Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Årsager til primær leverkræft

Den hyppigste årsag til primær leverkræft (som blandt fagfolk kaldes hepatocellulært carcinom eller HCC) er skrumpelever (cirrose), der oftest skyldes overforbrug af alkohol eller kronisk leverbetændelse pga. virus. Andre leversygdomme, sukkersyge (type 1 og 2), overvægt, visse giftstoffer samt en række sjældne arvelige tilstande kan også øge risikoen for leverkræft.

Kræft kan opstå ved et tilfælde

Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.

Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.

Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.

Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.

Leversygdomme øger risikoen

Man har en forhøjet risiko for at udvikle kræft i leveren, hvis man har:

Kronisk leverbetændelse (hepatitis B og C)
Skrumpelever (cirrose)
Fedtlever
Hæmokromatose (arvelig sygdom som medfører abnorm jernophobning i leveren)

Behandling af hepatitis B og C kan forebygge leverkræft

Kronisk hepatitis B og C kan i fire ud af fem tilfælde behandles effektivt med en kombination af to eller flere antivirale midler i tabletform. Behandlingen bekæmper ikke kun virusinfektionen, men sænker også markant risikoen for at udvikle leverkræft. Læs mere om infektioner og kræft:

Virusinfektioner som årsag til kræft

Leverkræft og arvelige sygdomme

Hæmokromatose er en arvelig sygdom, hvor kroppen optager for meget jern fra føden. Jernet aflejres blandt andet i leveren, hvilket kan føre til leverkræft. Hvis sygdommen hæmokromatose opdages i tide, kan man blive behandlet med jævnlige aftapninger af blod og på den måde undgå, at sygdommen udvikler sig til leverkræft.

Alfa-1-antitrypsinmangel er en arvelig tilstand som kan give anledning til akut eller kronisk leversygdom fra spædbarns- til voksenalderen. Der findes ingen helbredende behandling for alfa-1-antitrypsinmangel. Patienter der har udviklet skrumpelever, kan behandles med levertransplantation - de fleste med et godt resultat.

Stort alkoholindtag øger risikoen

Forskning viser, at jo højere alkoholindtag, jo større risiko for leverkræft. En forøget risiko ses dog først ved et alkoholindtag på mindst tre genstande om dagen. Læs mere:

Alkohol

Overvægt øger risikoen

Overvægt øger risikoen for at udvikle leverkræft, hvilket sandsynligvis skyldes, at overvægt øger risikoen for at få fedtlever. Denne kroniske leversygdom - non-alkoholisk fedtlever - kan udvikle sig til leverkræft.

Det skønnes, at op mod 90 pct. af svært overvægtige personer har fedtlever. Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Rygning øger risikoen

Rygning øger risikoen for leverkræft. Risikoen bliver større, jo flere cigaretter man har røget, og jo flere år man har røget. Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Bliv røgfri

Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Der findes mange måder at få hjælp på, hvis man vil holde op med at ryge. Læs mere:

Bliv røgfri

Rygestop under en kræftsygdom

Svampegiften aflatoksin øger risikoen

Skimmelsvampen Aspergillus flavus danner 'aflatoksiner', som kan forårsage leverkræft. Aflatoksiner kan findes i visse importerede fødevarer som ris, nødder, majs og tørrede frugter, hvis de bliver opbevaret ved høj temperatur og fugtighed. Aflatoksiner kan udgøre et problem, hvis man f.eks. arbejder med at losse eksempelvis skibe med denne type fødevarer.

Plastindustri og radioaktivitet

Ved arbejde i plastindustrien kan man blive udsat for høje koncentrationer af 'vinylklorid monomerer'. Mange års udsættelse for disse kan medføre en sjælden type kræft i leveren (angiosarkom). Det plastblødgørende stof 'DEHP' er af IARC vurderet som muligvis kræftfremkaldende for mennesker.

Det radioaktive stof Thorotrast, som tidligere blev brugt som røntgenkontrast, har også vist sig at kunne give leverkræft.

Triklorethylen og methylenklorid øger sandsynligvis risikoen

De klorede opløsningsmidler triklorethylen (TRI) og methylenklorid (diklormetan) øger sandsynligvis risikoen for leverkræft. TRI har tidligere været meget brugt. I jern- og metalindustrien har det været brugt til affedtning af metaloverflader, inden man har malet. Det har også tidligere i nogen grad været brugt til kemisk rensning af tøj. TRI er kommet på Miljøstyrelsens liste over uønskede kemikalier, og bliver ikke længere brugt ret meget. TRI bliver dog fortsat brugt for eksempelvis på renserier til at fjerne vanskelige pletter.

Methylenklorid har tidligere været brugt til at fjerne maling. Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Ioniserende stråling øger risikoen for leverkræft

Ioniserende stråling er den stråling, man får ved strålebehandling og ved røntgenundersøgelser. Gammastråling er en form for ioniserende stråling, der udover til kræftbehandling også bliver brugt i industrien til at sikre, at svejsesømme er tætte og til måling af pladetykkelser. Læs mere om ioniserende stråling og kræft:

Ioniserende stråling

Patienter med både type 1 og type 2 sukkersyge har en øget risiko

Man kender ikke grunden til, at diabetespatienter har en øget forekomst af leverkræft, men forskellige mekanismer relateret til den dårligere blodsukkerregulering har været foreslået.

Kaffe mindsker sandsynligvis risikoen

Hvis man drikker meget kaffe, så mindsker det sandsynligvis risikoen for leverkræft. En række mekanismer for den beskyttende virkning er foreslået, men det vides ikke med sikkerhed, hvilke indholdsstoffer i kaffen der skal tilskrives denne effekt.