Gå til sygdomsliste

Behandling af akut leukæmi

Behandlingen af akut leukæmi er først og fremmest kemoterapi, men et stigende antal personer får en afsluttende behandling med en allogen stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) for at forebygge tilbagefald af sygdommen bedst muligt.

Professor og overlæge Kirsten Grønbæk

Professor i blodsygdomme Kirsten Grønbæk fortæller om det danske forskningscenter for blodkræft, som - med 20 mio. kr. fra Knæk Cancer - kan forbedre behandlingen af bl.a. AML til gavn for patienter i hele landet. (1:17 min)

Der er forskel på, hvordan man bliver behandlet for akut lymfatisk og for akut myeloid leukæmi.

Her får du et kort resumé af teksterne om de forskellige muligheder for behandling med links til at læse mere:


Behandling af akut myeloid leukæmi

Akut myeloid leukæmi behandles med kemoterapi. Afhængig af undertypen og dit almene helbred kan en stamcelletransplantation være en mulighed som afsluttende behandling. Læs mere om behandlingsmulighederne ved akut myeloid leukæmi:

Behandling af akut myeloid leukæmi (AML)


Behandling af akut lymfatisk leukæmi

Akut lymfatisk leukæmi behandles med kemoterapi og antistofbehandling. Læs mere om behandlingsmulighederne ved akut lymfatisk leukæmi:

Behandling af akut lymfatisk leukæmi (ALL)


De nyeste landvindinger inden for gendiagnostik har gjort det muligt at identificere de patienter, der har gavn af knoglemarvstransplantation og hvem, der ikke har behov for denne behandling. Desuden er der de senere år udviklet og godkendt forskellige former for immunbehandling og anden målrettet behandling, som har forbedret behandlingsmulighederne og prognosen for akut leukæmi.

Professor, overlæge, ph.d. Marianne Tang Severinsen, Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Stamcelletransplantation

Nogle kan få en supplerende allogen stamcelletransplantation, som mindsker risikoen for at sygdommen kommer igen. Det er vigtigt at overveje en stamcelletransplantation grundigt, inden du vælger denne behandling. Læs mere om, hvilke overvejelser du bør gøre dig, og hvordan behandlingen forløber:

Stamcelletransplantation til behandling af akut leukæmi


Forsøgsbehandling

Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis standardbehandlingen ikke virker. Læs mere om forsøgsbehandling og se, om der er relevante behandlinger for dig:

Forsøgsbehandling af akut leukæmi


Behandlingssteder

Her kan du se, hvor man kan blive behandlet for akut leukæmi i Danmark:

Behandlingssteder for akut leukæmi


Læs også:

Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:

Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb

Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:

Ny kræftmedicin

Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:

Kost til kræftpatienter


Læs alt om akut leukæmi

Akut leukæmi – forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Akut leukæmi" på Cancerforum.