Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Undersøgelser ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Ved mistanke om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) får man som regel undersøgt lymfeknuderne og får taget blodprøver.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser skal finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Diagnosen på kronisk lymfatisk leukæmi kan for det meste stilles alene på baggrund af en blodprøve og ved, at din læge undersøger, om du har hævede lymfeknuder.

Blodprøver ved mistanke om CLL

Du får taget blodprøver, hvis lægerne har mistanke om kronisk lymfatisk leukæmi. Blodprøverne sendes til et speciallaboratorium på hospitalet, som undersøger blodet nærmere for leukæmiceller med cellebiologiske teknikker for at stille en korrekt diagnose.

Sådan foregår en blodprøve

Undersøgelse af lymfeknuder

Lægen undersøger, om dine lymfeknuder er hævede. Nogle lymfeknuder kan lægen undersøge ved at føle på halsen, i armhuler og lysken. Milten kan også være forstørret, det kan lægen vurdere ved at undersøge din maven.

Andre lymfeknuder ligger dybere og kan først vurderes efter en ultralydsscanning eller CT-scanning. I mange tilfælde er disse undersøgelser dog ikke nødvendige.

Knoglemarvsundersøgelse foregår i lokalbedøvelse

Du vil nogle gange også få foretaget en knoglemarvsundersøgelse, specielt hvis du har symptomer på knoglemarvssvigt, som f.eks. blodmangel, mangel på hvide blodlegemer eller blodplader, eller hvis du skal i gang med behandling.

Illustration, der viser en knoglemarvsundersøgelse

Man får som regel taget en prøve fra knoglemarven med en nål stukket ind i knoglemarven i bageste hoftebenskam som på tegningen. Prøven tages i lokalbedøvelse. Blodcellerne bliver derefter undersøgt i mikroskop.

Ubehaget ved en knoglemarvsundersøgelse kan sammenlignes med en tandbehandling, hvor der bliver boret i en tand.

Vævsprøven bliver så undersøgt i mikroskop. Ventetiden på svar er ofte 6-10 hverdage. Læs mere:

Knoglemarvsundersøgelse

Ultralydsscanning

Måske skal du også have foretaget en ultralydsscanning af organerne i maven (bughulen). Ultralydsscanning er en hurtig og smertefri undersøgelse uden bivirkninger eller skadelig stråling – det er den samme undersøgelse, man bruger til undersøgelse af gravide.

Ultralydsscanningen giver lægen mulighed for at vurdere, om lymfeknuder, milt og lever er forstørrede. Læs mere:

Ultralydsscanning

CT-scanning

I nogle tilfælde skal du også igennem en CT-scanning. CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer. En CT-scanning giver lægen mulighed for at vurdere, om lymfeknuder, milt og lever er forstørrede. CT-scanningen gør ikke ondt og varer fra fem til 45 minutter afhængig af scannertype, og hvilke organer der skal scannes.

CT-scanning

Diagnose på CLL

På baggrund af alle undersøgelser kan lægen stille en præcis diagnose. Det er vigtigt, for at lægen kan vurdere, om du har brug for behandling eller skal gå til kontrol uden behandlingsbehov.

Hvis lægen vurderer, at du har brug for behandling, vil undersøgelserne være med til at afklare, hvilken behandling der vil være bedst for dig. Læs mere:

Diagnose på kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)