At leve med livmoderhalskræft

Sygdommen kan påvirke din seksualitet

Mange kvinder med livmoderhalskræft oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Det kan både være fysiske og psykiske problemer, der har indflydelse.

Operation og strålebehandling kan give forskellige senfølger, der kan påvirke sexlivet. De hyppigste senfølger er tørhed i skeden, smerter ved samleje og en følelse af at skeden er afkortet og mindre eftergivelig. Det skyldes arvævsdannelse i skedens slimhinde. Læs mere om bivirkninger man kan få af strålebehandlingen:

Bivirkninger ved strålebehandling

For at modvirke afkortning af skeden pga. arvævsdannelse anbefales det at bruge en såkaldt hegar. En hegar er en stav, der er lavet af stål, glas eller glasfiber. Du kan få udleveret en hegar på den afdeling, hvor du er blevet behandlet.

Hegaren indføres forsigtigt i skeden og mindsker risikoen for, at skedevæggene klæber sammen eller skrumper efter behandlingen. Det er en god ide at anvende en form for glidecreme både under evt. samleje og ved brug af hegar. Læs mere generelt om seksualitet og parforhold under og efter en kræftforløb:

Seksualitet

Kræft og parforhold

Bed om en henvisning til sexologisk rådgivning

Alle afdelinger, der behandler livmoderhalskræft, har mulighed for at henvise til sexologisk rådgivning. Sexologiske problemer er almindelige efter behandling for livmoderhalskræft, og det kan derfor være en god ide under alle omstændigheder at bede om henvisning for at få rådgivning i forbindelse med genoptagelse af samlivet. De fleste føler sig dog først klar til en sådan rådgivning 3-6 måneder efter behandlingen er afsluttet.

Reaktioner og følelser

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig.

Mange kvinder med livmoderhalskræft føler sig ikke syge, når de får stillet diagnosen, og det kan derfor føles overvældende at modtage information om den omfattende behandling, som kan være nødvendig for at helbrede sygdommen.

De fleste kvinder forholder sig ikke så meget til deres seksualitet under behandlingen, men som tiden går efter behandlingen kan der opstå fysiske senfølger, der kan afføde frustrationer og bekymringer både i hverdagen og i samlivet.

Hos yngre kvinder kan det være yderst smertefuldt at skulle acceptere, hvis behandlingen fratager dem muligheden for at få børn. Hos kvinder, der har børn, kan der opstå mange tanker om fremtiden med børnene.

Ændret kropsfølelse

En del kvinder med livmoderhalskræft beskriver deres reaktion i 'faser': Først en chok-fase, hvor der kun er plads til at forstå og forholde sig til behandlingen og mulige bivirkninger. Derefter følger forskellige faser, hvor man langsomt finder sig selv og får sin krop tilbage.

Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:

Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom

Reaktioner og følelser

Arbejde under og efter kræftforløbet

Det kan være krævende at vende tilbage til hverdagen og arbejdslivet, både fysisk og mentalt. Mange er usikre på, hvor åbne de skal være over for kollegaer og arbejdsgiver, og det kan være overvældende at skulle besvare spørgsmål og mærke andres usikkerhed.

Mange føler sig psykisk skrøbelige i begyndelsen, men det kan være en stor fordel at øve sig i at tale åbent om sin sygdom.

Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke både familie- og parforhold.

Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension. Læs mere:

Arbejde og kræft

Tal eller skriv med andre, der har haft livmoderhalskræft

Mange kvinder med livmoderhalskræft har glæde af at mødes med andre kvinder, der har eller har haft livmoderhalskræft.

Mødet kan være online, f.eks. på cancerforum, livmoderhalskræftforum eller på Facebooks side for livmoderhalskræft. 

