Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Hvad er blærekræft?

Blærekræft opstår i urinblærens slimhinde. Blod i urinen er det mest almindelige tegn på blærekræft. Heldigvis er antallet af personer, der får kræft i blæren faldende, og der findes flere muligheder for behandling.

Her får du et kort overblik over blærekræft og links til mere viden.

Tværsnit af kroppen, hvor blæren er fremhævet.

Blærekræft rammer oftest personer over 45 år, og ca. 75 pct. af alle blærekræftpatienter er mænd.

Mulige årsager til blærekræft

Rygning øger risikoen for at udvikle blærekræft. Andre mulige årsager er visse kemikalier (f.eks. på arbejdspladsen), nogle typer erhverv, ioniserende stråling, kemoterapistoffet cyclophosphamid, langvarig irritation af blæren og infektionssygdommen bilharzia. Læs mere om mulige årsager:

Årsager til blærekræft

Hold øje med symptomer på blærekræft

De hyppigste symptomer på kræft i blæren er blod i urinen, hyppig vandladning, fornemmelse som ved blærebetændelse og trykkende smerter bag kønsbenet. Læs mere:

Symptomer på blærekræft

Diagnose og stadieinddeling af blærekræft

Lægen kan via en kikkert tage vævsprøver fra blæren, der bruges til at stille en endelig diagnose.

Der er forskellige former for blærekræft. I Danmark er cirka 95 pct. af alle kræftknuder i blæren opstået i blærens slimhinde (kaldet uroteliale karcinomer).

Lægen vurderer også kræftens udbredelse i blæren og bruger denne stadieinddeling til at finde ud af, hvilken behandling der vil have den bedste effekt. Læs mere:

Diagnose og stadieinddeling af blærekræft

Forskellige undersøgelser ved blærekræft

Hvis der er mistanke om blærekræft, får du foretaget en kikkertundersøgelse (cystoskopi) af blæren. Du får også taget vævsprøver og scannet. Læs mere her:

Undersøgelser ved blærekræft

Overlæge Jørgen Bjerggaard Jensen fortæller om blærekræft – symptomer, undersøgelser og behandling.

Operation, blæreskylning, strålebehandling og medicinsk behandling

Hvis man kun har overfladisk blærekræft, kan man få fjernet kræftcellerne ved en kikkertundersøgelse (cystoskopi). I nogle tilfælde får man skyllet blæren med kemoterapi eller calmettevaccine.

Ved mere udbredt kræft i blæren kan det være nødvendigt at få fjernet blæren. I stedet kan man få lavet en ny blære af et stykke af tarmen, eller man kan få en urostomi, hvor urinen opsamles i en pose uden på kroppen. Læs mere om mulighederne for behandling af blærekræft:

Behandling af blærekræft

Om livet med blærekræft

Hvis man som en del af behandlingen af blærekræft får fjernet blæren eller får strålebehandling, kan der opstå større eller mindre kroniske gener efter behandlingen. Hvis man ikke får fjernet blæren, kan man som regel fortsat leve, som man plejer. Læs mere om gener og bivirkninger af behandlingen.

Læs også om bl.a. kost, familieliv og arbejde under og efter et kræftforløb:

At leve med blærekræft

Tilbagefald af blærekræft

Risikoen for at kræften kommer igen (også kaldet tilbagefald) er størst de første år efter endt behandling, men varer for mange patienter ved hele livet.

Opdager du nye symptomer eller bliver bekymret mellem kontrolbesøgene, bør du altid kontakte din læge. Nye knuder i blæren bliver som regel opdaget ved rutinemæssige undersøgelser. Læs mere:

Tilbagefald af blærekræft

Opfølgning efter blærekræft

Når du har afsluttet din behandling, bliver du tilbudt at gå til opfølgningsbesøg på hospitalet. Opfølgningsbesøg foregår oftest på den afdeling, hvor du er blevet behandlet. I starten går man til opfølgning med få måneders mellemrum og senere med længere intervaller. Læs mere om opfølgningsforløb efter behandling for blærekræft:

Opfølgning efter blærekræft

Blærekræft i tal

Blærekræft rammer oftest ældre personer og er mest almindelig hos personer over 45 år. Her kan du se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den:

Statistik om blærekræft

Mere viden om blærekræft

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om blærekræft:

Links om blærekræft

Læs alt om blærekræft

Blærekræft – forsiden

Sidst ændret:08.10.2019

Tekst:

Digital redaktør Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Professor, overlæge dr. med. Jørgen Bjerggaard Jensen (urolog) og overlæge dr. med. Lisa Sengeløv (onkolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe DaBlaCa (blærecancer)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Blærekræft" på Cancerforum.

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft

Til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende