Gå til sygdomsliste

Hvad er lungehindekræft?

Lungehindekræft er kræft, der opstår i lungehindernes celler. Lungehindekræft kaldes også malignt pleuralt mesotheliom. De hyppigste symptomer er smerter i brystkassen og vejrtrækningsbesvær.

Her får du et kort overblik over brystkræft med links til mere viden:

Illustration af lunger og åndedrætssystemet.

Lungehindekræft er ondartede tumorer, der opstår i lungernes hinder.

Fakta om lungehinderne

Rundt om hver lunge sidder to tynde, glatte og elastiske lungehinder (pleura). Lungehinderne danner tilsammen en lungesæk, som følger brystkassens udvidelse og afslapning, hver gang vi ånder ind og ud. Læs mere om lungehinderne:

Om lungehinderne

Den væsentligste årsag til lungehindekræft er indånding af asbestfibre

Årsagen til lungehindekræft hos patienter, der ikke har været udsat for asbest, er ukendt.

Mineralet erionit kan også have en betydning for risikoen for at udvikle lungehindekræft. Læs mere:

Årsager til lungehindekræft

Smerter og vejrtrækningsbesvær kan være symptomer på lungehindekræft

Disse symptomer kan også skyldes andet end kræft. Her kan du læse mere om symptomer på lungehindekræft, og hvad du skalgøre, hvis du oplever symptomer på sygdommen:

Symptomer på lungehindekræft

Undersøgelser kan være røntgenundersøgelse, scanninger og biopsi

Ved mistanke om lungehindekræft får man foretaget røntgenundersøgelse af brysthulen samt CT- eller PET/CT-scanning.

Hvis der er væskeansamling mellem lungehinderne, får man udtømt væsken gennem en tynd kanyle. Du kan også få foretaget en kikkertundersøgelse af lungehinderne (thoraskopi), og derigennem få taget en vævsprøve (biopsi) af lungehinden. Læs mere:

Undersøgelser for lungehindekræft

En præcis diagnose er vigtig for din behandling

På baggrund af vævsprøven inddeles lungehindekræft i tre forskellige undertyper kaldet epitheloid type, sarkomatoid type eller bifasisk type.

Sygdommen inddeles desuden i forskellige stadier, alt efter hvor udbredt sygdommen er. Den præcise diagnose med undertype og stadie har betydning for valg af behandling. Læs om diagnose og stadier ved lungehindekræft:

Diagnose og stadieinddeling af lungehindekræft

Behandling kan være operation, kemoterapi og strålebehandling

I enkelte tilfælde kan der være mulighed for at blive opereret for lungehindekræft. Forud for operationen, vil du få kemoterapi i et par måneder for at skrumpe kræften. 

De fleste patienter med lungehindekræft bliver behandlet udelukkende med kemoterapi og i nogle tilfælde også med strålebehandling. Læs mere:

Behandling af lungehindekræft

Gode råd til at håndtere livet med lungehindekræft

Lungehindekræft er desværre en sygdom, som er meget vanskelig at behandle fuldstændigt. Hverdagen vil derfor for de fleste være præget af en fortsat tæt kontakt til lægen og hospitalet – også efter endt behandling. Her kan du få råd til hverdagen under og efter et kræftforløb. Du kan også læse om bl.a. kost, familieliv, arbejde og reaktioner:

At leve med lungehindekræft

Opfølgning efter behandlingen er afsluttet

Efter behandling af lungehindekræft vil man som regel blive tilbudt et opfølgningsforløb. Her kan du tale med lægen om eventuelle symptomer og få justeret din medicin. Opfølgningsforløbets udformning afhænger af, hvilken type behandling du har fået. Læs mere:

Opfølgning efter lungehindekræft 

Hvis lungehindekræften kommer tilbage

Risikoen, for at sygdommen bliver aktiv igen, afhænger blandt andet af, hvilken type lungehindekræft du har. De hyppigste symptomer på tilbagefald er vejrtrækningsbesvær og smerter i brystet. Hvis sygdommen vender tilbage, er der flere muligheder for lindrende behandling. Læs om behandling ved tilbagefald:

Tilbagefald af lungekræft

Statistik om lungehindekræft

Lungehindekræft er en sjælden kræftform i Danmark med få nye tilfælde årligt. Nogle finder statistik beroligende, fordi det er noget konkret at forholde sig til. Andre synes, statistik er skræmmende og upersonlig. Mærk efter hvordan du har det, inden du læser statistik om lungehindekræft:

Statistik om lungehindekræft

Mere viden om lungehindekræft

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om lungehindekræft:

Links om lungehindekræft

Læs alt om lungehindekræft:

Lungehindekræft – forsiden


 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Lungehindekræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende