Tro, religiøsitet og kræft

Alvorlig sygdom kan opleves som at miste fast grund under fødderne

At få kræft kan opleves som et chok. Man kan få fornemmelsen af at miste sin usårlighed og følelsen af at have styr på livet. Nogle beskriver det som at miste den faste grund under fødderne.

Når man får kræft, er det naturligt, at man forholder sig til tilværelsens store spørgsmål. Mange mennesker står med spørgsmål som: Hvorfor lige mig? Dør jeg af sygdommen? Hvad er meningen? Jeg føler mig alene, hvor kan jeg hente styrke?

Disse generelle spørgsmål har også trosmæssige varianter, der kan fylde hos troende mennesker:

• Hvad vil Gud mig med denne sygdom?
• Hvad er døden? Er der et liv efter døden?
• Er dette en straf fra Gud, eller er det en prøvelse?
• Hvad kan give mig styrke? Bøn? At gå til gudstjeneste? Meditere?

Svaret på spørgsmålene afhænger af den tro og det livssyn, det enkelte menneske har. Inden for de forskellige religiøse retninger som f.eks. kristendom, islam, hinduisme og buddhisme er der forskellige svar på spørgsmålene.

Tro kan give mening og fred i livet med en kræftsygdom

For de fleste mennesker er religiøs tro og spiritualitet ikke en måde at ville kontrollere eller ændre ydre faktorer, som f.eks. sygdommen, men derimod en måde at leve med det, der netop ikke kan kontrolleres. De fleste troende mener ikke, at deres tro ændrer sygdommen, men derimod at troen giver mening, formål og fred i livet med sygdommen.

Samtale om tro, når man har kræft

I Danmark er tro almindeligvis en privat sag. Kun få mennesker med kræft taler om deres tro med andre. I mange tilfælde deler de heller ikke deres tanker om tro med deres nærmeste.

Når man har en alvorlig sygdom som kræft, kan det dog være vigtigt at få mulighed for at tale om de eksistentielle, trosmæssige og spirituelle tanker.

Hvis man indlagt, er der på alle hospitaler tilknyttet præster fra den danske folkekirke, som står til rådighed for at tale med patienter og pårørende. Præsterne skaber også kontakt til præster, imamer eller andre religiøse ledere fra andre trossamfund.

Hvis du har kræft og ønsker at tale med en præst eller en anden religiøs eller spirituel leder, kan du også kontakte din lokale sognepræst eller en ledende person fra det trossamfund eller spirituelle samfund, du er knyttet til.

Religiøs livsstil og helbred

Videnskabelige undersøgelser har vist, at helt overordnet set klarer mennesker med en religiøs livsholdning sig ofte bedre helbredsmæssigt end mennesker uden tro. Forklaringen på de positive sammenhænge mellem religiøsitet og helbred skal for en stor del findes i de religiøse gruppers livsstil.

Sammenlignet med ikke-troende har religiøse mennesker generelt et bedre psykisk velbefindende (f.eks. større håb og færre depressioner), et større socialt netværk og ikke mindst en bedre livsstil (f.eks. ingen rygning og alkohol).

Religiøsitet og forebyggelse af kræft

I visse meget religiøse grupper som f.eks. Syvende Dags Adventister og mormoner er forekomsten af kræft betydeligt lavere - mellem halvdelen og to tredjedele af normalbefolkningen - viser videnskabelige undersøgelser. Den væsentligste forklaring er sandsynligvis en sundere livsstil som f.eks. ingen rygning og alkohol. Nogle undersøgelser foreslår, at stærke sociale bånd og det religiøse tilhørsforhold kan nedsætte stress og måske forbedre immunforsvaret.

Positiv ’religiøs coping’ kan forbedre livskvaliteten

Enkelte undersøgelser har vist, at spiritualitet eller tro forøger livskvaliteten hos kræftpatienter. ’Religiøs coping’ er et begreb, der handler om, i hvilken grad man søger Gud som en hjælp og støtte, f.eks. ved alvorlig sygdom. I en dansk undersøgelse fra 2013 undersøgte forskere, hvilken betydning religiøsitet havde for livskvaliteten hos bl.a. alvorligt syge lungekræftpatienter.

Over 60 pct. af patienterne i undersøgelsen svarede, at de troede på Gud og/eller en spirituel kraft. Og mange svarede, at de havde haft flere religiøse eller spirituelle overvejelser, siden de fik deres diagnose.

Undersøgelsen viste bl.a. at patienter, som troede på Gud og en spirituel kraft rapporterede højere livskvalitet. Halvdelen af patienterne i undersøgelsen svarede, at de havde brugt positiv religiøs coping-strategier, som f.eks. ’at søge Guds støtte og omsorg’. Hver fjerde af de spurgte havde brugt negativ religiøs coping-strategier. Ved negativ religiøs coping kan sygdommen f.eks. opfattes som ’Guds straf’.

Undersøgelsen antyder, at troen på noget større og patienters religiøsitet ikke er en ligegyldig faktor i forbindelse med alvorlig sygdom. For mange er troen på ’noget større’ positivt forbundet med livskvalitet, men for nogle kan troen blive en byrde, hvis den centrerer sig om tanker om straf, forladthed og tvivl, der påvirker i negativ grad.

Troens betydning for livskvalitet

Andre undersøgelser tyder på, at kræftpatienter med et religiøst tilhørsforhold er bedre til at tilpasse sig den nye situation, ligesom de også oplever mindre angst og giver udtryk for større håb. Det er imidlertid stadig et åbent spørgsmål, hvilke aspekter af den religiøse livsstil, der kan medvirke til en forbedret livskvalitet.

Læs mere om mentale redskaber:

Mentale redskaber (oversigt)