Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Behandling af lungehindekræft

Behandlingen afhænger af, hvilken type lungehindekræft du har, hvor udbredt sygdommen er og af din øvrige helbredstilstand. Behandlingen er en kombination af operation, kemoterapi og eventuelt strålebehandling eller immunterapi.

Der er forskellige muligheder for behandling afhængig af, hvor fremskreden sygdommen er

Immunterapi har vist lovende resultater til behandling af lungehindekræft. Denne behandlingsform er nu godkendt til behandling af nogle typer mesotheliom.
Læge, ph.d. Peter Meldgaard, Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitets Hospital

Det er mest almindeligt, at behandlingen kan bringe sygdommen i ro i en kortere eller længere periode. Lungehindekræft kan kun i sjældne tilfælde helbredes fuldstændigt. Derfor er tilbagefald eller fornyet udbrud desværre noget, som mange patienter med lungehindekræft oplever.

Hvis sygdommen kommer igen, er der flere muligheder for lindrende behandling.

Lungehindekræft inddeles i tre undertyper:

Den epiteloide type
Den sarcomatoide type
Den bifasiske type

Behandling ved epiteloid lungehindekræft

De tre typer lungehindekræft har forskellig grad af aggressivitet. Den epiteloide type er den mindst aggressive type, og derfor kommer operation hyppigst på tale ved denne type.

Hvis kræften er i de lave stadier 1-2 og i visse tilfælde af stadium 3, kan behandlingen være en kombination af kemoterapi, operation og i sjældne tilfælde også strålebehandling.

Operation ved epiteloid lungehindekræft og visse tilfælde med bifasisk type

Operation er kun mulig, hvis du har lungehindekræft af typen epiteloid, som er den langsomst voksende type, samt i visse tilfælde af bifasisk type, hvor der er meget begrænset indhold af sarcomatoide celler. Lungehindekræften skal desuden være i et lavt stadie (stadium 1-3). Operationen foregår på Rigshospitalet.

Hos cirka 60 pct. af alle patienter med lungehindekræft er kræften af typen epiteloid. Hos disse er operation muligt hos omkring 30 pct.

Det er en større operation, som ikke alle kan tåle. Før beslutningen om operation kan tages, er det derfor vigtigt, at ens almene tilstand, lungefunktion og eventuelle andre sygdomme bliver nøje gennemgået og sammenholdt med stadiet af sygdommen på en tværfaglig lægekonference (multidisciplinære team-konference).

Operation efter du først har fået kemoterapi

Før operationen får du kemoterapi for at mindske kræften (neoadjuverende behandling).

Ved operation for lungehindekræft får du fjernet begge lungehinder. Hvis der er tegn på, at kræften er vokset ind i hjertesækken og/eller mellemgulvet får du også fjernet disse. Kirurgen kan erstatte mellemgulvet og hjertesækken med kunstmateriale (Gore-Tex®) som bliver syet ind på plads i forbindelse med operationen.

Selve lungen bliver bevaret, og derfor kommer du dig hurtigere og tåler eventuel senere kemoterapi bedre.

Flere end tre ud af fire patienter får desværre tilbagefald af sygdommen på et eller andet tidspunkt. Men der kan godt gå en længere periode. Ved tilbagefald får du tilbudt behandling med kemoterapi eller strålebehandling. Læs mere om behandling, hvis kræften vender tilbage:

Behandling af tilbagefald af lungehindekræft

Behandling af kræft i bughinderne

I sjældne tilfælde kan kræften være isoleret til hinderne i bughulen. Hvis det er tilfældet, bliver man tilbudt behandling med samme kemoterapi som ved kræft i lungehinderne.

I visse tilfælde kan man også ved operation få fjernet så meget af kræftsvulsten som muligt, men det er sjældent muligt at fjerne hele kræftsvulsten, og risikoen for tilbagefald er stor.

Operation for bughindekræft foretages oftest i et samarbejde mellem onkologer på Rigshospitalet og kirurger på Aarhus Universitets Hospital. Det er sjældent muligt at fjerne alt kræftvæv og risikoen for tilbagefald af kræftsygdommen er meget stor.

Behandling af ikke-epiteloid lungehindekræft og hvis operation ikke er mulig

Den bifasiske type og især den sarcomatoide er mere aggressive former for lungehindekræft. Da der derfor er stor risiko for et tidligt tilbagefald, er operation ikke mulig ved sarcomatoid type. Ved den bifasiske type er operation kun mulig, hvis den sarcomatoide type er mindre end 50 pct. af kræftcellerne.

Hvis du har typen sarcomatoid eller bifasisk med over 50 pct. indhold af sarcomatoide celler eller operation ikke er teknisk mulig, vil du (uanset stadie) få tilbudt behandling i form af enten kemoterapi eller immunterapi. Valget afhænger af din almentilstand. Immunterapien har flere og andre bivirkninger end kemoterapien. Derudover kan du også få anden form for lindrende behandling, bla. strålebehandling.

