Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræft i blæren kan behandles på flere måder. Valget af behandling afhænger af sygdommens stadium og ens almene helbredstilstand.
Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.
I de senere år er der kommet flere behandlingsmuligheder til blærekræft. Der er både kommet kombinationer af kemoterapi og strålebehandling, som kan helbrede kræften, men også nye medicinske behandling, som kan udskyde forværring af sygdommen i lange perioder.
Overlæge, dr.med. Lisa Sengeløv, Afdeling for Kræftbehandling, Herlev Hospital
Her kan du læse et kort resumé af teksterne om de forskellige muligheder, der er for behandling af blærekræft.
Det er en urinvejskirurg (urolog), der står for den kirurgiske behandling. Har man behov for medicinsk behandling af fremskreden sygdom, bliver man henvist til en kræftlæge (onkolog), som står for den medicinske behandling.
Hvis man har en lille kræftknude i blæren, kan man få den fjernet ved en kikkertoperation. Læs mere:
Hvis lægen vurderer, at der er risiko for, at kræften kommer igen efter kikkertoperationen, kan man få tilbudt blæreskylning for at forebygge et tilbagefald. Læs mere om behandlingen:
I nogle tilfælde af blærekræft får man fjernet hele blæren ved operation. Læs mere:
Hvis operation ikke er mulig, kan man i nogle tilfælde få tilbud strålebehandling. Læs mere om strålebehandling her:
Har kræften spredt sig uden for blæren, kan man som regel blive tilbudt kemoterapi. Læs mere:
Hvis man får tilbagefald af blærekræft, er der flere muligheder for behandling. Læs mere:
Her kan du se, om der findes forsøgsbehandling i Danmark, der er relevant for dig:
Her kan du se, hvor man kan blive behandlet for blærekræft:
Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer, og bivirkninger fra behandlingen kan også nedsætte livskvaliteten.
En stor analyse har vist, at motion i form af cykling, svømning, styrketræning, konditionstræning, yoga og pilates giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet i forhold til helbredet.
Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med patientforeningerne til den konkrete kræftsygdom eller med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA. Læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Myter, fakta og gode råd:
Sidst ændret:08.10.2019
Professor, overlæge dr.med. Jørgen Bjerggaard Jensen (urolog) og overlæge dr.med. Lisa Sengeløv (onkolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe DaBlaCa (blærecancer)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17