Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Blod i urinen er det mest almindelige tegn på kræft i blæren. Det kan være det eneste symptom, men andre symptomer kan også forekomme.
Blod i urinen (hæmaturi) kan være umiddelbart synligt ved vandladning, men man kan også få rød urin efter at have spist visse fødevarer, f.eks. rødbeder.
Blod i urinen kan også være symptom på kræft andre steder i urinvejene end i blæren. Mængden af blod i urinen hænger ikke sammen med størrelsen på en eventuel kræftknude. Blødningerne er som regel heller ikke konstante, men kan komme og gå.
Disse symptomer ses også ved mange andre sygdomme, f.eks. forstørret prostata, betændelse i prostata, blærebetændelse og underlivssygdomme.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. Kræft er bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
I en lang periode havde jeg gentagne blærebetændelser, som blev behandlet med antibiotika. Efter en tid begyndte jeg også at tabe mig. I starten var jeg faktisk lidt glad for mit vægttab, men så begyndte jeg også at få ondt i ryggen og fik lidt blod i urinen.
Thorbjørn, 55 år, blærekræft
Mine kolleger og min chef pressede på og fik mig overtalt til at tage til lægen, og det var godt, for det viste sig jo, at jeg havde blærekræft.
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Her på cancer.dk får du gratis viden om kræft. Viden som du ikke kan finde på dansk andre steder på nettet. Siderne bliver til takket være danskernes private støtte. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer nemlig fra det offentlige.
Sidst ændret:08.10.2019
Professor, overlæge dr.med. Jørgen Bjerggaard Jensen (urolog) og overlæge dr.med. Lisa Sengeløv (onkolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe DaBlaCa (blærecancer)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17