Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis du eller din læge har mistanke om, at du har livmoderhalskræft, undersøger lægen dig ved en gynækologisk undersøgelse. Finder lægen forandringer, sår eller knuder i livmoderhalsen, bliver du henvist til en gynækolog til yderligere undersøgelse.
Hvis du har symptomer, der kunne tyde på, at du har celleforandringer på livmoderhalsen eller har livmoderhalskræft, får du foretaget en gynækologisk undersøgelse hos din egen læge. Du kan læse mere generelt om gynækologisk undersøgelse her:
Mange kvinder har rødme eller irritation på livmoderhalsen. Hvis din egen læge er i tvivl, bliver du henvist til en gynækolog.
Her vil du blive undersøgt nærmere, og der bliver som regel taget vævsprøver fra livmoderhalsen. Hvis prøverne giver mistanke om kræft, bliver du henvist til en af de tre specialafdelinger, der udreder og behandler livmoderhalskræft i Danmark.
Hvis din læge direkte kan se eller føle et sår eller en knude på livmoderhalsen, vil du oftest blive henvist direkte til en af de tre specialafdelinger. Her får du taget vævsprøver af forandringerne på livmoderhalsen, som kan vise, om der er tale om kræft.
I Danmark tilbydes alle kvinder mellem 23 og 64 år regelmæssige tjek for celleforandringer på livmoderhalsen. Screening for livmoderhalskræft foregår hos din egen læge. Ved screening foretager lægen en gynækologisk undersøgelse og tager et lille celleskrab fra livmoderhalsen. Læs mere om screeningen:
Hvis der ikke er synlige forandringer, men celleskrab og vævsprøve viser tegn på kræft, får du keglesnit
Hvis analysen af celleskrabet giver mistanke om celleforandringer, skal du til en gynækologisk speciallæge. Her får du taget vævsprøver fra livmoderhalsen, og gynækologen foretager også en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen.
Hvis vævsprøverne viser tegn på kræft, bliver du henvist til en af de tre specialafdelinger i Danmark, der udreder og behandler livmoderhalskræft.
På specialafdelingen analyserer lægen dine vævsprøver igen for at være sikker på, at der er tale om kræft.
Hvis der ikke er nogen synlige forandringer på din livmoderhals, får du foretaget et keglesnit.
Keglesnittet er en større prøve fra livmoderhalsen, og lægen kan herefter vurdere, om al kræften er blevet fjernet, eller om du skal have yderligere behandling.
Afhængig af, hvad lægen vurderer, kan keglesnittet være tilstrækkelig behandling.
Læs hvordan et keglesnit foregår under afsnittet om behandling af livmoderkræft i stadium IA:
For at være sikker på diagnosen tager man både et celleskrab fra livmoderhalsen og en eller flere vævsprøver (biopsier).
Ved celleskrabet bruges en lille børste, der føres op i livmoderhalsen og drejes rundt, så kirtelcellerne sætter sig på børsten. Bagefter sendes børsten til undersøgelse i mikroskop.
Vævsprøven fra livmoderhalsen tages med en lille biopsitang. Prøven kaldes en portiobiopsi. De små vævsprøver sendes i en beholder til nærmere undersøgelse under mikroskop.
Det kan være lidt ubehageligt at få taget vævsprøven, men det gør ikke egentligt ondt. Lokalbedøvelse er kun sjældent nødvendigt. Efter at vævsprøven er taget ud, bliver den undersøgt i et mikroskop. Læs mere om vævsprøver generelt:
Yderligere undersøgelser foregår på specialafdelingerne
De tre specialafdelinger, der har ansvar for behandling af livmoderhalskræft i Danmark, ligger på nogle af de store hospitaler:
I Danmark er der nationale retningslinjer for undersøgelse og behandling af livmoderhalskræft. Det betyder, at behandlingen er den samme uanset, hvilken afdeling man bliver henvist til.
Først når lægerne ved, hvor udbredt kræften er, kan de vurdere, hvilken behandling der er bedst. Hvis du er henvist med synlige forandringer på livmoderhalsen, eller hvis et keglesnit har vist en større kræftknude, skal du igennem en eller flere undersøgelser på specialafdelingen for at få kortlagt om kræften har spredt sig:
For at undersøge om kræften eventuelt har bredt sig, får du foretaget en grundig gynækologisk undersøgelse, som ofte sker i fuld bedøvelse. Her vurderer to læger, om kræftknuden er vokset uden for livmoderhalsen og ud i bækkenet eller ned i skeden.
Hvis der er synlige forandringer på livmoderhalsen eller der i keglesnittet er fundet kræft af en vis størrelse, får du foretaget PET/CT-skanning og evt. MR scanning.
Formålet er at finde ud af, om kræften har spredt sig uden for livmoderhalsen. På scanningerne vil lægen også kunne se, om kræftknuden afklemmer urinlederne, så urinen ikke kan passere frit til blæren.
På scanningen kan lægen se, om kræften har spredt sig til andre områder af kroppen.
MR-scanning er især god til at vurdere kræftknuden lokalt i bækkenet, og bruges derfor flere steder til præcis planlægning af strålebehandling af livmoderhalskræft. Du kan læse mere om undersøgelserne generelt: