Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Undersøgelser ved blærekræft

Hvis din praktiserende læge har mistanke om kræft i blæren, bliver du henvist til nærmere undersøgelse hos en urinvejskirurg (urolog).

Ved mistanke om kræft i blæren vil lægen stille en række spørgsmål. Først og fremmest om vandladningsproblemer, men også om tobaksforbrug og ens øvrige helbredsforhold.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Man får desuden foretaget en udvendig undersøgelse af underlivet, dvs. at lægen trykker på ens mave.

Mænd får undersøgt prostata med en finger i endetarmen, mens kvinder får foretaget en gynækologisk undersøgelse.

Endelig får man taget urin- og blodprøver, som bliver undersøgt på et laboratorium.

Hvis der er mistanke om kræft pga. synligt blod i urinen eller lignende, vil man få lavet en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi) og en CT-scanning af nyrerne og urinlederne.

Læs mere om undersøgelserne herunder:

Kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi)
Vævsprøvetagning
Undersøgelse med blåt lys (fluorescens)
CT-urografi
Yderligere undersøgelser for spredning

Fleksibel kikkert (cystoskop), der bruges til at undersøge blæren.

Kikkertundersøgelse (cystoskop) af blæren foregår i lokalbedøvelse

Lægen kan undersøge blæren med en fleksibel kikkert (cystoskop). Kikkerten er en tynd og bøjelig slange med lys, der føres gennem urinrøret til blæren. Gennem kikkerten kan lægen se det indre af urinrøret og blæren.

Inden en kikkertundersøgelse af blæren bliver man lokalbedøvet i urinrøret. Selve undersøgelsen varer 3-5 minutter og kan være let ubehagelig, men giver normalt ikke smerter.

Vævsprøvetagning foregår oftest i fuld bedøvelse

Hvis kikkertundersøgelsen viser, at man har en polyp eller knude i blæren, får man en tid til kikkertoperation enten i dagkirurgisk afsnit eller under indlæggelse.

På hospitalet får man i fuld bedøvelse udført en kikkertundersøgelse, hvor lægen enten fjerner knuden eller tager en vævsprøve (biopsi) fra knuden.

Vævsprøven kan tages i lokalbedøvelse ved cystoskopi i ambulatoriet, hvis knuden er ganske lille, eller slimhinden blot ser lidt unormal ud.

Det fjernede væv bliver sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop, så man kan se, om det er en såkaldt polyp, eller om der er tale om egentlig kræft i blæren.

Vævsprøve (biopsi)

I forbindelse med kikkertundersøgelsen får man foretaget en CT-scanning af blæren, nyrerne og urinlederne

CT-scanningen (CT-urografien) kan nogle gange afsløre, om der er sygdom tilstede, og hvor udbredt den i så fald er. Lægen kan desuden bruge billederne efter behandlingen til at kontrollere, om sygdommen udvikler sig. CT-scanning af urinveje bruges også til at undersøge nyrebækkenet og urinlederne for polypper og nyrerne for svulster.

CT-urografi - scanning af nyrer og urinveje

Undersøgelser for spredning

Hvis der er fundet kræft i blæren, skal man gennem yderligere undersøgelser, der kan be- eller afkræfte, om sygdommen har spredt sig. Kræften kan være vokset ind i vævet omkring kræftknuden til lymfeknuder i nærheden af blæren eller have spredt sig til andre organer.

Hvis der er risiko for, at blærekræften kan have spredt sig til andre organer, får man undersøgt bryst- og bughule med PET/CT-scanning. Læs mere:

PET/CT-scanning

Hvis lægen finder tegn på, at kræften har spredt sig, får man taget en vævsprøve, hvis der er tvivl om, hvorfra spredningen stammer. Man får dog ikke taget en vævsprøve, hvis det er oplagt, hvorfra spredningen stammer.

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Læs alt om blærekræft

Blærekræft – forsiden

Sidst ændret:08.10.2019

Tekst:

Digital redaktør Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems

Foto:

Tomas Bertelsen

Kilde:

Professor, overlæge dr.med. Jørgen Bjerggaard Jensen (urolog) og overlæge dr.med. Lisa Sengeløv (onkolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe DaBlaCa (blærecancer)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top