Alle virtuelle mødesteder er lukkede sites, som kræver log on. Der er fagpersoner tilknyttet, så man kan få besvaret spørgsmål, men hovedformålet er at mødes med andre ligesindede. På Cancerforum skal du oprette din egen profil:

Cancerforum.dk - gruppe for livmoderhalskræft

En del kvinder med livmoderhalskræft er glade for at mødes med andre kvinder i samme situation som dem. Dette kan foregå i patientforeningen Kvinder med Kræft i Underlivet (KIU), der også arrangerer diverse temaaftener for medlemmer, eller i en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger:

Kvinder med Kræft i Underlivet (KIU)

Kræftrådgivninger

Hormonbehandling af tidlig overgangsalder

En del kvinder med livmoderhalskræft får stråle- og kemoterapi. Strålebehandling ødelægger æggestokkenes funktion, så de ikke længere producerer kvindelige kønshormoner.

Det har betydning for yngre kvinder, der kan få de gener, som almindeligvis er forbundet med overgangsalderen. Det kan være hede-/svedeture, tørre slimhinder, humørsvingninger og seksuelle problemer.

Yngre kvinder vil blive tilbudt hormonbehandling (østrogen og gestagen) for at afhjælpe overgangsalderens symptomer og forebygge knogleskørhed. Østrogen styrker slimhinderne i blærebunden og i skeden og hjælper til at bedre blærens og skedens funktion. 

Kræft i livmoderhalsen er ikke påvirket af hormoner. Det betyder, at hormonbehandlingen ikke giver kræften bedre muligheder for at vokse og det øger ikke risikoen for tilbagefald af sygdommen.

Det er dog altid en god idé at diskutere fordele og ulemper ved hormonbehandling med sin læge. Læs mere:

Tidlig overgangsalder

Problemer med vandladning

Har man fået foretaget udvidet fjernelse af livmoderen, kan man opleve besvær med at komme af med vandet og besvær med at tømme blæren helt. Mange kan dog træne blærefunktionen op igen, hvilket er vigtigt for at undgå infektioner i urinvejene. 

Ved problemer kan det hjælpe at lade vandet i tre omgange med en lille pause imellem, det såkaldte ’triple voiding’. Eventuelt kan et let pres over kønsbenet også hjælpe. Enkelte må lære at tømme blæren med et kateter.

Hvis man har fået stråle- og kemoterapi kan man opleve hyppige vandladninger, pludselig vandladningstrang selvom blæren ikke er fyldt og inkontinens. Disse gener kan i nogle tilfælde behandles med blære-afslappende medicin, og nogle har også effekt af behandling med østrogenholdige stikpiller i skeden.

Risiko for hævede ben - lymfødem

Hvis man har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet i forbindelse med operationen, kan man opleve generende hævelse i et eller begge ben i månederne efter operationen. Dette kan blive et kronisk problem.

Hævelsen kaldes lymfødem og skyldes, at lymfevæsken fra benet eller benene ikke i tilstrækkelig grad har kunnet finde nye lymfebaner som erstatning for dem, som blev fjernet ved operationen eller blev skadet af strålebehandlingen. Her kan du læse om, hvad du selv kan gøre ved lymfødem: 

Gode råd ved lymfødem

Diarré, inkontinens og blødning fra tarmen

Strålebehandlingen kan i nogle tilfælde medføre, at man får vedvarende tarmproblemer i form af diarré, inkontinens eller eventuelt blødninger fra tarmen. 

Diarré kan lindres med stoppende midler, men bør også undersøges nærmere, da generne kan skyldes infektion eller problemer med at optage galden (galdesyre malabsorption) på grund af strålebehandlingen. Disse følgetilstande kan som regel behandles med medicin.

Vanskelighed med at holde på afføringen kan behandles med fysioterapi, men du bør også blive undersøgt nærmere for at afgøre, om der skulle findes en behandlingsmulighed.

Blødning fra tarmen kan behandles med formalinpensling i tarmen og med blødgørende afføringsmidler.

Gode råd til bivirkninger og senfølger

Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte.

Få forslag til, hvad du kan gøre i hverdagen ved f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger:

Bivirkninger og senfølger

Træning og genoptræning

Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.

Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Genoptræning

Kost og kræft

Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.

Kost til kræftpatienter

Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer

Mentale teknikker og tro

Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft.

Mentale redskaber

Alt om livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft - forsiden