmblære. Mangel på B-12 vitamin behandles med indsprøjtninger.
Nogle har besvær med at holde på vandet, specielt om natten (natlig inkontinens). Generne ved inkontinens kan bedres ved hjælp af træning og afhjælpes ved brug af natbleer.
Jeg har nogle senfølger, skal f.eks. bruge kateter ved toiletbesøg, men jeg har det godt nu og har valgt at være helt åben overfor alle venner, familie og kolleger om mine skavanker.
Thorbjørn, 55 år, blærekræft
Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man har det under og efter behandlingen. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet.
Ny hverdag med urostomi
Man kan leve et normalt liv med en urostomi og foretage sig stort set alt, hvad man tidligere har gjort.
Der er dog den kosmetiske ulempe, at åbningen i huden (stomien) og posen til urinopsamling er synlig. Man kan også få hudproblemer omkring stomien, og enkelte (cirka 5 pct.) får brok eller en forsnævring ved selve stomien, hvilket kan afhjælpes ved en operation.
Ændret kropsopfattelse
Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Måske er kroppen tilsyneladende uændret, men din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:
Jeg var indlagt i syv dage efter operationen, og siden da har jeg ikke haft problemer. Jeg kan gå, løbe, cykle og svømme. Da jeg først fik posen på, vænnede jeg mig hurtigt til det. En fra kommunen hjalp mig med at skifte posen to gange, og siden da har jeg gjort det selv uden problemer.
Blærekræftpatient
Gode råd til bivirkninger og senfølger
Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte. Få forslag til, hvordan du klarer f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt i hverdagen.
Reaktioner og følelser
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Læs mere om reaktioner, følelser og parforhold:
Træning og genoptræning
Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.
Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning. Læs mere:
Kost og kræft
Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen. Læs mere om kost og få inspiration til sund mad:
Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer
Arbejde under og efter kræftforløbet
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på, men mange er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension. Læs mere:
Mentale teknikker og tro
Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft. Læs mere om mentale teknikker og redskaber:
Online samtalegrupper
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Det er en professionel rådgiver fra én af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger, der leder gruppen, hvor du har mulighed for at dele tanker og erfaringer med andre som dig.
Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her:
Få hjælp og vejledning til at komme videre
Få hjælp af en professionel rådgiver
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen:
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Offentlige rehabiliteringstilbud
På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region
Blærekræftforeningen
Blærekræftforeningen er en forening for personer med blærekræft, blærepolypper og -papillomer og for pårørende.
Mød andre i samme situation
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Blærekræft' på cancerforum:
Bliv medlem
Det er svært at overskue sin kræftsygdom. Derfor tilbyder Kræftens Bekæmpelse gratis rådgivning til alle kræftpatienter og pårørende. Det kan vi kun på grund af vores medlemmer. Vi får nemlig kun tre procent af vores indtægter fra det offentlige. Det er vores medlemmer, der gør det muligt.
Læs alt om blærekræft
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Blærekræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?