Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Opfølgningsforløb efter behandling for kræft
Næsten alle, der har haft kræft, bliver efter behandlingen tilbudt at fortsætte i et opfølgningsforløb. Det er et program for kontakt med sundhedsvæsenet, hvor du får udleveret din egen individuelle opfølgningsplan med information om, hvad du har og muligvis kan få behov for, efter kræftbehandlingen er afsluttet. Planen skal udleveres til dig selv og din egen læge.
Opfølgning over flere år
Risikoen for tilbagefald bliver mindre, jo længere tid der går. Ved flere kræftformer er det dog alligevel nødvendigt at fortsætte med at gå til opfølgning i flere år efter endt behandling.
Som en vigtig del af opfølgningen vil lægen instruere dig i at holde øje med tegn på, om sygdommen er vendt tilbage. Hvis sygdommen vender tilbage, er det vigtigt at komme i behandling så tidligt som muligt.
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, bør du altid henvende dig til din læge.
Formålet med opfølgning er at:
- Holde øje med tegn på, at kræften er vendt tilbage
- Behandle bivirkninger og senfølger af behandlingen
- Forebygge komplikationer
- Opretholde så optimal livskvalitet som muligt
- Vurdere muligheder for forbedret behandling
Opfølgningsforløbet bliver planlagt af din læge på hospitalet med udgangspunkt i dine behov
Hvad er opfølgning efter en kræftsygdom?
Opfølgning er en individuel plan for din kontakt med sundhedsvæsenet, efter du har afsluttet din kræftbehandling. For flere kræftsygdomme findes der et standardprogram for opfølgningen. Opfølgningsprogrammerne for de forskellige kræftsygdomme beskriver rammerne for tid, sted, hyppighed og indhold af opfølgningsbesøgene.
Ud fra disse muligheder beslutter du og din læge sammen, hvad du skal tilbydes i netop dit opfølgningsforløb. Afhængigt af din sygdom og dine behov besluttes det, om der er basis for opfølgning og i så fald, hvilke tilbud og hvilken hjælp du skal tilbydes og hvor ofte.
Kommunen eller din egen læge kan også have tilbud, som kan dække dine behov for hjælp.
På den måde får du din egen individuelle opfølgningsplan baseret på de behov, du giver udtryk for, og lægens faglige vurdering.
Opfølgningsplanen skal som minimum beskrive, hvilke symptomer du skal reagere på, kontaktmuligheder, mødetidspunkt, nødvendige undersøgelser, hvem der er ansvarlig for opfølgningen og resultatet af den individuelle vurdering af dine behov for støtte og hjælp i dagligdagen.
Forbered dig grundigt til første opfølgningsmøde
Din kræftsygdom og dens behandling kan medføre gener og forandringer i hverdagen, som du og dine pårørende kan opleve som belastende. Sammen med lægen skal du finde ud af, hvad du har behov for hjælp og støtte til.
Som regel udleverer hospitalet et skema, hvor du kan skrive din egen behovsvurdering som forberedelse til første samtale med personalet, så du får den rigtige hjælp og støtte.
Skemaet kan hjælpe dig med at finde de problemer, der fylder mest. I skemaet kan du tage stilling til udfordringer i hverdagen med f.eks. arbejde, madlavning, transport, dit sociale liv og din fysiske og psykiske formåen.
Forberedelsesskema før første opfølgningssamtale
Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvilken hjælp og behandling du har brug for og kan tænkes at få i fremtiden. Det kan være en god idé, at du udfylder skemaet sammen med dine nærmeste, som eventuelt også kan deltage i samtalen.
Spørgsmål du kan overveje inden første opfølgningsmøde:
- Har du andre helbredsproblemer ud over kræft?
- Har du udfordringer med de daglige gøremål?
- Er der ting, du ikke selv kan klare i hverdagen?
- Får du støtte fra familie, venner, hjemmepleje eller egen læge?
- Hvilke fysiske udfordringer har du, f.eks. problemer med at spise eller gå på trapper?
- Hvilke psykiske udfordringer har du, f.eks. angst for tilbagefald?
- Hvad bekymrer dig mest?
- Hvor belastet er du i hverdagen?
- Hvad er vigtigt for dig i din hverdag?
