Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Biologiske fakta om akut leukæmi

Akut leukæmi er en kræftsygdom, der opstår i de bloddannende stamceller i knoglemarven. Hvis man har akut leukæmi, er der for mange umodne celler i ens blod og knoglemarv. De umodne celler forhindrer knoglemarven i at danne normalt fungerende blodceller.

Illustration af skelet og den røde knoglemarv

Blodceller dannes i den røde knoglemarv, som findes i kraniet, ribben, brystben, ryghvirvler, bækken og i den øverste ende af overarms- og lårbensknoglerne. Den røde knoglemarv er her vist med rødt.

Akut leukæmi opstår i de bloddannende stamceller i knoglemarven, det vil sige i forstadier til blodets celler. De syge celler findes i knoglemarven og ofte også i blodet.

Akut lymfatisk leukæmi opstår i celleforstadier til lymfocytter, som normalt bliver til de hvide blodlegemer, der findes i lymfeknuderne og som danner antistoffer eller bekæmper virusinfektioner.

Akut myeloid leukæmi opstår i celleforstadier til monocytter og granulocytter, som normalt bliver til hvide blodlegemer i blodet der bekæmper bakterie- og svampeinfektioner og i forstadier til røde blodlegemer og blodplader.

De bloddannende stamceller i knoglemarven producerer tre hovedtyper af blodceller:

Røde blodlegemer
Hvide blodlegemer
Blodplader

Illustration af knoglemarv og blodceller

Blodets celler dannes i den røde knoglemarv. Her findes de stamceller, som kan blive til røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.

Røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen

De røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen og sørger for, at kroppen kommer af med affaldsproduktet kuldioxid (CO2).

Har man for få røde blodlegemer, har man blodmangel (anæmi). Symptomerne på blodmangel er især træthed, hjertebanken, øresusen og åndedrætsbesvær.

Hvide blodlegemer beskytter kroppen mod infektioner

De hvide blodlegemer består af to hovedtyper:

Neutrofile granulocytter, der udgør kroppens første forsvar mod infektioner med især bakterier og svampe
Lymfocytter, som spiller en stor rolle for regulering af immunforsvaret og forsvaret mod virus

Har man for få hvide blodlegemer, får man oftere infektioner i kroppen.

Blodpladerne beskytter kroppen mod blødninger

Blodpladerne beskytter mod blødninger. Har man for få blodplader, eller fungerer blodpladerne ikke normalt, vil forekomsten af almindelige blødninger som f.eks. næseblod, små punktformede blødninger i huden eller blå mærker forværres, og blødningerne kan opstå uden en klar årsag.

Ordet leukæmi betyder hvidt blod

Hvis man tager en blodprøve fra en rask person og lader den stå et stykke tid, vil man se, at normalt blod er rødt. Det skyldes de røde blodlegemer, som udgør knap halvdelen af blodet, mens resten af blodet består af væske (kaldet plasma).

Hvis man tager en blodprøve fra en person, der har leukæmi, og som derfor ofte har et øget antal hvide blodlegemer i blodet, vil prøven efter et stykke tid danne et hvidt lag af celler oven på de normale røde blodlegemer. Betegnelsen ’hvidt blod’ er opstået derfra, og på græsk kaldes hvidt blod for leukaemia.

Læs alt om akut leukæmi

Akut leukæmi – forsiden

Sidst ændret:07.12.2021

Tekst:

Digital redaktør Anette S. Jakobsen og læge Elisabeth Kjems

Illustration:

Lotte Clevin

Kilde:

Professor, overlæge, ph.d. Marianne Tang Severinsen, Akut Leukæmi Gruppen, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper og hoveduddannelseslæge på Klinik for Blodsygdomme, ph.d. Jon Bjørn.

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

Rådgivning

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Akut leukæmi" på Cancerforum.