Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Årsager til akut leukæmi

I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til akut leukæmi. Kun hos cirka 5 pct. af alle personer med diagnosen kan der påvises en årsag. Rygning, tidligere kræftbehandling med stråle- eller kemoterapi og visse genetiske sygdomme herunder Downs syndrom kan bl.a. have en betydning for risikoen for at udvikle akut leukæmi.

Kræft kan opstå ved et tilfælde

Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.

Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.

Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.

Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.

Bliv røgfri

Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Der findes mange måder at få hjælp på, hvis man vil holde op med at ryge. Læs mere:

Bliv røgfri

Rygestop under en kræftsygdom

Rygning øger risikoen

Rygning øger risikoen for akut myeloid leukæmi. Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Kræftbehandling og akut leukæmi

I nogle tilfælde kan strålebehandling og visse former for kemoterapi forårsage akut leukæmi.

Læs mere om kræftbehandling som årsag til kræft:

Kræftbehandling

Stråling, erhverv og akut leukæmi

Radioaktiv stråling fra stråleulykker, atombombesprængninger og nogle kemiske stoffer, f.eks. benzen (IARC gruppe 1) og formaldehyd (IARC gruppe 1), kan også være en medvirkende årsag til, at man udvikler akut leukæmi.

Udsættelse for benzen kan øge risikoen for akut non-lymfatisk leukæmi

Risikoen for at udvikle akut lymfatisk leukæmi øges, hvis man over mange år udsættes for opløsningsmidlet benzen (IARC gruppe 1). Benzen findes i benzin og blev tidligere brugt i blandt andet gummiindustrien, i kemisk industri og på laboratorier. Det har nu i flere årtier været forbudt at bruge det uden for særlige analyselaboratorier.

Det er vurderet, at udsættelsen for styren sandsynligvis øger risikoen for akut leukæmi (IARC gruppe 2A). Styren bruges især til fremstilling af glasfiber, f.eks. til både og vindmøller. De færdige produkter udgør ingen risiko.

Insektbekæmpelsesmidlet Diazinon

Insektbekæmpelsesmidlet Diazinon øger sandsynligvis risikoen for leukæmi (IARC 2A).

Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Downs syndrom

Downs syndrom er en stærk risikofaktor for udvikling af akut leukæmi. Personer med Downs syndrom har betydeligt øget risiko for både ALL og navnlig AML.

Arvelige forhold ved akut leukæmi

Akut leukæmi er kun arveligt i meget sjældne tilfælde, og her er det primært akut myeloid leukæmi (AML), da akut lymfatisk leukæmi (ALL) kun meget sjældent er arveligt.

Der findes en række gener, hvor der kan findes sygdomsdisponerende genvarianter, som giver øget risiko for leukæmi og andre typer af kræft. Disse gener kan inddeles i tre undertyper:

1. Medfødte genforandringer i genet DDX41:

Giver øget risiko for udvikling af AML.

2. Medfødte genforandringer i genet RUNX1:

Giver øget risiko for AML og ofte nedsat mængde og dårlig funktion af blodpladerne.

3. Medfødte genforandringer, som giver øget risiko for AML, eventuelt ALL og symptomer fra andre organer:

Der findes i denne gruppe en lang liste af meget sjældne tilstande, hvor der ud over øget risiko for AML er symptomer fra andre organsystemer. Dette kan være lav højdevækst, anderledes udseende, eller øget risiko for andre kræftformer. F.eks. Fanconis anæmi eller Li-Fraumenis syndrom.

Fanconis anæmi er en sjælden, arvelig sygdom, som er karakteriseret ved, at knoglemarven svigter (kaldet aplastisk anæmi), mange misdannelser og en øget risiko for myelodysplastisk syndrom (MDS), akut myeloid leukæmi (AML) og en række andre kræfttyper. Symptomerne på Fanconis anæmi er typisk: Træthed, hyppige infektioner, blødninger, at man er lille af vækst, har mindre hoved end normalt, uregelmæssig farvning af huden, og at ens tommelfinger mangler eller er deform.

Li-Fraumenis syndrom er en meget sjælden, arvelig sygdom, som medfører øget risiko for hjernetumorer, knogle- og bløddelssarkomer, binyrekræft, brystkræft og leukæmi. Syndromet skyldes ændringer i et gen kaldet TP53.

Læs mere om arvelige cancersyndromer:

Arvelige cancersyndromer

Overvægt øger sandsynligvis risikoen

Risikoen for at udvikle akut leukæmi er sandsynligvis lidt højere, hvis man er overvægtig. Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Læs alt om akut leukæmi

Akut leukæmi – forsiden

Sidst ændret:07.12.2021

Tekst:

Digital redaktør Anne Møller Gaardsted, Anette S. Jakobsen og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Professor, overlæge, ph.d. Marianne Tang Severinsen, Akut Leukæmi Gruppen, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper og hoveduddannelseslæge på Klinik for Blodsygdomme, ph.d. Jon Bjørn

Lægefaglig vicedirektør Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse

Cand.scient. Anne-Line Brink, Tobak, Kræftens Bekæmpelse

Cand.scient. Astrid Knudsen, Tobak, Kræftens Bekæmpelse

Seniorforsker Anja Olsen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse

Afdelingslæge, ph.d. i genetik Karin Wadt

Seniorforsker, cand.pharm. ph.d. Johnni Hansen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse

IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. Volume 75 (2000), Ionizing Radiation, Part 1: X- and Gamma (γ)-Radiation, and Neutrons

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top