Lægens rolle i opfølgningen
Lægen skal hjælpe dig med at lægge den bedste opfølgningsplan for netop dig ud fra kendskab til din kræftsygdom, den givne behandling, eventuelle bivirkninger, mulige senfølger, sygdomsaktivitet og sygdommens stadie.
Kræftpatienter kan have forskellige behov for opfølgning. Hvis man har behov for at blive fulgt med undersøgelser på hospitalet, lægges opfølgningsplanen ud fra opfølgningsprogrammets standardoversigter over tid, sted, hyppighed og indhold.
I nogle tilfælde vil lægen vurdere, at opfølgning med hyppige besøg og undersøgelser ikke er nødvendig, mens der i andre tilfælde kan være behov for f.eks. billeddiagnostiske undersøgelser eller blodprøver, og lægen vil i så fald fastlægge hvor ofte.
Lægen vil instruere dig i, hvordan du holder øje med tegn på aktivitet i sygdommen. Det er vigtig, at du holder øje med symptomer på tilbagefald og reagerer ved tegn på senfølger – uden at den opmærksomhed fylder så meget, at det påvirker din livskvalitet negativt. Det kan være en god idé at tale med lægen om, hvordan du finder den rette balance, og hvem du skal henvende dig til for at få hjælp til at vurdere, hvornår du skal reagere på dine symptomer.
Information om, hvad du skal være opmærksom på og reagere på efter en kræftsygdom
Lægen vil lægge vægt på at informere dig, så du ved, hvornår og hvor du skal henvende dig i tilfælde af:
- Nyopståede symptomer – det er vigtigt, at du henvender dig med nye symptomer, så du kan blive undersøgt og eventuelt tilbudt behandling
- Fysiske og psykiske senfølger – vær opmærksom på, at nogle symptomer eller gener først opstår efter endt behandling
Ved den første opfølgningssamtale skal du have information om, hvad du skal gøre, hvis du opdager nye symptomer eller senfølger.
Din rolle i opfølgningen
Ud over lægens faglige vurdering skal din opfølgningsplan baseres på din øvrige helbredstilstand og dine muligheder for selv at reagere på nye symptomer eller opståede senfølger, som kræver behandling. Sammen med lægen skal du og eventuelt dine pårørende beslutte, hvad du kan få behov for hjælp og støtte til efter udskrivelsen og i nogle tilfælde også flere år frem.
Det er vigtigt, at du er klar over:
- Hvilke nyopståede symptomer du skal reagere på
- Hvornår du skal henvende dig akut
- Hvor du skal henvende dig for at blive undersøgt
Og overvejer om:
- Du har brug for hjælp og støtte i dagligdagen
- Du har behov for lindrende medicin eller behandling
Hvordan foregår opfølgningen
Opfølgningen foregår ambulant på hospitalet, dvs. uden at du skal indlægges. Du er ikke nødvendigvis tilknyttet en enkelt afdeling, men kan tilbydes hjælp og behandling i et samarbejde mellem forskellige afdelinger og specialer.
Opfølgning kan også foregå hos din egen læge eller en praktiserende speciallæge, evt. med aftale om mulighed for hurtig kontakt med den relevante sygehusafdeling ved behov.
Ved opfølgningsbesøgene taler du med en læge eller en sygeplejerske og bliver undersøgt. Hvis du gerne vil have samme læge hver gang, kan du spørge, om det er muligt. Du kan eventuelt bede om at få flyttet din tid, hvis det er nødvendigt.
Præcis, hvad der sker til opfølgningsbesøgene, afhænger af, hvilken sygdom du er blevet behandlet for. Samtidig kan patienter med den samme kræftform have forskellige behov for opfølgning. Nogle har på grund af særlige forhold behov for at blive fulgt oftere, mens andre måske slet ikke har behov for opfølgning.
Opfølgningsbesøgene bruges typisk til:
- Hvordan er det gået siden sidst
- Dine spørgsmål til lægen
- Samtale om eventuelle nye symptomer
- Behandling af bivirkninger og gener
- Undersøgelser, f.eks. blodprøver eller scanninger
- Snak om dine behov, bekymringer og hverdagen
Læs mere
Sådan får du det bedst mulige opfølgningsmøde
Fra kontrol til opfølgningsprogrammer
I løbet af sidste halvår 2015 og første halvår 2016 blev opfølgningsprogrammer for de fleste kræftsygdomme udrullet. Opfølgningsprogrammerne erstatter de daværende kontroller efter behandling for kræft.