Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Yoga og kræft

Yoga er en blid form for træning med fokus på smidighed, styrke og vejrtrækning. Enkelte undersøgelser har vist, at yoga kan have en positiv effekt på stress og angst. Hvis du har kræft, kan yoga bidrage til at forbedre livskvaliteten. Læs om forskellige typer yoga og find øvelser, du kan lave hjemme i stuen.

Kvinder i forskellige aldre, som sidder på blå måtter på gulvet og strækker kroppen

Yoga er mange forskellige ting. Nogle typer yoga har fokus på afspænding og afslapning, mens andre har fokus på vejrtrækning eller styrke. Kernen i yoga er at skabe balance mellem krop og sind.

Forening af krop, sind og sjæl

Selve ordet ’yoga’ stammer fra ordet “yuj” på Sanskrit, og betyder 'at forene'. I denne sammenhæng forening af krop, sind og sjæl.

Hvad er yoga?

Mange tænker mest på yoga som en motionsform, hvor der er fokus på en række fysiske stillinger og stræk. Men yoga er som udgangspunkt baseret på en flere tusind år gammel indisk filosofi, hvis formål er at give udøveren en naturlig balance mellem krop og sind.

Derfor er der i yoga fokus på forskellige fysiske stillinger (asana), der skal holdes i et stykke tid og måske udføres i en bestemt rækkefølge - kombineret med kontrolleret vejrtrækning (pranayama) og meditationsteknikker.

Der findes i dag mange forskellige former for yoga, der hver har deres egen tilgang til, hvordan yoga skal praktiseres. Der er forskel på intensiteten og varigheden af øvelserne inden for de forskellige typer yoga.

Find den type yoga, der er god for dig:

Hatha yoga er egentlig en betegnelse for de fysiske stillinger i yoga, og derfor kan timer i hatha yoga variere meget i indhold. Overordnet set er der dog fokus på selve stillingerne, og der laves derfor kun én øvelse ad gangen. Hatha yoga er for dig, der gerne vil have en mere rolig yogaform med pauser mellem hver øvelse
Restorativ yoga er en blid yogaform, hvor der er fokus på afspænding og afslapning og på at skabe balance mellem krop og sind. Ofte er de forskellige stillinger kombineret med vejrtrækningsøvelser og meditation. Restorativ yoga er godt for dig, som gerne vil lade op og finde ro
Yin yoga er en blid yogaform, hvor der er fokus på stræk og afspænding frem for styrke. De enkelte stillinger holdes i flere minutter, så der kan skabes ro og fordybelse. Yin yoga er derfor god for dig, der har brug for afspænding og ro i sindet
Vinyasa yoga kaldes også for flow-yoga og er en mere tempofyldt yogaform, hvor der ud over selve øvelserne også er fokus på vejrtrækningen og flowet eller skiftet mellem øvelserne. Der er ikke mange pauser i vinyasa yoga, og det er derfor godt for dig, der gerne vil have pulsen op og sved på panden. Power-yoga, der tilbydes i mange fitnesscentre, er baseret på vinyasa yoga
Astanga yoga er ligesom vinyasa yoga en dynamisk yogaform, hvor man har fokus på skiftet fra den ene stilling til den næste. Men hvor øvelserne i vinyasa kan variere fra gang til gang, er det altid de samme øvelser i den samme rækkefølge, som laves i astanga yoga. Astanga yoga er derfor godt for dig, der godt kan lide at være i bevægelse og at vide, hvad du går ind til
Kundalini yoga er en yogaform, hvor timerne er bygget op af bestemte sekvenser, såkaldte ’kriyaer’. De enkelte sekvenser/kriyaer er meget forskellige og kan bestå af særlige stillinger, vejrtrækningsøvelser eller chanting, som alle har det formål at udfolde ’kundalini-energien’ i kroppen.
Bikram yoga er en udfordrende yogaform, der består af 26 stillinger, der udføres i en bestemt rækkefølge i et 40 grader varmt lokale. Stillingerne er relativt hårde, da de holdes i lang tid og både har fokus på at styrke muskulaturen og løsne op. Bikram yoga er en varm og sveddryppende affære og er derfor godt for dig, der kan lide at blive udfordret fysisk. I mange yogastudier og fitnesscentre tilbydes ’hot yoga’, hvor forskellige typer yoga udføres i et 37-39 grader varmt lokale.

Selvom typerne af yoga er meget forskellige, er det dog fælles for dem alle, at der er fokus på at skabe balance mellem sind, krop og sjæl.

Se korte videoer med yogaøvelser, du kan lave derhjemme:

Yogaøvelser

MediYoga - yoga udviklet til mennesker med sygdom

MediYoga er en blid form for yoga, som er særligt udviklet til mennesker med fysiske udfordringer eller sygdom. MediYoga er udviklet i Sverige, hvor det tilbydes på flere sygehuse. MediYoga udspringer fra kundalini-yogaen, men bevægelserne udføres i et langsomt tempo og kan laves både liggende og siddende.

MediYoga foregår enten ved et individuelt forløb eller på hold, og øvelserne består af forskellige stillinger og bevægelser, samt af vejrtrækningsøvelser, mantras og meditation.

Der findes ingen videnskabelige artikler, der har undersøgt MediYogas effekt hos kræftpatienter endnu. Men der er lavet studier med andre patientgrupper, hvor der er fundet effekt i forhold til blodtryk, hjerterytme, angst, stressrelaterede symptomer samt forbedret livskvalitet og overordnet helbred.

Hvad er effekten af yoga?

Effekten af yoga er blevet undersøgt i flere studier og reviews, men kvaliteten af undersøgelserne varierer meget. Undersøgelserne tyder dog på, at yoga kan have en positiv effekt på livskvaliteten hos kræftpatienter, og at både det fysiske og psykiske velbefindende forbedres.

Studierne viser også, at yoga kan mindske tegn på depression og have en positiv effekt på søvnproblemer og på den særlige træthed, fatigue, som mange kræftramte oplever. Nogle oplever også, at yoga kan virke smertelindrende, og flere undersøgelser blandt brystkræftpatienter peger på, at yoga kan have en positiv effekt på kroniske smerter, der skyldes kræftsygdommen.

Hvordan påvirker yoga kroppen?

De biologiske mekanismer bag yogas virkning er ikke helt kortlagt. Der er dog forskellige studier, der støtter den teori, at yoga virker ved at nedregulere kroppens sympatiske nervesystem og stimulere det parasympatiske nervesystem. På den måde bliver kroppens stressrespons mindre.

Yoga, når du samtidig får kræftbehandling

Hvis du har kræft og gerne vil supplere kræftbehandlingen med yoga, er det en god idé at tale med din læge først.

Det er vigtigt, at du finder en certificeret yogainstruktør, som kan hjælpe dig med at lave yogaøvelserne korrekt. Kræftpatienter kan på grund af operation, kemo- og strålebehandling have brug for, at der bliver taget særlige hensyn. Vælg derfor gerne en instruktør, der har erfaring med at arbejde med kræftpatienter.

Bivirkninger ved yoga

Generelt er der rapporteret få bivirkninger ved dyrkning af yoga. Men som ved alle andre motionsformer kan man risikere at få skader, hvis øvelserne udføres forkert, eller man presser sig selv ud i yderstillinger eller går for hårdt til værks.

Man kan også opleve fysisk eller psykisk ubehag ved at lave bestemte øvelser. F.eks. kan det være udfordrende at meditere, og man kan blive følelsesmæssigt påvirket. Hvis du vil starte med at dyrke yoga, er det vigtigt med en god instruktør, der kan give en god introduktion til yoga og vejledning til de enkelte øvelser.

Gå til yoga i din lokale kræftrådgivning

Mange af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger tilbyder undervisning i yoga og andre former for holdundervisning, der er gode for dig, der er ramt af kræft. Find din nærmeste rådgivning og et tilbud, der passer dig:

Kræftrådgivninger