Brug af forskellige typer kemoterapi

Den mest udbredte standardbehandling til lungehindekræft er kemoterapi med en kombination af stofferne cisplatin og pemetrexed. Der anvendes også en kombination af stofferne carboplatin og pemetrexed eller stoffet vinorelbine. Også andre typer kemoterapi kan have virkning på sygdommen.

Foreløbige undersøgelser af immunterapi vist foreløbigt lovende resultater.

Disse behandlinger vurderes yderligere i en række store internationale lodtrækningsundersøgelser (randomiserede undersøgelser) og kan muligvis på sigt forbedre behandlingsresultaterne ved lungehindekræft og bughindekræft.

Der er udført mange videnskabelige undersøgelser med kemoterapi mod lungehindekræft. Forskerne er nået frem til, at nedenstående stoffer har en vis dræbende effekt på lungehindekræftceller.

Læs om stoffernes virkning og bivirkninger:

Hvad er kemoterapi?

Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.

Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.

Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.

Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:

Kemoterapi

Immunterapi ved ikke-epiteloid inoperabel lungehindekræft

Immunterapi med antistofferne nivolumab i kombination med ipilimumab anbefales til ikke-epiteloid lungehindekræft, hvis operation ikke er mulig.

Nivolumab og ipilimumab virker ved at blokkere immunforsvarets bremsemekanismer, så kroppens immunforsvar får øget evne til at angribe kræftcellerne. Det kaldes immunregulerende antistoffer (checkpoint-hæmmere).

Ved ikke-epiteloid lungehindekræft kan behandlingen forlænge den gennemsnitlige levetid væsentligt, så flere lever mere end tre år sammenlignet med nuværende standardbehandling.

Bivirkninger til immunterapien

Bivirkninger ved immunterapien skyldes, at immunsystemet bliver overaktivt, og derfor også kan finde på at gå til angreb på kroppens raske celler. Bivirkningerne kan opstå på alle tidspunkter under behandlingen, og i flere måneder efter afsluttet behandling.

Det er vigtigt, at du søger læge så tidligt som muligt ved bivirkningssymptomer, så du kan blive undersøgt og behandlet. Hvis bivirkningerne bliver alvorlige, kan de i de fleste tilfælde behandles med medicin, der dæmper immunsystemet igen.

Søg læge, hvis du får nye symptomer efter behandling med checkpoint-hæmmere

Det er vigtigt at søge læge ved selv lette symptomer. Symptomerne kan være meget forskellige, men typiske bivirkninger er:

Rødme af huden, kan være stort, hurtigt opstået hududslæt med kløe
Diarré
Træthed
Påvirkning af forskellige hormoner i kroppen, f.eks. forhøjet eller nedsat stofskifte
Kraftig hovedpine (typisk bag øjnene), synsforstyrrelser og træthed
Hoste, åndenød, brystsmerter og feber

Lægen på det hospital, hvor du får behandlingen, vil vurdere, om du skal undersøges nærmere og have behandling mod bivirkningerne.

Læs mere om nivolumab

Nivolumab

Læs mere om ipilimumab

Ipilimumab

Lindrende behandling

Lindrende behandling kaldes også for palliativ behandling. Muligheder for lindrende behandling ved lungehindekræft:

Strålebehandling kan virke smertelindrende, hvis kræften er vokset ind i brystvæggen
Kemoterapi kan virke smertelindrende ved at mindske kræften samt mindske eventuel væskedannelse
Udtømning af væske fra lungehinden (pleuracentese)
Sammenklæbning af lungehinder (pleurodese) for at hindre væskeansamling
Smertebehandling med medicin giver i de fleste tilfælde god lindring

Udtømning af væske fra lungehinden (pleuracentese)

Væskeansamling mellem lungehinderne kan genere vejrtrækningen. Symptomerne er åndenød, hoste, smerter eller trykken i brystet. Diagnosen stilles, ved at lægen lytter på lungerne og ved hjælp af et røntgenbillede af lungerne.

Man bliver lokalbedøvet og sidder op, når væsken skal tømmes ud gennem et tyndt plasticdræn, som lægen fører ind mellem to ribben. Ved indgrebet bruger lægen måske ultralyd for præcist at se, hvor væskeansamlingen er.

Man kan få udtømt væsken flere gange alt efter behov.

Sammenklæbning af lungehinder (pleurodese)

I sjældne tilfælde, hvis man hyppigt har behov for at få tømt væske ud af lungehinderne, kan lægen klæbe lungehinderne sammen (pleurodese).

Det sker ved, at lægen sprøjter lidt talkum ind i hulrummet mellem lungehinderne. Dette medfører, at hinderne klister sammen, så der ikke kan dannes væske igen.

Læs om smertebehandling:

Smertebehandling generelt

Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling
Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer, og bivirkninger fra behandlingen kan også nedsætte livskvaliteten.

En stor analyse har vist, at motion i form af cykling, svømning, styrketræning, konditionstræning, yoga og pilates giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet i forhold til helbredet.

Ud over mindre træthed oplevede patienterne også øget tilfredshed i forhold til arbejde, fritid og socialt samvær. Nogle havde også færre bekymringer og mindre søvnforstyrrelser.

Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med patientforeningerne til den konkrete kræftsygdom eller med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient