Gå til sygdomsliste

Diagnose og stadieinddeling af leverkræft

Diagnosen leverkræft kan i mange tilfælde stilles ved hjælp af en scanning. I andre tilfælde er det nødvendigt også at tage en vævsprøve. Leverkræft bliver inddelt i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er.

Når man har fået diagnosen leverkræft, kan en række undersøgelser fastslå, hvor udbredt sygdommen er.

Der kan for eksempel være tale om en CT-scanning.

Stadieinddelingen er vigtig for, at man kan få tilbudt den behandling, som egner sig bedst. Samtidig siger stadiet noget om sandsynligheden for helbredelse.

Der findes flere systemer til stadieinddeling, der bruges til at kategorisere knudens størrelse, spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen. Læs mere:

CT-scanning

Ultralydsscanning

MR-scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Det er ikke leverkræft, hvis en kræftsygdom spreder sig til leveren

Vær opmærksom på, at leverkræft og levermetastaser ikke er det samme.

Leverkræft er kræft, der er opstået i selve leveren. Det kaldes primær leverkræft. Kræft, der har spredt sig til leveren fra en anden kræftsygdom, kaldes levermetastaser. Levermetastaser behandles forskelligt, alt efter hvilken kræftsygdom de stammer fra. Levermetastaser kaldes også 'sekundær leverkræft'. Læs om behandling af levermetastaser:

Levermetastaser

Forskellige stadier af leverkræft

Man kan inddele leverkræft i fire stadier. Sygdommens stadium har betydning for, hvilken behandling man kan blive tilbudt.

  • Stadium 1: En knude i leveren på op til 2 cm med eller uden indvækst i blodkar
  • Stadium 2: En knude i leveren > 2 cm i diameter med indvækst i blodkar eller flere knuder i leveren, hvoraf ingen må være mere end 5 cm i diameter
  • Stadium 3: Flere knuder i leveren, heraf mindst én > 5 cm i diameter 
  • Stadium 4a: Enhver af ovenstående + spredning til de regionale lymfeknuder omkring leveren
  • Stadium 4b: Enhver af ovenstående + fjernmetastaser (spredning til andre organer end leveren)

Sygdommens forløb afhænger af mange ting, bl.a. sygdommens stadium, men også af ens almene helbredstilstand. Læs mere:

Stadieinddeling

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan også være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Læs mere:

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen. Læs mere:

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Leverkræft' på cancerforum:

Cancerforum.dk

Alt om leverkræft

Leverkræft - forsiden


 

Livet med kræft

To kvinder sidder ude i en have og taler sammen

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Leverkræft" på Cancerforum.


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende