Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Undersøgelser for leverkræft

Ved mistanke om leverkræft bliver man som regel undersøgt med ultralydsscanning og eventuelt CT- eller MR-scanning. Man får også taget blodprøver.

Formål med undersøgelserne

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Hvis der er mistanke om leverkræft, vil lægen først trykke på ens mave for at føle, om han kan mærke leveren, og om den er øm.

For at få stillet den rigtige diagnose får man foretaget forskellige undersøgelser.

Blodprøver

Blodprøverne skal først og fremmest fortælle om, hvor godt leveren fungerer. Der bliver også taget blodprøver, der kan vise, om nyrerne og knoglemarven fungerer. I mange tilfælde bliver der også taget blodprøver, der kan vise, om man har en bestemt leversygdom, f.eks. Hepatitis B eller C.

Lægen vil ofte også måle mængden af proteinet 'alfaføtoprotein' i blodet, som en del patienter med leverkræft har meget høje værdier af. Alfaføtoprotein kan dog ikke anvendes til diagnosticering af leverkræft, fordi en række andre tilstande også kan give forhøjede værdier. Måling af alfa-føtoprotein kan bruges til at kontrollere effekten af behandlingen, hvis man fra starten har haft en høj værdi.

Ultralydsscanning

Ultralydsscanning er en undersøgelse af det indre af kroppen. Det foregår ved hjælp af ikke-hørbare lydbølger (ultralyd). Med et ultralydsapparat kan lægen se gennem maveskindet uden at lave hul.

Undersøgelsen viser leverens størrelse og udseende på en skærm, og leverkræft kan ses som et område af leveren, der har en anderledes struktur.

Hvis man i forvejen har en uregelmæssig lever, f.eks. på grund af skrumpelever, kan det være svært for lægen at se, om der er kræft. Derfor kan man ikke altid få stillet diagnosen kræft i leveren alene på baggrund af en ultralydsscanning.

Undersøgelsen er ikke ubehagelig, og ved en ultralydsscanning får man ingen skadelige stråler. Læs mere:

Ultralydsscanning

Scanningsbilledet viser et tværsnit af leveren

CT-scanningen viser et snit af patienten set nedefra. Til venstre i billedet (patientens højre side) er leveren. De lyse områder i leveren er kræft.

CT-scanning

En CT-scanning er en speciel røntgenundersøgelse, hvor der bliver taget en serie røntgenbilleder, som herefter bliver bearbejdet af en computer. Metoden giver billeder med mange detaljer.

Ved en CT-scanning af leveren får man et kontraststof sprøjtet ind i blodbanen inden undersøgelsen. Under selve undersøgelsen ligger man på et leje, der langsomt bevæger sig igennem scanneren, som er en stor åben ring.

I forhold til en ultralydsscanning, kan CT-scanningen give en mere præcis afgrænsning af, hvor udbredt kræften er. På CT-scanningen vil lægen også kunne se mindre knuder. CT-scanning giver mulighed for, at lægen kan planlægge operation eller anden behandling.

I mange tilfælde kan en CT-scanning også endeligt afgøre, om der er tale om primær leverkræft og ikke metastaser fra en anden type kræft, uden at der skal tages en vævsprøve. Læs mere:

CT-scanning

MR-scanning

MR-scanning ligner på mange måder CT-scanning, men ved en MR-scanning bliver man udsat for et kraftigt magnetfelt i stedet for røntgenbestråling.

MR-scanneren er en stor magnet formet som en cylinder. Når man skal scannes, ligger man på et forskydeligt leje, og den kropsdel, der skal undersøges, bliver kørt ind i cylinderen. Det er vigtigt, at man ligger helt stille i de minutter, selve undersøgelsen tager.

Hvis CT-scanningen ikke giver tilstrækkelig gode billeder, kan MR-scanning nogle gange være bedre. MR kan også give bedre billeder af blodkar og galdegange, hvilke kan have betydning, når lægen skal planlægge en operation eller anden behandling. Som regel er ultralydsscanning og CT-scanning dog tilstrækkelig. Læs mere:

MR-scanning

Se film om MR-scanning - en form for scanning som et stort antal kræftpatienter oplever. 7:46 min.

Vævsprøver

Hvis man har en knude i leveren, kan lægen tage en lille vævsprøve (biopsi) fra leveren gennem en nål. Det foregår i lokalbedøvelse. Lægen stikker en ganske tynd kanyle gennem huden og ind i leveren. Den lille vævsprøve (biopsien) ligger i kanylen, når den trækkes tilbage. Patienten kan gå hjem samme aften eller dagen efter.

Ud fra scanningsbillederne kan lægen ramme knuden meget nøjagtigt, når nålen stikkes ind i leveren. Ved at undersøge vævsprøven i mikroskop, kan lægen se, om der er tale om kræft eller ej. Ved leverkræft er det dog ofte muligt at stille diagnosen med sikkerhed uden en vævsprøve. Læs mere om vævsprøver:

Vævsprøver

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.