Diagnose - undertyper af de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme

• Polycytæmia vera (PV) - den hyppigste form
• Essentiel trombocytose (ET)
• Myelofibrose (primær myelofibrose - PMF)
• Kronisk myeloid leukæmi (CML)

Her kan du læse om polycytæmia vera (PV), essentiel trombocytose (ET) og myelofibrose (primær myelofibrose).

De tre sygdomme adskiller sig fra kronisk myeloid leukæmi (CML) ved ikke at have det såkaldte Philadelphia-kromosom. De kaldes derfor også de Philadelphia-negative kroniske myeloproliferative kræftsygdomme. 

Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, så du kan få tilbudt den bedste mulige behandling.

Læs om kronisk myeloid leukæmi her:

Kronisk myeloid leukæmi (CML)

Herunder beskrives de tre typer af Philadelphia-negative kroniske myeloproliferative kræftsygdomme:

Polycytæmia vera - for mange blodceller

Polycytæmia betyder 'for mange blodceller', mens vera betyder 'sand'. Dette henviser til, at polycytæmia vera opstår uden nogen kendt årsag.

Man kan godt have polycytæmi som følge af andre tilstande, f.eks. tobaksrygning og lunge- og hjertesygdomme, men da kaldes tilstanden sekundær polycytæmi.

Essentiel trombocytose - for mange blodplader

Trombocytose betyder 'for mange blodplader'. Essentiel betyder i denne sammenhæng, at sygdommen opstår uden kendt årsag.

Man kan godt have trombocytose ved andre tilstande, f.eks. infektion, bindevævssygdomme og andre typer kræft, men så kaldes det sekundær eller reaktiv trombocytose.

Myelofibrose (primær myelofibrose) - for meget bindevæv i knoglemarven

Myelofibrose betyder 'for meget bindevæv i knoglemarven'. Ordet er sammensat af 'myelo', der betyder knoglemarv og 'fibrose', der betyder bindevæv.

Tidligere blev sygdommen kaldt idiopatisk myelofibrose. Idiopatisk henviser til, at sygdommen opstår uden kendt årsag. Sekundær myelofibrose kan ses som en komplikation til visse blodsygdomme.

Ved polycytæmia vera har man som regel:

• forhøjede koncentrationer i blodet af både røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Nogle gange er det dog især én af blodcelletyperne - primært de røde blodlegemer - der dominerer billedet
• forstørret milt, fordi der på grund af sygdommen dannes blodceller i milten

Ved essentiel trombocytose har man:

• forhøjet antal blodplader i blodet
• ofte et normalt antal hvide blodceller, men det kan være lidt forhøjet

Ved myelofibrose har man især:

• blodmangel (anæmi)
• forstørret milt
• øget antal af bindevævsceller i knoglemarven

Der kan også være:

• en stigning i antallet af hvide blodceller og blodplader
• nedsatte værdier af hvide blodceller og blodplader. Dette ses i ved fremskreden myelofibrose
• varierende grader af blodmangel (anæmi), fordi den øgede mængde bindevæv forhindrer produktionen af røde blodlegemer
• forstørret milt, fordi der på grund af sygdommen sendes stamceller ud i blodbanen fra knoglemarven. Disse stamceller slår sig ned i milten (og leveren), hvor de deler sig og derfor giver anledning til, at især milten vokser

Der kan ses overgangsformer mellem de tre hovedtyper, og der kan med tiden ske en udvikling fra en type myeloproliferativ sygdom til en anden.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Læs mere:

Behandling af de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme

Hvis du lige har fået kræft

Alt om de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme

Kronisk myeloproliferative kræftsygdomme - forsiden