Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Hvad er akut leukæmi?

Akut leukæmi (også kaldet akut blodkræft) er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarvens forstadier til blodets celler. Der findes to hovedtyper af akut leukæmi: akut myeloid leukæmi (AML) og akut lymfatisk leukæmi (ALL).

Akut leukæmi er en alvorlig form for blodkræft, der ofte udvikler sig hurtigt, mens kronisk leukæmi som regel er langsomt fremadskridende.

Herunder får du et kort overblik over akut leukæmi med links til mere viden:

Behandlingen af akut leukæmi er kemoterapi, men et stigende antal personer får også knoglemarvstransplantation for at forebygge tilbagefald af sygdommen

Fakta om blodet

De bloddannende stamceller i knoglemarven producerer tre hovedtyper af blodceller: røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. De har hver deres funktion.

Hvis man har akut leukæmi, så er der for mange umodne celler i ens blod og knoglemarv, som gør, at cellerne ikke fungerer normalt.

Biologiske fakta om akut leukæmi

Årsagen er oftest ukendt

Årsagen til akut leukæmi er ofte ukendt. Kun hos cirka 5 pct. af alle personer med diagnosen akut leukæmi kan der påvises en årsagssammenhæng.

Risikoen for at få akut leukæmi er større, hvis man bliver udsat for stråling fra stråleulykker, strålebehandling, visse kemiske forbindelser, pesticider samt visse typer af kemoterapi.

Årsager til akut leukæmi

Symptomerne udvikler sig som regel hurtigt

Symptomerne på akut leukæmi kan være træthed, hovedpine, svimmelhed og vejrtrækningsbesvær. Det skyldes blodmangel, dvs. at man har for få røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen.

Symptomerne kan også være gentagne infektioner eller sår, der ikke vil hele. Det skyldes for få velfungerende hvide blodlegemer.

Symptomer på akut leukæmi

Undersøgelse for akut leukæmi

En foreløbig diagnose kan stilles på baggrund af en almindelig blodprøve, hvis prøven viser, at der er umodne, hvide blodlegemer i blodet og/eller mangel på røde blodlegemer og blodplader.

Herefter skal du have en knoglemarvsundersøgelse, som lægen bruger til at stille en endelig diagnose.

Undersøgelser ved akut leukæmi

En præcis diagnose er vigtig for din behandling

Både akut myeloid og akut lymfatisk leukæmi inddeles i en række forskellige undertyper, som kan have betydning for, hvilken behandling du skal have. Det er vigtigt, at undertypen fastlægges nøje, så du kan få tilbudt den behandling, som er bedst for dig.

Diagnose på akut leukæmi

Behandlingen er først og fremmest kemoterapi

Behandlingen af akut leukæmi er først og fremmest kemoterapi, men et stigende antal personer får en afsluttende behandling med knoglemarvstransplantation (en allogen stamcelletransplantation) for at forebygge tilbagefald af sygdommen bedst muligt.

Behandling af akut leukæmi

Gode råd til at håndtere livet med akut leukæmi

Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag og kan føre mange tanker og følelser med sig. Læs her om reaktioner, familieliv og arbejde – og find gode råd til kost og motion.

At leve med akut leukæmi

Opfølgning efter behandlingen er afsluttet

Når du har afsluttet behandlingen, bliver du tilbudt at gå til opfølgning. Hvis du oplever symptomer mellem opfølgningsbesøgene, skal du kontakte din læge.

Kontrol efter akut leukæmi

Hvis din sygdom kommer tilbage

Risikoen for tilbagefald er størst til at begynde med, men aftager for hvert år, der går efter afsluttet behandling. Hvis sygdommen vender tilbage, er der flere muligheder for behandling.

Tilbagefald ved akut leukæmi

Akut leukæmi i tal

Akut myeloid leukæmi (AML) opstår hos cirka 175 personer om året i Danmark, mens akut lymfatisk leukæmi (ALL) opstår hos cirka 75 personer. Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.

Statistik om akutte leukæmier

Mere viden om akut leukæmi

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om akut leukæmi.

Links om akut leukæmi

Cancerforum – online mødested

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen Akut leukæmi.

Cancerforum

Læs alt om akut leukæmi

Akut leukæmi – forsiden

Sidst ændret:17.12.2021

Tekst:

Digital redaktør Anette S. Jakobsen

Kilde:

Professor, overlæge, ph.d. Marianne Tang Severinsen, Akut Leukæmi Gruppen, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper og hoveduddannelseslæge på Klinik for Blodsygdomme, ph.d. Jon Bjørn

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

Rådgivning

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Akut leukæmi" på Cancerforum.