Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Det er meget forskelligt, hvordan man har det, mens man får behandling for leverkræft, og efter behandlingen er færdig. Her kan du læse om bl.a. kost, familieliv og arbejde – og også om reaktioner efter et kræftforløb.
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Læs mere:
Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.
Det er vigtigt at spise en proteinholdig kost, da proteinet i blodet kaldet albumin ofte er nedsat. Albumin dannes i leveren, og det bruges blandt andet til at holde vand inde i blodbanen. Derfor kan en lav koncentration af albumin i blodet give problemer med væskeophobning forskellige steder i kroppen, f.eks. som hævede ben.
Det er også vigtigt at begrænse indtag af alkohol, da alkohol kan skade leverfunktionen yderligere. Tal med din læge, om du helt bør stoppe med at indtage alkohol.
Medicinsk kræftbehandling kan give nedsat appetit og vægttab. Hvis du er i medicinsk behandling for leverkræft, vil din læge og sygeplejerske tale med dig om, hvad der er den bedste kost for dig. Mange oplever en dårlig appetit, så vær opmærksom på at følge kostråd ved nedsat appetit og vægttab.
Læs mere om kost og få inspiration til, hvad du kan spise:
Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man har det under og efter behandlingen. Du kan selv gøre noget for at få et bedre liv under forløbet.
Ved sygdom i leveren kan leverens funktion blive så påvirket, at det påvirker hjernen. Det kaldes på dansk lever-forvirrethed eller leversvigts-hjerne (lever-encefalopati). Dette er vigtigt for pårørende at være opmærksom på.
Lever-forvirrethed kan vise sig som lette ændringer af personligheden stigende til nedsat bevidsthedsniveau og eventuelt bevidstløshed. Det er vigtigt hurtigt at kontakte en læge, og man skal som regel indlægges til behandling på hospital, da tilstanden kan udvikle sig livstruende.
Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Mænd, der har skrumpelever oplever ofte problemer som impotens pga. hormonelle ændringer, men du kan stadig bevare intimiteten. Læs mere:
Hepatitis B er et virus, der angriber leveren og kan give både akut og kronisk leverbetændelse. Kronisk hepatitis B-infektion øger risikoen for, at man kan udvikle skrumpelever i løbet af en årrække og dermed øget risiko for at få leverkræft.
Hvis man selv eller ens partner er smittet med hepatitis B, er det vigtigt at vide, at det smitter via blod, ved seksuel kontakt og fra mor til barn under fødslen.
Den bedste beskyttelse er at blive vaccineret for hepatitis B, og kondom beskytter også mod seksuel smitte med hepatitis B.
Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.
Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Læs mere:
Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft. Læs mere:
Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Måske er kroppen tilsyneladende uændret, men din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:
Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom
Anden medicin kan have indflydelse på bivirkninger og på effekten af medicinsk behandling. Hvis du er i behandling med f.eks. sorafenib eller stirvaga, er det derfor vigtigt at gør din læge opmærksom på dette, hvis du skal have ny medicin.
Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte. Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt. Læs mere:
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen:
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'leverkræft' på cancerforum: