Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Med korrekt behandling og regelmæssig kontrol vil mange med en af de kroniske myeloproliferative sygdomme leve et godt liv med sygdommen. Sygdommen vil dog påvirke ens livskvalitet, særligt i de sene sygdomsstadier. Det er nødvendigt at gå til opfølgning gennem hele livet.
Det er meget forskelligt, hvor ofte du skal gå til kontrol. Det afhænger af flere ting, bl.a.:
Mange med essentiel trombocytose og polycythæma vera i de tidlige sygdomsstadier kan leve uden mange symptomer.
I sene sygdomsstadier med myelofibrose vil de fleste være generet af træthed og almen svækkelse. Man kan derfor opleve en betydelig nedsat livskvalitet.
Når man lever med en kronisk kræftsygdom bliver hyppig kontrol en del af hverdagen. Men med den rette behandling lever mange et godt liv med sygdommen.
Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvor ofte man skal gå til opfølgning. Der kan være tale om opfølgningsbesøg f.eks. hver måned, hver tredje måned eller hvert halve år.
Ved opfølgningsbesøgene får du taget blodprøver og taler med lægen om de symptomer, du måske oplever. Det er sjældent nødvendigt med yderligere undersøgelser.
Hvis din milt er forstørret, kan det være, at du skal have kontrolleret størrelsen på milten ved en scanningsundersøgelse (ultralydsundersøgelse eller en CT-scanning).
Er du i behandling, tager lægen stilling til, om der skal ske ændringer i den medicin, du får.
Med korrekt behandling kan mange have det godt og leve et normalt liv uden væsentlige symptomer. Men du skal selvfølgelig være opmærksom på din krops signaler.
Symptomerne kan variere meget - tal med lægen om, hvilke symptomer du skal være særlig opmærksom på.
Hvis du får symptomer eller bliver utryg mellem kontrolbesøgene, så kontakt lægen på den afdeling, hvor du går til kontrol.
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til at tage spørgsmål, bekymringer og problemer op. Skriv gerne dine spørgsmål ned i forvejen, og tag også gerne en pårørende eller en ven med til samtalen.
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så du kan blive tilbudt supplerende undersøgelser og eventuelt behandling eller lindring.
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Du kan også få justeret din medicin, hvis der er behov for det.
Ved opfølgningsbesøgene kan du også få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler. Lægen vil også kunne henvise dig til andre fagpersoner, som kan hjælpe.
Her kan du få inspiration til, hvordan du kan forberede dig til mødet med lægen:
Forbered dig på opfølgningsforløb
Læs mere om opfølgningsforløb generelt:
Når man lever med en kronisk blodkræftsygdom, slipper man aldrig sygdommen helt, men må finde den bedste måde at leve med den på. Ud over blodprøver, behandling og kontrolbesøg, kan tanker om sygdommen fylde meget. Du kan selv gøre meget for at få et godt liv med sygdommen. Få gode råd:
Opfølgningsprogram for de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme erstatter det, der tidligere hed at gå til kontrol.
Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud og på behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom. Læs mere om opfølgningsforløb generelt:
Du kan komme i kontakt med andre patienter med samme sygdom som dig gennem Dansk MPN forening:
Sidst ændret:20.05.2022
Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17