Gå til sygdomsliste

Hvad er de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme?

De kroniske myeloproliferative kræftsygdomme er sjældne kræftformer, der gør, at man får for mange blodceller i blodet. Sygdommene betegnes som kræftsygdomme, men opfører sig lidt anderledes og har ofte et godartet forløb over mange år.

De kroniske myeloproliferative kræftsygdomme er en samlet betegnelse for fire typer af sygdomme (sygdommene har ikke danske navne):

  • Polycytæmia vera (den hyppigste form)
  • Essentiel trombocytose
  • Myelofibrose (primær myelofibrose)
  • Kronisk myeloid leukæmi (CML)

På disse sider kan du læse mere om polycytæmia vera (PV), essentiel trombocytose (ET) og myelofibrose (primær myelofibrose). Disse tre sygdomme adskiller sig fra den sidste - kronisk myeloid leukæmi (CML) - ved ikke at have det såkaldte Philadelphia-kromosom. De kaldes derfor også 'de Philadelphia-negative kroniske myeloproliferative kræftsygdomme'.

Du kan læse om CML her:

Kronisk myeloid leukæmi (CML)

Fakta om de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme

Fælles for de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme er, at de celler i knoglemarven, der skal blive til blodceller, vokser ukontrolleret. Sygdommene er kræftsygdomme, men de kan ikke sprede sig som andre typer kræft, og sygdomsforløbet er ofte mangeårigt og godartet.

Om de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme

Årsagen er ukendt

Forskerne kender ikke årsagerne til sygdommen, men langt de fleste patienter har bestemte genmutationer, kaldet JAK2 V617F og CALR. Disse genmutationer er skyld i en overproduktion af blodceller. Fysisk aktivitet nedsætter måske risikoen. Du kan læse om mulige årsager her:

Årsager til de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme

Symptomer 

De mest almindelige symptomer er træthed og svækkelse, en øget tendens til blodpropper og til blødninger i f.eks. hud og slimhinder.

Symptomer på de kroniske myeloproliferativ kræftsygdomme

Undersøgelser 

Hvis en blodprøve viser, at der et forhøjet antal røde og hvide blodceller samt blodplader, kan lægen få mistanke om en af de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme. 

Undersøgelser ved de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme

Vigtigt med den rigtige diagnose

Man kan stille den endelige diagnose ved hjælp af en vævsprøve fra knoglemarven og en blodprøve, hvor man undersøger for de to genmutationer: JAK2 V617 og CALR.

Diagnose – undertyper af de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme

Behandlingen afhænger af, hvilken undertypen af sygdommen man har

Selv om behandlingen afhænger af typen af sygdom, så er det et fælles mål for behandlingen at mindske det forhøjede antal celler i blodet. 

Behandlingen kan bestå af kemoterapi, indsprøjtninger med peginterferon alfa-2a, blodaftapninger (ved polycytæmia vera) og eventuelt at fjerne milten ved en operation (ved myelofibrose). 

Behandling af de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme

Hverdagen med kronisk blodkræft

Når man lever med en kronisk blodkræftsygdom, slipper man aldrig sygdommen helt, men må finde den bedste måde at leve med den på. Ud over blodprøver, behandling og kontrolbesøg, kan også tanker om sygdommen fylde meget. Du kan selv gøre meget for at få et godt liv med sygdommen. Få gode råd:

At leve med de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme

Kontrol gennem hele livet

Mange, som lever med en af de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme, har det godt og kan leve et normalt liv uden væsentlige symptomer. Dog er livslang opfølgning på sygehuset nødvendigt. Læs mere:

Opfølgning ved de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme

De kroniske myeloproliferative kræftsygdomme i tal

Her kan du bl.a. se tal for, hvor mange der lever med de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme i Danmark:

Statistik om de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme

Mød andre med samme sygdom

Du kan møde andre patienter og pårørende i samme situation som dig på Kræftens Bekæmpelses online mødested Cancerforum:

Cancerforum

Online samtalegruppe

Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her - det er også er muligt at komme med idéer til grupper, der endnu ikke findes på listen:

Online samtalegrupper

Mere viden om sygdommen

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme:

Links om de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme


Alt om de kroniske myeloproliferative sygdomme

Kronisk myeloproliferative sygdomme - forsiden


 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.